Da Gerdas bog og maleri blev beskudt
Gerda (født 1931 i Herning) boede under 2. verdenskrig hos sine forældre, Astrid og Carl Georg Kirk på adressen Gl. Vejlevej 4,1. 7400 Herning.
På den tid stod der i Danmarksgade et vandtårn, der af tyskerne blev benyttet som observationspost.
På et tidspunkt – Gerda erindrer ikke nøjagtigt hvornår – drev en løsrevet engelsk spærreballon ind over Herning, og de tyske soldater i vandtårnet begyndte at skyde efter den.
Gerda og hendes far opholdt sig da i lejlighedens stue, hvor der lå en biblioteksbog på et bord eller en reol. Bogen var “Gudrun og Simon” af Johs. Bucholtz, med biblioteksnummer: Bu 18-gu.
På væggen hang flere malerier, heriblandt et maleri forestillende bygningerne i en landsby, malet af Gerdas morbror Svend Elkjær.Billedet hænger på Gerdas væg i dag.
To af soldaternes skud gik gennem vinduet og ind i stuen, hvor det ene projektil gik ind i bunden af bogen, hvor det satte sig fast.
Dette projektil er en 15 mm lang og 9 mm bred kugle, formentlig fra et lettere håndvåben (pistol eller maskinpistol).
Det andet projektil gik igennem det nævnte maleri, hvor det ramte ind i gavlen på det midterste hus i vejens højre side. Hullet ses tydeligt, og projektilet blev senere fundet i rammen på bagsiden af maleriet, men projektilet er bortkommet.
Heldigvis blev hverken Gerda eller hendes far ramt, men de matte have en ny rude i vinduet.
Andre historier
-
Maskinfabrikken W. Johansens Enke A/S, Herning
Fabrikken blev grundlagt i 1900 i Østergade af fabrikant W. Johansen, der til en begyndelse mest beskæftigede sig med reparation af mejerimaskiner etc. Efterhånden kom W. Johansen så imidlertid ind på det fabrikationsmæssige, idet han i 1907 fremstillede sin første petroleumsmotor og tillige gav sig til at lave gasmotorer, alt beregnet for mindre industrielle virksomheder. […]
-
Benedikte Pedersen Kjærsgaard
Faster Benedikte. Benedikte Pedersen Kjærsgaard, som var hendes fulde navn, blev født på gården øster Hauge den 9. september 1896 som nr. 7 i en børneflok på 9, 2 døtre og 7 sønner. Den ene datter, som blev født i 1895, døde kun 4 mdr. gammel, så børneflokken kom til at bestå af 7 drenge, […]
-
Skibbild Friskoles historie
Baggrunden: Der havde i mange år været en stående strid mellem Vestersognet og Østersognet. I den vestlige del, altså Nøvling, havde man den gode jord, de store gårde, Skolen, kirken og møllen. I den østlige del, altså Skibbild, havde man mest kun hedejord og fattige folk. De fleste mennesker boede således i Nøvling, og derfor […]