Aulum Borgerforening – 100 år i byens tjeneste
Foreningens stiftelse
Den 10. oktober 1912 stiftede 25 borgere i de to byer Aulum Kirkeby og Aulum Stationsby en ny forening: Aulum Borger og Håndværkerforening. Det foregik i det gamle forsamlingshus, som lå på hjørnet af Kirkegade og Danmarksgade, hvor man i dag finder Aulum Bymidte – i daglig tale kaldet ”Højhuset”. På den tid var der kun disse to gader i Aulum Kirkeby, og vejene var grusveje i middelmådig stand uden rendestene eller fortove, men med rigeligt huller i kørebanen.
Ved 50 års jubilæet i 1962 gav tømmerhandler og lokalhistoriker C. Laugesen følgende stemningsberetning om starten:
”Jeg mindes, hvor spændte vi var på at foretage dette skridt til oprettelsen af en forening til at varetage vor begyndende bydannelses interesser. Jeg mindes, at den gamle rustne kakkelovn gav rigeligt med røg som sædvanligt, men om spændingen var så høj, at det satte sved eller damp i panden, mindes jeg ikke, for i påkommende tilfælde kunne Aulum Borger og Håndværkerforening jo være startet i røg og damp”.
Visioner
Mange kugler er i årenes løb blevet støbt i foreningens regi, til startskud for projekter til gavn for borgerne. Nogle gange har foreningen selv måttet skyde kuglerne af, mens det andre gange blev henstillet til sognerådet eller andre at påtage sig opgaverne. I alle årene har formålet været det samme: At varetage byens og borgernes interesser, at give medlemmerne lejlighed til at gøre et virkeligt praktisk arbejde for byens såvel indad som udad, at styrke sammenholdet indbyrdes og at formidle kontakten mellem borgerne og de offentlige myndigheder.
Resultater
I 1913, allerede året efter foreningens etablering, fik Aulum en teknisk skole, og året efter en aftenskole, hvor man kunne få undervisning i regning, dansk og landbrugsbogføring. I 1915 blev byens elektricitetsværk indviet, og i 1930 indviedes vandværket, efter at man i længere tid havde haft problemer med, at byens brønde løb tørre. Da fjernvarmeværket blev indviet i 1952, havde foreningen således været med til at sørge for så vigtige ting som el, vand og lys til Aulums borgere. Det var også Aulum Borger og Håndværkerforening, som ydede en stor indsats ved oprettelsen af Aulum Bank i 1919, og foreningen var også stærkt engageret i etableringen af Aulum Fritidscenter. Derudover har foreningen gentagne gange beskæftiget sig med byens trafikale forhold, offentlige toiletter, postkassernes placeringer og tømning, indsamling af skrald og har været aktive i forhold til at skaffe læger, tandlæger, dyrlæger og politibetjente til byen. Foreningen har adskillige gange deltaget i den offentlige debat om udvikling i Aulum, og har arrangeret borgermøder om aktuelle sager og afholdt vælgermøder i forbindelse med valg til folketinget og kommunen. Det største og mest langvarige projekt i foreningens historie har været etableringen og vedligeholdelsen af Aulum Lystanlæg.
Gadebelysning og Aulum Elektricitetsværk
I 1905 var der opstillet to gadelygter – almindelige petroleumsstaldlygter på træstativer – så der var ikke tale om nogen rigtig belysning, men en mørk aften kunne man da skimte lygterne i det fjerne, hvis de da ikke var blæst ud eller sodede til, og Aulum Borger og Håndværkerforening havde derfor gadebelysningen på dagsordenen ved et bestyrelsesmøde d. 5. maj 1913. Da der blev afholdt stiftende generalforsamling i Aulum Elektricitetsværk d. 16. april 1914 mødte 80 grundejere op, heraf meldte de 60 sig som andelshavere, og der blev valgt en bestyrelse. Der blev efterfølgende købt en byggegrund på 800 kvadratalen for 40 øre pr. kvadratalen, i alt 320 kr. Herefter blev arbejdet overdraget til et ingeniørselskab. På trods af 1. verdenskrigs udbrud lykkedes det byen at få Aulum Elektricitetsværk etableret og 1. april 1915 blev der kastet glans over byen, værket blev indviet og gadelygterne blev tændt for første gang. Elværket var beliggende parallelt med Danmarksgade, og lå omtrent der, hvor Fakta ligger i dag.
Aulum Lystanlæg
Aulum Borger og Håndværkerforening arbejdede gennem mange år for at få etableret et lystanlæg i Aulum By. Der var i forvejen et mindre skovområde mellem Aulum Kirkeby og Aulum Stationsby, og Danmarksgade, som forbandt disse to småbyer, gik lige forbi dette område. I 1926 blev der oprettet en anlægsfond, som foreningen skænkede et beløb til hvert år, og i 1937 havde man 1100 kr. stående. I 1937 blev der mulighed for at skaffe jord til lystanlægget, og man købte en dødsboejendom lige nord for byen, 11 tdr. land, til 12.200 kr. Bygningerne blev solgt fra, og man fik derved 10.584 kr. retur, altså en reel udgift på 1616 kr. De næste år blev der ryddet, jævnet og planet træer, og selv ind i tiden for 2. verdenskrig blev der arbejdet videre med tilplantningen.
På kortet fra omkring 1915 ses Kirkegade og Danmarksgade. Omtrent ud for det nederste håndskrevne 3-tal blev Aulum Lystanlæg etableret. I 1944 besluttede man at holde en stor indvielsesfest, og d. 27. august holdt man det første offentlige arrangement, en festlig dag med musik, hvor der blev rejst en flagstang og omkring 600 mennesker deltog. I årene fremover blev anlægget benyttet til grundlovsfester, byfester og musikarrangementer, senest Rock i Aulum Lystanlæg.
Det koster penge at have et lystanlæg
Det kostede penge at holde anlægget rent og pænt, og da anlægget ikke havde indtægter, måttet man arrangere lotterier og modtage donationer, så der kunne skaffes penge til driften. Det var ikke nemt, og man ønskede i 1952 at overdrage anlægget til kommunen, men borgerne satte sig imod det, og først i 1962 blev Aulum Lystanlæg kommunalt. I 1990 modtog anlægget en testamentarisk gave på 12.000 kr. fra Henry Jepsen Dørken, og beløbet skulle anvendes ”til Aulum Anlæg og byen i øvrigt til brug ved blomsterudsmykning”.
I anlægget findes også en talerstol af granit, som blev skænket af tømmerhandler Chr. Laugesen, og desuden en mindesten til erindring om krigene mod Tyskland. Talerstolen står nederst i anlægget nær scenen, og mindestenen står ved udgangen mod Danmarksgade.
Toiletter i anlægget?
I 1973 ansøgte foreningen Aulum – Haderup kommune om at få etableret toilet i Aulum Lystanlæg, men måtte modtage et afslag med kommunens henvisning til, at der var ”penge- og tidsnød”. Kommunen lovede dog at etablere midlertidige toiletforhold, og at ”en endelig løsning af forholdene vil Teknisk Udvalg søge løst hurtigst muligt”. I skrivende stund er problemet stadig ikke løst, og vi må stadig bruge toiletvogne ved arrangementer i Aulum Lystanlæg.
Søerne i anlægget
Da anlægget var endeligt anlagt, var der tre mindre søer, kaldet ”Måne-søerne”, inde i selve anlægget, og en større sø, kaldet ”Pære-søen”, uden for anlægget mod nord. I søerne var der vildænder, som byens borgere fornøjede sig med at iagttage året rundt. I den øverste af Månesøerne var der desuden et springvand, og byens borgere brugte i det hele taget anlægget til at få frisk luft og nyde byens grønne oase.
Efter den seneste kommunesammenlægning kunne Aulum Borgerforening konstatere, at anlægget havde brug for at blive genetableret, og en langvarig dialog med Herning kommune gik i gang. Det resulterede således i kraftig udtynding i træerne, og et større projekt med søerne gik i gang. De tre Månesøer blev slået sammen med Pæresøen, og der blev renset op. Det overskydende jord er for tiden ved at blive anlagt til en kælkebakke på marken bag lægehuset på Rugbjergvej.
Legepladsen i anlægget
Det fremgår ikke af byens arkivalier, hvornår en legeplads blev lavet i anlægget, men Aulum Borger og Håndværkerforening har flere gange rettet henvendelse til kommunen for at få forbedret forholdene på anlæggets legeplads. Senest i foråret 2012 satte Herning kommune en ny legeplads op i anlægget, en legeplads som langt fra var fra de ønsker, som Aulum Borgerforening havde indsendt til kommunen, men tidernes tilstand i betragtning en god legeplads, som byens børn straks indtog med stor fornøjelse.
Festligheder og liv i Aulum
De årlige generalforsamlinger i Aulum Borger og Håndværkerforening var kærkomne anledninger til festligheder, og medlemmerne inviteredes til ”En festlig aften” – hvor der som regel blev serveret tre-retters menuer, og hvor musik og dans altid var på programmet. Mange berømte navne har sørget for musikken til disse generalforsamlinger. Fra 1960 begyndte Aulum Borger og Håndværkerforening at arrangere fester, i første omgang til fordel for Flygtningehjælpen, samme år til fordel for forsamlingshuset, og i 1961 arrangerede Aulum Borger og Håndværkerforening sammen med byens øvrige foreninger en stor byfest for første gang, festen var meget vellykket. Successen gav foreningen mod på at fortsætte med byfester, og i 1962 var der i forbindelse med byfesten en Birgitte Bardot – konkurrence, hvilket blev en kæmpesucces. Alle deltagende unge piger fik som gave nylonstrømper fra firmaet Loha. Vinderen i den landsdækkende konkurrence fik ”en flyverejse til Mallorca med 14 dages ophold på dansk hotel i Palma”.
De senere år har Aulum også haft byfester, dog arrangeret af ”Byfestudvalget”, en udløber fra Aulum Borgerforening. I forbindelse med byfesterne har der været gademarkeder, hvor såvel lokale handlende som kræmmere har solgt fra små stande i Danmarksgade. Aulum Borgerforening har benyttet gademarkederne til at komme i direkte dialog med borgerne om aktuelle forhold, bl.a. anlæggelse af ny legeplads i anlægget.
I 2009 blev afholdt ”Åben By”, et arrangement i samarbejde med Lokalavisen og byens foreninger, en festlig dag med arrangementer og musik. Det forårsagede også, at byens kirkelige foreninger begyndte at deltage i forbindelse med byfester og gademarkeder.
Aulum Borgerforening har også været aktive i forbindelse med dyrskuer, hvor der blev holdt ”Land – og Byfest” i mange år, og der har været holdt mange traditionelle juletræsfester i foreningens regi. Ifølge særdeles pålidelig kilde har der også hvert eneste år været afholdt Sankt Hans fest i anlægget, bortset fra 2011, hvilket absolut ikke faldt i borgernes smag. Det rådede foreningen så bod på i år.
I forbindelse med genetableringen af Aulum Lystanlæg blev bålpladsen flyttet ned på det åbne græsareal ved søen.
Jubilæumsfester
Aulum Handelsforening og Aulum Borgerforening arrangerede fælles jubilæumsfest i 1987, en festlig aften med talere, underholdning og musik. Det fælles arrangement i 2012 i forbindelse med jubilæerne består af reception på Aulum Bibliotek, kagekonkurrence, udstilling på biblioteket og konkurrence i byens butikker. I samarbejde med Polle Østergaard, Aulum Fritidscenter, afsluttes dagen med Johnny Logan koncert i Aulum Fritidscenter.
Rock i Aulum
Lystanlæg Det nyeste tiltag i Aulum Borgerforening er Rock i Aulum Lystanlæg, som bestyrelsesmedlem i Aulum Borgerforening Kristian Boe Christensen er idémanden til. Konceptet er musik i flere varianter, dels med børn som deltagere, dels med unge i konkurrence med hinanden og dels med større navne til at stå for underholdningen. I år stod Sigurd Barrett således på scenen i Aulum Lystanlæg og sang med 175 børn fra Aulum Byskole. Et så stort projekt har ikke været muligt uden hele byens opbakning, og mange hænder til at hjælpe med de mange praktiske opgaver.
Julebelysning
I 1934 sørgede Aulum Borger og Håndværkerforening for byens første juleudsmykning. Det har helt sikkert været en dyr fornøjelse for byen, og i feb. 1955 blev udgifterne til julebelysningen debatteret i foreningens bestyrelse – for langt senere, i marts 1974 at overlade juleudsmykningen til Aulum Handelsforening. På et senere tidspunkt enedes om igen at stå sammen om juleudsmykningen, og et julebelysningsudvalg nedsattes. I forbindelse med seneste kommunesammenlægning modtog Julebelysningsudvalget 100.000 kr. fra Aulum-Haderup kommune. Det tog nogle år, før man blev klar til at købe nyt udstyr ind, og julen 2010 blev der kun sat meget lidt julelys op. Julen 2011 blev derimod fejret med nye kæder sat op over den del af Danmarksgade, som fungerer som stillegade. Indtil kommunesammenlægningen havde Julebelysningsudvalget hvert år modtaget et årligt tilskud fra Aulum-Haderup kommune til drift af julebelysningen, men efter kommunalreformen var det sket med tilskuddet, og der måtte nytænkning til. Heldigt for udvalget blev det teknisk muligt at lave julekæder med LED-lys, som bruger minimalt strøm.
Flag-allé og skilte
Julebelysningsudvalget håndterer også byens flag og flagstænger, som pryder byen ved festlige lejligheder, og som FDF hjælper med at sætte op og tage ned. Endelig håndterer udvalget også flagborgene ved byens tre indfaldsveje, hvor byen skilter med aktuelle begivenheder.
100 år og stadig aktuel
Aulum Borgerforening har stadig mange projekter kørende. I disse år er koordineringsmøder med byens andre foreninger på programmet, ligesom deltagelse i Centerbykontaktudvalget på Herning Kommune er nyt tiltag siden 2011. Aulum Borgerforening er stadig med til at sætte Aulum på landkortet, og til at forbedre forholdene for borgerne i området. Til foråret, i februar 2013 samarbejder Aulum Borgerforening med Herning Teater om opsætning af endnu en musikalsk begivenhed: operaen ”Maskarade – freden er forbi” i Aulum Fritidscenter. Og sommeren 2013 byder atter på Rock i Aulum Lystanlæg og Sankt Hans fest i anlægget.
Skrevet af Bodil Grove Christensen, godt hjulpet på vej af cand.mag. Anne Marie B. Kristensen, som i juni måned 2012 arbejdede sig gennem foreningens arkivalier og udarbejdede materialer til brug for udstillingen i forbindelse med 100 års jubilæum.
Andre historier
-
Palle Fløes Vej
Vejen er opkaldt efter en hosekræmmer, der som ganske ung drog ud fra Gjellerup sogn. Efter at have handlet med sine varer rundt omkring i hele landet, tog han ophold i København. Her fik han efterhånden oparbejdet en betydelig virksomhed som grosserer. Han opnåede at få borgerskab i hovedstaden, men glemte aldrig sit fødesogn. Han […]
-
Dagbog
skrevet af Benedikte AndersenFødt i Østergård i Gjellerup den 20. januar 1843. Bogen er brugt til både Dagbog, Regnskabsbog, Adresseliste. madopskrifter og mange andre ting.Foruden den originale er der også en maskinskreven udgave i hendes søn, gårdejer Martin Hedegård i Ringstrup´s efterladte papirer. Der er ikke på nogen måde foretaget rettelser eller ændringer, men gengivet nøjagtig som den […]
-
Brunkulsarbejder og hjemmeslagter Lauritz Jensen
Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.). En dag kom jeg til at snakke med min svoger der havde fået arbejde i kullejerne ved Kibæk ved entreprenør Krat. […]