Herning Historie

Til mine børnebørn Noah og Manon

Til mine børnebørn i Holland
Din morfar hed Jes Ove Larsen 22-05-38, og han blev født i Snejbjerg, der er en lille by vest for Herning i Danmark.
Hans mor hed Agnes Katrine Gabs 22-08-01 og hans far Ejnar Emil Larsen 29-10-11
Da han var helt lille, flyttede hans mor og far til en by, der hedder Vejle, men der boede de ikke så længe, for hans farfar (Johannes Larsen), der havde en gård i Herning, manglede en til at hjælpe sig på gården. Han var nok ved at være lidt gammel, så Jes og hans mor og far flyttede ind i den ene del af det store stuehus, og hans bedstefar og bedstemor (Johannes og Elisabeth Valborg Larsen) i den anden ende.
Så Jes voksede op på en gård med køer, grise, heste, høns og duer. Det har nok været spændende med alle de dyr..
Han var en lille tynd splejs, og på et tidspunkt, kom han på svagbørnskoloni for at blive ”fedet” lidt op. Der fik man fløde og meget andet godt.
Da Jes var 7 år fik han en lillebror. Det er onkel Paul (Paul Erik) 06-04-45 som I har besøgt på en gård uden for Herning.
Da han var 10 år blev han pludselig meget syg af Tuberkuløs meningitis og kom på sygehuset, og lægerne reddede kun hans liv, fordi der lige en uge før var kommet noget ny medicin fra Amerika, og det gjorde ham rask, men han lå på sygehuset længe, og skulle hver dag stikkes i ryggen, når lægen skulle tage prøver, for at se hvordan det gik. Det var han meget ked af, men så lovede hans moster ham 2 kr. hver gang, hvis han ville prøve at holde det ud. Det blev til så mange penge, at han kunne købe et fint skrivebord, da han kom hjem.

Mens han lå på sygehuset læste han en masse bøger, og det endte med, at han blev hurtig-læser. Som voksen læste han også en bog meget hurtigere end andre, og for at det ikke skulle gå så stærkt, begyndte han at læse bøgerne på engelsk, men det blev han også ret hurtig god til.

Han havde det godt med at hans bedstemor boede i den anden ende af deres hus, og der var også et andet ældre par, som han kom meget hos og hyggede sig hos. De boede på 1. sal i huset.
På gården kom der tit vagabonder, der fik lov til at sove i høet, og hvis Jes´far og mor skulle i byen, så bad de vagabonden om at se til drengene.
Gården var det sidste hus på Hovedgaden (Silkeborgvej) i Herning, og derefter var der jernbanen, hvor der af og til kom et tog. På vejen – kort efter gården – var der bomme, der gik ned, når der kom tog.
Skinnerne gik gennem gårdens marker, og når Jes skulle følge køerne ned på deres mark, så skulle de over jernbaneskinnerne, så det var med at vide, hvornår der kom et tog.
Da han var en halvstor dreng fik han lov at ride på hestene, og han red hele vejen gennem byen til smeden med dem, når de skulle have nye sko på. (den gang var der ikke så mange biler, at passe på)
Han fik også en byplads, hvor han kørte ud med varer til folk på en ladcykel (a la Longjohn), og så tjente han sine lommepenge.
Engang hvor han cyklede inde i Herning væltede han, og det var lige ud for en jordmoder, som han mor og far kendte, og hun hjalp ham op, for han havde meget ondt i sin arm, der var brækket og han havde en flænge, som hun syede sammen, og så fik han armen i gips, og den kom sig snart.
Han gik i skole i Nørregades skole (tæt på kirken) og kom i mellemskolen efter 5. klasse, og der kom han til at gå i klasse med en pige, der hed Birgit Leth (mig) 23-10-37, og hende blev han meget forelsket i, og bar hendes skoletaske op ad trapperne til 2. sal, hvor vi havde klasse.
Et af årene i mellemskolen, var vi på udflugt med skolen til København. Vi rejste med toget og så langt havde vi aldrig været før, og det var en meget spændende tur, hvor vi så en masse.
Vi boede på vandrehjem, på store sovesale, og vi fik hver dag en forfærdelig madpakke med på turene rundt i byen. Vi må have været bedre vant, for vi kunne ikke lide madderne.
I 1952 blev vi alle sammen konfirmerede. Vi gik først til konfirmationsforberedelse og så blev vi konfirmerede den 2. oktober, og Jes og jeg stod over for hinanden på kirkegulvet. Han i drengerækken og jeg i pigerækken.
Dagen efter havde vi fri fra skole, for det var blå mandag, hvor vi var i vores fine nye tøj og gik på cafe og sådan noget.
I 4. mellem havde vi sparet sammen til at komme på en bustur med skolen til Tyskland. Det var spændende. Vi var i Hamburg, i Harzen og i Wolfsburg og se Folkevognsfabrikkerne.
I Hamburg kunne man stadigvæk se, at der havde været krig for ikke så længe siden.
En sommer holdt Jes’ far og mor høstfest i laden for venner og familie. Det var et dejligt vejr og en dejlig fest.
De havde en lille gårdhund, og den gik rundt og drak af de ølglas nogen satte fra sig, og til sidst var den lidt fuld og dinglede.
Vi gik begge to i realklassen efter mellemskolen, og da vi havde fået eksamen, fik vi fine kasketter med grønt bånd (der står et billede af os på mit kontor), og vi fejrede det hele natten. Først hos vores lærer, Bertha Jensen, og så hos forskellige forældre.
Det var en herlig fest.
Kort efter eksamen fik Jes en læreplads på kontoret på slagteriet og der var han i 4 år. Og gik på handelsskole om aftenen, men der gik jeg også, så vi hjalp hinanden med lektierne.
Jes blev ikke soldat, fordi han havde haft tuberkuløs meningitis da han var ti år. Han havde nu ingen men af det, men sygdommen var grunden til at han ikke blev soldat.
Så blev han i stedet enig med sig selv og en anden skolekammeret om, at de ville til København og gå på Niels Brocks handelsskole, men det kostede jo en del penge, så hans rare bedstemor lånte ham pengene, som han så betalte tilbage, da han igen fik arbejde.
Han skulle jo også bo et sted i København, og der var han heldig at komme ind på Otto Mønsteds kollegium ved Enghave station. Her fik han et værelse på 7. etage.
På kollegiet var der tit fest og glade dage, men der skulle jo også bestilles noget i skolen.
Jeg flyttede også til København på samme tid og fik arbejde hos Nordisk Tobaks Kompagni på Christianshavn, og jeg fik værelse hos pastor Larsen i Rantzaus gade.
Da han var færdig med at læse, blev han ansat hos Dansk Papirservietfabrik, på Amager, og han fik et værelse på Gyldenlakvej på Amager.
Jeg fik et værelse på Amagerbrogade – lige der hvor toget engang kørte over gaden.
Siden har han været ansat hos:

Linnet og Laursen – LL-radio og tv fabrik
Erik Malling
Falke Auto (medejer)
Dansk Merkonomforening
Astma og Allergiforeningen

Jes blev gift med mig den 8. oktober 1961 i Herning kirke. Der var stor fest hele dagen, for min bror Karl Viggo blev konfirmeret om formiddagen og vi blev gift om eftermiddagen, og så var der stor fest på Hotel Hammerum
Da vi blev gift fik vi først en to-værelses lejlighed
Kingosparken 77, Taastrup, da Birgitte blev født fik vi en 3-værelses i Kingosparken 54, da Marianne var nogle måneder gammel købte vi en lejlighed – Saksen D 1, 1.sal i Taastrup.
1980 købte vi hus på Sletteager 44, Hedehusene
1992 købte vi et rækkehus på Bavneåsen 61, Hedehusene.
Jes har været bloddonor i rigtig mange år, og da han havde givet blod 100 gange fik han en pelikan figur. Den står i stuen.
Han var det, der hedder udrykningsdonor, så når nogen pludselig manglede blod, kom der en bil og hentede ham, så hospitalet kunne tappe noget blod til den syge person.
Han har været medlem af Taastrup Skytteforening – 13. kreds – i rigtig mange år – fra ca. 1962.
I de første år, var der 50 meter skydebane i Niels Nielsens grusgrav på Køgevej (bag Toyota) og en 200 m bane på Helgeshøjs jord. Nærmest bag Ikea ned mod det lille mosehul. Man tog selv fat og anlagde banen og skydehuset var et gammelt hønsehus, men det fungerede fint længe.
15-meter banen var og er i kælderen under Parkskolen.
Hvert år var der fugleskydning, som var en dejlig festdag, og der har i det hele taget været mange gode timer på skydebanen.
Jes var kasserer i foreningen i mange år.
Jes elskede at komme ud og se andre lande, så hver sommer kørte vi rundt og så de fleste lande i Europa.
Hvert år når vi havde startet bilen, og lige var kommet hjemme fra, sagde Jes altid: On the Road again.
Da pigerne var børn, var de jo med, men efterhånden syntes de, at vi så for mange kirker og borge. De ville hellere være ved poolen på campingpladsen.

Selv de år, hvor han var syg, ville han afsted. Han gav ikke så let op, og talte aldrig om at han ikke havde det godt.
I 1986 fejrede vi sølvbryllup med en dejlig fest for familie og venner på ”Svalen” i Hedehusene
I 1986 fik Jes problemer med maven, men ingen kunne finde ud af hvad det var, før i 1994, hvor han blev opereret og fik stomi, som dog blev ført tilbage nogle måneder efter.
Nogle år efter havde han en udposning på hovedpulsåren, som skulle fjernes, og så kom de til at ødelægge noget af hans tarm, så han måtte opereres igen, igen og igen.
Mens han lå på sygehuset mødte han Majken, der også var langtidspatient, og de fik snakket meget om natten, hvor de sad og røg. Hun anbefalede, at han søgte om at komme til Monte Bello i Spanien til genoptræning, og det fik han bevilget.
Derefter var vi selv i BenAlmadena – en vældig dejlig by – flere gange, også sammen med Majken og andre vi lærte at kende.
Da Marianne mødte Marc og hun flyttede til Holland, måtte vi jo ned og besøge dem. Vi havde været i Holland to gange før, og nu ved jeg næsten ikke hvor mange gange vi har været der, og vi har set en masse af det dejlige land.
I 2004 skete der nogle spændende ting, for først blev jeres mor og far (Marianne og Marc) gift den 18. september i Fløng kirke i Hedehusene, og Jes førte Marianne op ad kirkegulvet.
Der var lejet en stor spejderhytte ”Syvstjernen” i Hvalsø – 26 km fra Fløng – og her blev festen holdt. Det var en dejlig fest og der var mange gæster med – også fra Holland.

Og så skete der en spændende ting mere i 2004, for da blev Noah født, og den lille fyr var allerede i Danmark for at holde jul det år.
I 2009 skete der noget lige så spændende for da blev Manon født, og du rejste også til Danmark for at holde jul, da du var helt lille.
Jes elskede at besøge sine børnebørn, sin datter og svigersøn, og også når I kom til Danmark.

Den 8. oktober 2011 havde Jes og jeg været gift i 50 år, og holdt Guldbryllup på ”Svalen” i Hedehusene med familie og venner.
Jes døde den 27. december 2012 og da det var jul, var I alle sammen i Danmark, og det var godt for mig og nok også for Jes.
Skrevet af mormor Birgit Larsen

Opdateret