Herning Historie

Minder fra Frølundvej

På hjørnet af Frølundvej og Højgade ligger et dobbelthus, nu Frølundvej nr. 9 Her boede fra 1937 og til 1942 Strikker Anker Eriksen. Han havde givet en stor pris for huset, (10.000 kr.).
Kælderen blev lejet ud til et par unge mænd, for at få lidt hjælp til huslejen. Det var Jørgen Nybo og hans bror Møller. Jørgen Nybo har fortalt mig, at de boede der fra vinteren 1937 og til foråret 1939.

Der skete mange sjove ting nede i den kælder.

Blandt andet havde de en overgang smugkro. Engang kom en kendt gårdejer, sammen med fem andre kendte fra Gjellerup derned for at spille kort og drikke nogle bajer inden de skulle til bal på Højskolehjemmet. De bestilte en ekstra omgan, og gårdejeren ville betale med en 500 kr. seddel. J. Nybo havde ikke så mange penge, og det vidste de andre godt, det var nemlig meningen at de skulle drikke deres øl, og så gå uden at betale, når den store seddel ikke kunne veksles.
Han gik så ovenpå til Anker og spurgte om han ikke måtte låne hans tegnebog et øjeblik. Anker gik altid med mange penge i sin tegnebog, det gjorde han også den dag, og da han fik fortalt historien, og fik at vide hvem det var der sad dernede, fik Jørgen pungen omgående. Han kom ind til sine gæster, de fik deres øl, han snuppede den store pengeseddel, vekslede den og spurgte om de skulle have mere end den ene seddel vekslet, for så kunne de ligeså godt ordne det med det samme, hvorpå Gårdejeren udbrød! Havde jeg vidst at du kunne veksle så skulle vi ikke havde haft den sidste omgang.

Foruden øl solgte de også røde pølser med brød, og efter kl. 11 om aftenen lagde de 10 øre på alt hvad der blev solgt, det blev kaldt for lys og varmetillæg.

Men det rygtedes jo at der var smugkro, og da Hammerum på den tid var præget af afholdsforeninger, var der nogle af byens borgere der ville have noget gjort ved det. De henvendte sig til loge foreningens formand der var Bagermester Kristensen. Da han fik at vide, hvad det drejede sig om, og hvem der var involveret i det sagde han! Nej fandeme nej, det er mine bedste kunder, de køber alt det franskbrød der er blevet for gammel, og så længe de betaler, skal vi ikke gøre noget ved det.

Senere var det ved at gå galt, der var nogen der havde siddet og drukket og spillet deres understøttelse og deres brændselshjælp op, og en havde endda hentet sin moders invalidepension, den blev også omsat i bajere.
Det var vist for meget, så lukkede kroen.

Svend Eriksen Lokalhistorisk Arkiv Hammerum

Opdateret