Herning Historie

At sidde i aftægt


Af Svend Aage Madsen

Ordet aftægtskontrakt dækker over den aftale, der før i tiden var meget udbredt specielt i forbindelse med overdragelse af et landbrug til en ny ejer.
Med denne kontrakt i hånden sikrede den oprindelige ejer ved et salg, at han og hans eventuelle ægtefælle kunne gå deres alderdom nogenlunde trygt i møde, mens den nye ejer med en forholdsvis lille købesum blev sat i stand til at erhverve sig en ejendom.
Indholdet i kontrakten kunne være yderst detaljeret omkring eksempelvis naturalierydelser, brændsel, kørsel og boligforhold. At man gik så meget ned i nogle detaljer, der udefra set kan virke betydningsløse, skal sikkert ses i lyset af andres dårlige erfaringer, når det nedskrevne ikke havde været éntydigt nok.
Selv en ubetydelig lille ting kunne give grobund for uenighed og splid.
Af og til blev uenighederne så store, at aftægtsfolkene valgte at flytte til en anden bolig mod et nedslag i ydelserne.
I værste fald kunne det resultere i mord, især hvis det var ubeslægtede aftægtsfolk. Denne noget drastiske løsning på problemerne, skal ses i lyset af, at aftægtsyderen ikke kunne kræve, at de mennesker, der var på aftægt, skulle flytte.
Disse aftægtskontrakter blev som oftest tinglyst på gården, hvilket vil sige, at en eventuel ny ejer skulle overtage forpligtigelserne, hvis aftægtsfolkene stadig levede.
Hvornår disse aftægtskontrakter dukkede op i Danmark, er der ikke noget præcist årstal for, men et forsigtigt skøn er, at de blev ret almindelige omkring år 1600. Og de fungerede helt frem til omkring 1940érne om end i en noget udvandet form.
Efter den tid blev der i stigende grad opført alderdomshjem og plejehjem, der kunne varetage de ældres tarv. Desuden kom der også så småt gang i forskellige pensionsformer.

Aftægtskontrakt

Underskrevne Jeppe Poulsen, der ved Skjøde af D.D. er blevet Ejer af den af min Svigerfar den Jens Nielsen tilhørende Ejendom Matr. Nr. 4b af Riis, Timring Sogn forpligter herved mig og denne Ejendoms efterfølgende Ejere til at svare nævnte, min Svigerfar Jens Nielsen og Hustru Mette Johanne Jensen saa længe de leve frit og uden Vederlag følgende aarlige Aftægt.

En del af forsiden af aftægtskontrakten fra 1882.

1.
Til fri Bolig for Aftægtsfolkene indrømmes dem et 4 Fags nyt Hus, som er opført og tilbygget den østre Ende af Stuehuset, hvilke 4 Fag indrettes til Stue, Sovekammer, Kjøkken, Spisekammer og Forstue.
Aftægtsfolkene skal have fri Adgang til Loftsrummet over Lejligheden, og de kan til enhver Tid forlange Loftsrummet over Aftægtsboligen opdelt, og ligeledes kan Aftægtsfolkene fordre Døren fra Kjøkkenet ind til Yderens Kjøkken tilmuret.

Jeppe Poulsens gård Riisvej 4 set fra nordsiden ca. 1913
Den store dreng er sønnen Jens, som er omkring 12 år på dette
tidspunkt.
Læg mærke til de to sidste fag vinduer i modsatte ende. De er
højere end de andre, hvilket kan betyde, at de sidder i aftægtsdelen.

Aftægtsboligen skal Stedets Ejer vedligeholde forsvarligt baade indvendig og udvendig på Tag og Fag.
Skulde Aftægtsboligen forgaa, er dens Ejer pligtig til snarest muligt og senest inden ¾ Aar efter Ulykken at have genopført og sat i komplet beboelig Stand en lige saa god, stor, rummelig og bekvem Aftægtsbolig i Stedets Stuehus som den foregaaende, og midlertidigt skaffe Aftægtsfolkene frit og forsvarligt Husly.
Aftægtsfolkene har Ret til at have deres Søn, Niels Jensen, til huse hos dem i Aftægtsboligen.
Til privat Brug for Aftægtsfolkene overlades dem et Stykke Havejord svarende til en Fjerdedel af den nuværende Haveplads, som er beliggende Norden for Stuehuset.
Ejendommens Ejer er pligtig til paa Forlangende at Fraskille Aftægtsfolkenes Have fra den øvrige Have, samt vedligeholde Hegnet forsvarligt, ligesom han ogsaa er forpligtet til aarligt at levere og paaføre den fornødne Staldgødning samt grave og behandle Jorden efter Aftægtsfolkenes Ønske og Anvisning.
Aftægtsfolkene skal have Adgang til og fri Brug af Gaardens Brønd og Vandsteder, Bageovn og Bryggers med der til hørende Redskaber, hvilke Ejendommens Ejer er forpligtet til at holde forsvarligt ved lige, ligesom de saavel som deres Søn, Niels Jensen, har fri Færdselsret i og om Ejendommen og dens Grund.
Ejendommens Ejer skal på forlangende levere Aftægtsfolkene friskt og godt Rughalm til deres Senge og tørt og godt Gulvsand.

2.
Jeg eller Ejendommens Ejer leverer aarligt til Aftægtsfolkene på deres Bopæl:
4 Tønder Rug
2 Tønder Byg
2 Skjepper Boghvedegryn
Med Halvdelen hvert Aars 1. Maj og 1. November.

2 Tønder Spisekartofler – med 1 Tdr. hver 1. Oktober og ½ Tdr. hver 1. Februar og 1. Maj.

3 Lispund Fersk Flæsk af den ene Forpart og den ene Side af Svinet uden Hovedet, hvert Aars 15. November.
6 Potter Kornbrændevin
6 Pund Kaffe
6 Pund Kandis
6 Pund Cikorie
6 Pund Flormel
3 Pund Melis

  • med 1/3 hver Juul, Paaske og Pinse.

2 Pund Svineister
8 Pund Talg

  • hver den 15. November.

1 Skjeppe Humle
1 Skjeppe Salt

  • hver den 1. Oktober.

10 Snese friske Hønseæg – med 2 Snese hver den 1. April, 1. Juni, 1. August, 1. Oktober og 1. December.

5 Pund Sæbe
5 Pund Soda
1 Lispund tør Sødmælksost
1½ Lispund godt saltet Fisk

  • med Halvdelen hver den 1. Maj og den 1. November.

2 afslagtede Faarekroppe af samlet Vægt 5 Lispund hver den 1. November
10 Pund Uld hver den 1. November.

Hver anden Lørdag leveres 1 Kardus Ringkjøbing Skraatobak.

3.
Jeg eller Gaardens Ejer leverer dagligt til Aftægtsfolkenes Bopæl i Tidsrummet fra 1. Maj til 1. Oktober 4 Potter nymalket og ufalsket Komælk og daglig i den Øvrige Tid af Aaret 3 Potter nymalket Komælk.
Hver Lørdag leveres Aftægtsfolkene 1 Pund Smør, som leveres probert og rent i et rent Kar.

4.
Jeg eller Ejendommens Ejer leverer aarligt i rette Bjergningstid inden hver 1. Juli i tør Tilstand 10 Læs Hede- eller Mosetørv á 7 snese pr. Læs og 15 Læs Klyner á 30 Snese pr. Læs, alt af god Bonitet og almindelig Størrelse, samt 2 Traver tørt Brændelyng.
Dette Brændsel leveres ved Aftægtsboligen, hvor det efter Aftægtsfolkenes Anvisning staksættes og forsvarligt tildækkes.

5.
Jeg eller Ejendommens Ejer skal på Forlangende Kjøre Aftægtsfolkenes Korn til og fra Mølle, hente Provst og Læge til dem, samt befordre dem tilbage, naar forlanges, betale Lægehonorar og Apotekerregning og Kjøre Aftægtsfolkene til og fra Kirke naar forlanges.

6.
Jeg eller Ejendommens Ejer skal til enhver Tid og navnlig i Sygdoms og Alderstilfælde yde Aftægtsfolkene omhyggelig og forsvarlig Pleje og Opvartning, lade bringe Vand og Brændsel til dem, samt besørge Brygning, Bagning og Vask forsvarligt.
I stedet for Opvartning kan Aftægtsfolkene forlange og udbetalt af Ejendommens Ejer aarlig 40 Kr., Firti Kroner, for dermed at lønne en Pige, som de kan antage til deres Opvartning.

7.
Samtlige Ydelser efter denne Kontrakt leveres i gode, sunde og rene Handelsvarer efter rigtig Maal og Vægt, Rugen skal have en vægt af 200 Pund pr. Tønde, Byggen 168 Pund pr. Tønde, og Kartoflerne skal være af forsvarlig Størrelse og fri for Smitte.

8.
Aftægtsfolkene er berettigede til af alt på Ejendommens værende Indbo at udtage til deres nødvendige? Brug, saa længe de leve, hvad de ønske, og Aftægtsfolkene har Lov til at sælge af de saaledes udtagne Gjenstande, saafremt de skulde Mangle til det nødvendige Udkomme.

9.
Skulde Aftægtsfolkene faa i Sinde at flytte andetsteds hen er Ejerne pligtig til i Stedet for Husleje, Haveplads, Ildebrændsel, Malt, Befordring samt Opvartning eller Pigeløn at betale dem 100 Kr. – Et Hundrede Kroner – aarlig som erlægges som Halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Terminen.
De øvrige Ydelser leveres uforandret, med ¼ hver 1. Januar, 1. April, 1. Juli og 1. Oktober, og Ejeren er ikke pligtig til at Kjøre Aftægten længere end 2 Mil fra Aftægtsboligen, og i tilfælde af, at Aftægtsfolkene flytter længere bort fra Ejendommen mere end 2 Mil, Leveres Aftægten på et nærmere bestemt Sted inden for 2 Mil fra Ejendommen.
Vil Aftægtsfolkene atter flytte tilbage i Aftægtsboligen, er de berettiget hertil. De skal i saa Fald give Gaardens Ejer ½ Aars forudgaaende Varsel, og Aftægten leveres da atter, som før de flyttede.

10.
Naar én af Aftægtsfolkene er afgaaet ved Døden, bortfalder af de foran bestemte Ydelser 1 Lispund Flæsk, 1½ Tdr. Rug, ½ Tdr. Byg, 1 Skjeppe Boghvedegryn, 2 Pund Kaffe, 2 Pund Kandis, 2 Pund Cikorie, 3 Snese Æg, 1½ Lispund Faarekød, 3 Pund Uld samt, samt 1 Potte Mælk daglig, og skulde Manden først afgaa ved Døden, bortfalder desuden Ydelsen af Tobak.

11.
Aftægtsyderen besørger og bekoster Aftægtsfolkenes Jordefærd i sin Tid kirkeligt og anstændigt og efter Egnens Skik og Brug.

Samtlige Ydelser efter denne Kontrakt ansættes for det stemplede Papirs Skyld til en Kapitalværdi af 2500 Kr.
Til Sikkerhed for aldeles promte og skadesløs Opfyldelse af denne Kontrakt meddeler jeg herved Pantret med 1. Prioritet i den mig efter Skjøde af Dags Dato tilhørende Ejendom Matr. Nr. 4b af Riis i Timring Sogn af Hartkorn: 5 Skp. 0 Fdk. 2½ Alb.
Gammel Skat Kr. 12,95, de på Ejendommen værende Bygninger med Mur- og Nagelfast Apparatimentier, hvortil Kakkelovn, Komfurer og indbyggede Kjedler ogsaa henregnes, Ejendommens Sæd, Avl og Afgrøde, Gjødning, Besætning, Avlsredskaber og Inventarium, samt i Bygningens og Løsørets Brandforsikringssummen i Ildsvaadetilfælde.
I Søgsmaals Tilfælde skal Aftægtsyderen være undergiven Procesmaaden i Fr. d. 5. Januar 1828, og uanset Sagens Udfald i alle Tilfælde være Pligtig at erstatte Nyderen Sagens Omkostninger aldeles Skadesløst efter Regning.
Til Bekræftelse med min Underskrift.

Riis d. 22. November 1882.
Jeppe Poulsen.

Jeppe Poulsen.

Til Vitterlighed
Søren Nielsen
Jens Michael Hansen.

Da Aftægtskonen, Mette Johanne Jensen, nu som hoslagte Dødsattest udviser er afgaaet ved Døden, bortfalder den i Kontraktens Post 10 nævnte Del af Aftægten, med Undtagelse af den i Paragraffens Slutning nævnte Tobak, der vedblivende skal leveres Aftægtsyderen.
Denne Paategning bedes noteret i Pantebogen.

Vildbjerg 6. December 1894.
For Vedkommende
Niels Mouritsen.

De ovennævnte Ydelser anslaaes til ca. 100 Kr. aarlig.

Énhedsfortegnelse:
1 Tønde: 100 kg.
1 Pund: 500 g.
1 Lispund: 16 pund.
1 Skjeppe/skæppe: 17,39 l.
1 Potte: 0,965 l.
1 Trave: Her i Vestjylland 60 neg.
Klyner: Mosetørv
PS.: Ordet tørv bruges i forbindelse med hedetørv.
Forfatteranmærkning.

Da Jeppe Poulsen i 1937 overdrog gården til sønnen Jens Nielsen Poulsen, var aftægtskontrakten af en noget mindre detaljeret udformning end den tidligere, idet køberen (Jens Poulsen) og senere ejere forpligtede sig til:

Jens Poulsen.

”- at lade Sælgeren, saa længe han lever, bebo 1 Stue i Ejendommen, som Ejeren af denne besørger renholdt, samt at yde ham fuld Forplejning ved sit Bord. – Endvidere skal Sælgeren have Ret til, saa længe han bebor Ejendommen, at færdes overalt på denne og på dens ubesaaede Jorder.
Det staar Sælgeren frit for, naar som helst han maatte ønske det, at fraflytte Ejendommen, i hvilket Tilfælde de foranstaaende Naturalierpræstationer skal afløses af et kontant aarligt Vederlag på 200 Kr., der erlægges med Halvdelen hver 1. Maj og 1. Novbr., første Gang den af nævnte Dage, der falder mindst 3 Maaneder efter Fraflytningen.”

I dag ejes gården på Riisvej i Timring af Jens Poulsens søn, Gunner, som sammen med hustruen Karna overtog ejendommen i 1969.
Det er flere år siden dyrene blev sat ud og jorden udlejet.
Kun et mindre areal omkring bygningerne bruger parret selv i forbindelse med frugtavl og en imponerende køkkenhave.

Opdateret