Herning Historie

Løgagerstenen

En sten fundet på Jens (Jensen) Løgagers mark i den sydlige del af Vinding sogn, og givet til sognet, med det formål at den skulle flyttes op på Baunen som mindesten.
Stenen var 3 alen lang og vejer ca. 6 tons. Stenen blev flyttet ved hjælp af sognets ungdom for at minde efterslægten om tro og godvilje og fællesskab. Resdal Baune siges at huse en bjergmand. Mange vindingboere havde hørt ham slå sine kister i lås ved solnedgang, når kvæget blev trukket hjem i stalden. Overtro sagde andre, det var kun et varsel om jernbanen der kom til at gå forbi Baunen fra 1925 til 1962.
Agrene ved bjergets fod hed i gamle dage Ejerbjerg eller Egerbjerg agre (betyder guddom). Torsdag den 4. april 1935 var der møde i skolestuen om stenens flytning. Lørdag den 18. maj blev stenen lagt på en såkaldt slæde. Onsdag den 22. maj kl. 13 mødtes der mandstærk op ved Løgagerstenen på Løgagervej, udrustningen var: 1. arbejdstøj. 2. forsvarlig madpakke. 3 en svingel for hver 2 personer til at trække i. Nogle spand heste var til disposition, men de kom ikke i brug. Stenen skulle flyttes ved menneskekraft og et par lastbiler hjalp lidt af vejen. Der blev skrevet navne på de 423 personer som hjalp til med flytningen og som finansierede det på et stykke pergament, som blev forseglet og lagt i det fundament man støbte på Baunehøjen hvor stenen skulle stå.
De unge startede med at synge sangen: Jyden han er stærk og sej. Ca. 300 mænd, kvinder og børn i alle aldre var mødt frem. Lærer Jespersen holdt tale og sagde ”Man kan hvad man vil”. Derefter tog 100 mand fat i tovene og stenen flyttede sig. Den skulle trækkes ca. 6 til 7 km i alt.
Tømrermester P. Andersen fra Holstebro havde lavet slæden som stenen lå på, han gav gode råd om flytningen. Vejen til Baunen var fuld af sving og stejle bakker. Stålet under slæden blev varm og der stod røg fra mederne. Efter 4 km var jernet slidt op.
Man havde da allerede været så forudseende og fået smeden i Sørvad til at lave nye jern, som blev sat under slæden, mens de unge holdt frokostpause. ved Sørvad by var de værste sving, som tilmed faldt sammen med en brat stigning. Her blev lastbilen koblet fra og 150 karle og piger tog fat og fik den op ad stigningen. En person kom på et tidspunkt med øl til den trækkende flok.
Senere kom billedhugger Espersen fra Holstebro med 150 ispinde, som jo slet ikke slog til, til dem alle. Det var billedhuggeren som senere lavede inskriptionen på stenen.
Den største stigning var dog på det sidste stykke vej op på Baunehøjen. Her måtte de unge selv gøre arbejdet, med at trække den op ad bakken og op på fundamentet øverst på Baunen. Det hele tog 7 timer, og mens solen gik ned i vest, sang de igen: Jyden han er stærk og sej. Jespersen rettede en takketale til dem. Alle skiltes de så i bevidsthed om, at med sammenhold og enighed formår man alt.
Afsløringsfesten for stenen foregik Sct. Hans den 23. juni 1935 kl. 16.30. Her talte lærer Jespersen, Anders Fonager og pastor Jul Rasmussen. Der var skattefrit øl, sodavand og is på pladsen. kl. 19 spiste man maden fra de medbragte madkurve.
Nogle piger opførte derefter en dramatisering af prinsessen og svinedrengen på festpladsen nedenfor Baunen. Da mørket brød frem, tændtes bål på en bakke ved Baunen. 500 personer deltog. De unge legede sangleg ved bålet efter at valmenighedspræst Gustav Christian Petersen-Bønding fra Aulum, der helt uden for programmet var blevet opfordret til at holde en båltale om emnet ”at leve for en sund og stærk dansk ungdom”
På bagsiben af stenen står skrevet ”Børnebørn er de gamles krone, og børnenes pryd deres fædre”. (Salomons ordsprog)
På forsiden ”Af bræen lagt på Løger mark, af Vinding ungdom rejst på Resdal Baune 1935”.


Senere er et billede af lærer Jespersens hoved blevet mejslet ind i stenen til minde om hans betydning for sognet via hans forfatterskab og slægtsforskning. Flytningen af stenen kostede 156,62 kr. Heri var medregnet udgift til slæde med 2 beslag, tovværk og vognmandspenge. Inskriptionen kostede 109 kr. og nogle mindre udgifter til papir og frimærker, tlf. og annoncer. I alt et beløb på 311,12 kr. Vognmand P. Andersen tog ingen betaling for den hjælp han ydede, kun for materialet. De følgende år, sidst i 30erne og under anden verdenskrig samledes hvert år mellem 600 og 800 mennesker til fest på Baunen.
Historie af Kis Andersen fra Vinding arkiv

Opdateret