Juletræes produktion og salg
I 1980 plantede vi de første rødgran juletræer, som blev salgsklare til vores sølvbryllup i 86 og vi
fortsatte med at plante. Men nu plantede vi mest nordmandsgran.
Det er et pænere og mere populært juletræ, som holder nålene bedre. Eksport var en stor del af
juletræshistorien. Skovdyrkerforeningen sørgede for salg og transport til mange steder i udlandet, vi
skulle bare fælde, nette og pakke træerne. Læsningen foregik med halmtransportør.
Vi plantede, jeg tror 15 forskellige slags pyntegrønt. Det var ikke dem alle der var efterspurgt, men
vi solgte en hel del til Gasa i Holstebro, især zypres i bundter, og nobilis i buketter.
Vi solgte også meget fra vores julestue hvor vi havde mange forskellige ting, bla pyntegrønt, til
dekorationer og afdækning.
Ruth var god til at lave dekorationer, og dem var der god salg i, sammen med gravbuketter m m
Vi solgte også en del i kommission for andre, som det kan ses på vedlagte billeder. Vi havde hvert år
besøg af grupper feks spejdere, gadeforeninger, familiegrupper og sidst men ikke mindst smedenes
fagforening, jern og metal hvor der tit var over 200 med, og de medbragte selv æbleskiver og
julemand. Det var meget festligt.
Vi havde selv gennem alle årene en tradition med hjemmelavet varm hyldebærsaft, som folk kunne
varme sig ved, efter turen til skovs.
En ting er at sælge juletræer, de skal også sås plantes og dyrkes Jeg såede selv vores små planter i
frøbed, som var en hel speciel blanding, som skal være rigtig sammensat. Man køber forspirede frø
ved en anerkendt frøfirma, og de spirer hurtig og står 2 år i frøbed, dernæst bliver de priklet ud og
står i prikkelbed ca 3 år. Det var et arbejde jeg holdt meget af. Derefter skulle de plantes og det
foregik med vores egen maskine, som vi også brugte til jordbærerne.
De skulle jo også holdes rene, og til det lejede vi sprøjtefirmaer gennem skovdyrker foreningen.
Der var også en anden mulighed, for man havde forsøgt med får og det skulle være racen
Shorpshire, der var bedst egnet til det. Det gik også fint i starten, men man skulle holde øje med
dem. Der kunne være en enkelt som åd af træerne og det lærte de andre, så gik det galt
Til sidst blev vi trætte af det fåresjov, og de blev solgt.
Udover renholdelse skulle træerne topreguleres m/m, og gødes to gange årlig.
Det var en utrolig spændende tid med juletræer og pyntegrønt, Vi kom til at kende mange
mennesker i det midtjydske, gennem de 33 år vores juletræsproduktion kom til at vare, og vi nød
dem alle sammen.
Det hele fik en brat ende i 2013 da det hele blev eksproprieret og fjernet.
Egon Nors
Andre historier
-
Erindringer fra brunkulslejerne i Gejlbjerg
Af Jens Arne Jensen – redigeret af Susanne Vestergaard, StakrogeI 1957 blev de sidste brunkul gravet i Gejlbjerg. De sidste år var der ikke mange folk tilbage, ca. 4 (2 gravemestre og 2 smøremænd) – (en slags altmulig mænd, de passede også pumpene, der skulle holde vandet væk fra kulgraven).Pumperne passede vi børn om aftenen, […]
-
Olesen, Mads Skov – Hedeopdyrker
Langelund, Gjellerup sogn Født: 1886 11 30 — Død: 1961 04 07 Gjellerup sogneråd har foreslået nednævnte person optaget i fortegnelsen over de hedeopdyrkere der bør erindres i Kongenshus mindepark. Mads Skov Olsen overtog gården St. Langelund i Gjellerup sogn den 1. november 1913, blev gift den 16 juni 1914 med Anna Mortensen, datter af […]
-
Fællesmejeriet i Sdr. Felding
Smørkærning Smørkærningen var i gamle dage husmoderens sag, og den kunne volde store vanskeligheder. Mælkemængden var dengang ringe, især på visse tider af året. Vinterfoderet var knapt og magert. Roer og kraftfoder fandtes ikke. På de store gårde, hvor man kunne kærne én gang om ugen, selv om vinteren, kunne det gå an; men på […]