Studefolden i Stråsø Plantage

Midt inde i Stråsø Plantage ligger i en lille lysning en stor cirkelformet jordvold kaldet ”Studefolden”. Volden er nu ca. 1 meter høj og er opbygget af lyngtørv. Volden har utvivlsomt været højere og med næsten lodrette vægge på den indvendige side, hvilket har betydet, at dyr ikke havde let ved at bryde ud.
Alderen på ”bygningsværket” er ikke bestemt, men den er helt sikkert ældre end den omliggende skov, som kun er højst 100 år gammel. Skoven er oprindeligt anlagt for at dæmpe den voldsomme sandflugt, som tydeligvis har hersket i området. Området er nemlig fyldt med gamle indlandsklitter, som nu er fladet til ro takket være tilplantningen med skov.
Funktionen af studefolden menes at være et overnatningssted for de forbipasserende studedrifter. Opdræt af stude har typisk fundet sted i de egne i landet, hvor der var store græsningsarealer, og det vil sige ved de store engarealer langs Limfjorden og i kystegnene langs Vesterhavet. Dyrene blev opkøbt af omrejsende handelsmænd, som samlede dyrene i flokke af ca. 40 stk. Dyrene skulle være fuldvoksne og ”rendstærke” for at kunne holde til den lange march til Husum i Nordtyskland, hvor det store fordelingsmarked afholdtes hvert forår. Studene blev altid handlet parvis -uvist af hvilken grund- men traditioner skal man ikke lave om på!
Studedriften (flokken) blev som regel betjent af 3 mand, én fordriver og to bagstoppere til at tage sig af eventuelle udbrydere. Til at begynde med var dyrene ømbenede og kunne kun tage 2 mil (ca. 15 km.) om dagen, men efter en uges march kunne de trave det dobbelte. Selv med denne hastighed kunne turen på de 3-400 km. dog vare op til 4 uger. Undervejs måtte dyrene æde af græs og lyng, men man regnede dog med et vægttab på 50-75 kg. pr. stud. Om natten måtte dyrene hvile, og det er her, studefolden har sin historie. Studefolden er strategisk placeret i læ af nogle bakker til beskyttelse for den hårde vestenvind og dog så tæt på Lilleåen, at der var adgang til frisk vand. Desuden er den placeret på et tørt og sundt sted uden for mange generende insekter, som ellers ofte kan være en plage for kreaturer, der skal overnatte i mere fugtige engarealer. Tidligere var der ofte studefolde i nærheden af landevejskroerne, hvilket ofte gav mere ”bekvemme” overnatningsforhold for driverkarlene. Hvorvidt driverkarlene om aftenen har haft energi til at spadsere til nærmeste kro i Ulfborg er nok usandsynligt, men længere nede i Jylland ligger landevejskroerne som perler på en snor langs hærvejen, og der findes utallige fortællinger om hændelser i forbindelse med disse studedrivere, som ofte var særegne og voldsomme personer.
I Husum tog de jyske drivere afsked med deres flokke, og hjemturen tegnede mere behageligt, for nu kunne de komme op at køre i hestevogn. Ejeren eller handelsmanden havde nemlig som fjerdemand fulgt driften på rejsen og undervejs sørget for mad og overnatning. I Husum fik han af studegrossereren overdraget penge for studene. Det var i kontanter, så det var godt at have vognen godt bemandet på hjemturen.
Studefolden i Stråsø har med sin beliggenhed ude midt i de store hedearealer også været brugt som overnatningssted for fåreflokkene, som hyrdedrengen i dagtimerne drev rundt på hedearealerne. Der var langt til de nærmeste gårde ved Sandfær, Stråsø og Blåbjerg, så det kunne være praktisk at drive fårene til overnatning i folden i stedet for den lange march hjem til gården.
Studefolden udgør et interessant kulturminde om en svunden tid, og den kan opleves på den afmærkede vandrerute, som udgår fra p-pladsen ved Gosmer Bro. Hele området plejes og beskyttes af Ulfborg Statsskovdistrikt.
Forfattet af skovfoged Christian Hollesen, omkring 1990.
Andre historier
-
Poul og Trine
Poul Buddal og Trine Højbjerg boede i et lille hus, der lå i Halkjær Mose et par hundrede meter østen for Halkjærvej 23. Huset var oprindeligt opført som et træskur, der var beregnet til, at hestene kunne stå i skygge mens, der blev arbejdet i mosen, Der skete imidlertid at huset brændte, formodentlig fordi en […]
-
RØHJ – Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane.
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbanebane I dag er der ikke mange, der tænker på, at Ørnhøj oprindelig er en stationsby, og dog har banen spillet så stor en rolle, at man kan sige, at uden banen havde der ikke været en by, der hed Ørnhøj. I begyndelsen af dette århundrede blev det danske jernbanenet udbygget. Det skete ved hjælp […]
-
Nørgaard, Jens
Herning Født: 1852 — Død: 1914 Købmand Jens Nørgaard drev i årene 1877 til 1890 en større købmandsgård på Bredgade 30-32. Efter at have solgt forretningen begyndte han at opkøbe svin til videresalg. Nørgaard beholdt sin jord og drev et landbrug videre nord for Bethaniagade, hvor gaden senere blev anlagt og opkaldt efter ham. Købmand […]