Herning Historie

Brunkulsarbejder og hjemmeslagter Lauritz Jensen

Lauritz Jensen

Lauritz Jensen

Vi boede i Bording, herfra tog jeg på arbejde ude i Nørlund plantage. I 1941 kunne jeg skove 3 rummeter træ om dagen. Prisen var 1,36 kr. pr meter, (en dagløn på 4,08 kr.).
En dag kom jeg til at snakke med min svoger der havde fået arbejde i kullejerne ved Kibæk ved entreprenør Krat. Han tjente betydelig mere en jeg kunne i skoven, og han mente der sagtens kunne blive arbejde til mig også. Jeg snakkede med Dagny om hvad hun ville sige til at jeg rejste til Kibæk for at arbejde i kullene der. Det var hun ikke så glad for, men når jeg kunne tjene så meget mere som de sagde, blev vi enige om at jeg skulle prøve.
Krat havde senere fået brydningsretten ved Jacob Sigård i Langelund, han kom og spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at flytte med derud, så havde jeg ikke så langt hjem.
I 1942 begyndte jeg at arbejde i Langelund. Der var allerede gravet kul i Langelund ved Møller Larsen og Th. Søndergård, men der var ikke ret tyk et lag, så de lejer, var blevet nedlagt. Nu blev der gravet kul i 7 forskellige lejer, der blev gravet ved Chr Thommesen, Peder Mikkelsen, Chr. Nicolaisen, og Jacob Siggård. Ved den sidste var det som nævnt Krat og Kampmann der gravede.
Der var flere kendte fra Hammerum der arbejdede der, ”Swot Wolle var spillemand, (ham der passede spillet), Erik Lærk og mig selv stod i graven og fyldte kassen, og der kunne nok nævnes flere. Det var sådan, at hvis vi ville have et lille træhus bygget herude, så ville entreprenøren give 2000 kr. i tilskud, men det var en betingelse at vi selv havde 2000 kr., og det gik vi med til. Der kom en tømrer fra Videbæk og stillede to små huse op, de var 6 x 13 alen, det er ca.31 kvm. Det kunne endda gå for os, vi havde kun vores datter, men i det andet hus havde de fire børn, der var pladsen lidt trang. Tømreren spurgte Dagny om hun ikke kunne kende træet, (det kunne hun selvfølgelig ikke,) det er ellers fældet i din fars skov.
Men huset var for lille, så i 1943 snakkede jeg med Søren Tømrer, (Søren Kristensen) i Hauge, om han ikke kunde lave den dobbelt så stor. Vi blev enige om at jer skulle støbe en sokkel som jeg nu syntes der kunne passe, og Søren kom og byggede til huset, og brugte en masse søm, det var jo under krigen så det var ikke mulig at købe nogen ting, sømmene vi fik, var lavet af aluminium eller sådan noget lignende.

Omkring 1948 blev lejerne i Langelund alle nedlagt, der var ved at komme gang i verden efter krigen. Jeg stoppede i brunkullene, og havde ikke rigtig noget bestemt at lave.

Laurits arbejdede i mange år som hjemmeslagter.

Laurits arbejdede i mange år som hjemmeslagter.

En dag jeg var i Hammerum blev jeg kontaktet af slagter Sørensen, han spurgte om ikke jeg ville komme over og hjælpe dem lidt, deres yngste søn Børge, som er slagter var blevet indkaldt til militæret, så de manglede en til at hjælpe dem i slagtehuset. Jeg begyndte derovre. En dag spurgte slagteren om jeg ikke ville med om aftenen, ud til en landmand, der skulle have slagtet to grise, det ville jeg godt. Vi kom derud, den første gris blev slagtet og gjort i orden. Da den næste var lagt på karret, klar til at blive stukket siger slagteren! Nu kan du stikke den. ”Nej hundemæ nej”, så a, ”a hår aldrig gjor sån nøj før”. ”Nej, men det er det du skal til at lære. Nu stiller du dig oppe foran ved hovedet af grisen, så finder du den bløde plet på grisens hals, der stikker du kniven ind med retning mod grisens røvhul, nu gir du et par vrik op og ned med kniven, så skal blodet nok løbe af svinet.
Som sagt så gjort, ”Og a ska low for dæ kom Blur”. Nu begyndte jeg at slagte sådan rigtig for alvor, de første 1500, ja måske 2000 grise kørte jeg rundt og slagtede for landmændene. Fik vel nok navnet ”Æ hjæmsalvet, eller Laurids Slagter.”
Men der var nok nogen der syntes at der blev slagtet lidt for mange grise, Magna Jensen ville have at vide af mig, om jeg nu også opgav til skattevæsnet hvor mange jeg slagtede.
I 1960 begyndte slagterierne at blive lidt nærgående, de forlangte at alle grise skulle slagtes på slagteriet, og alt skulle registreres, så jeg stoppede med at slagte officiel og fik arbejde på Hammerum Tømmerhandel ved Arne Jensen, og så fortsatte jeg med at slagte efter fyraften.

I al den tid arbejdede Dagny som kogekone. Hun begyndte med at gå ud og hjælpe ved at passe egnens barselkoner, så lavede hun maden til barnedåben, og da der var gået 13 til 14 år begyndte hun forfra med at koge til konfirmationerne. og så kom forældrenes sølvbryllup og runde fødselsdage Ind imellem hakkede hun roer for Magna Jensen, der var vist ikke andre der kunne gøre det godt nok. Kort tid efter jeg var begyndt ved Arne Jensen, var der nogle af tømrerne der forlangte at jeg skulle i en fagforening. Det havde jeg aldrig været før, og ville heller ikke, så jeg svarede dem at så var det måske ikke her jeg skulle være.
Nogle dage efter sad vi en hel del og drak eftermiddagskaffe, da kom Arne Jensen ud og henvendt til svendene med følgende bemærkning: I har vist forlangt at Laurids skal i en fagforening, men det skal han ikke hvis han ikke selv vil, nu har vi endelig fået en som både kan læse og skrive, og han skal have lov at være her lige så længe han selv vil. Så var det sat på plads
En dag jeg gik og rev lidt på tømmerpladsen var der lige pludselig noget blank der stak op af jorden, det var en lille sølvske, der hvor jeg fandt den har der været have, først af den gamle tømmerhandler Jens Jensen, sene havde brugsuddeler Holmsten have samme sted, så hvem der har tabt den lille sølvske er ikke godt at vide.

I 1980 til min 70 års fødselsdag stod Arne Jensen op og holdt tale og sagde at vi gerne skulle holde mange år endnu, og en uge efter skulle en af os der arbejdede ved trælasten fyres fordi der ikke var nok at lave til os begge to, og med min alder valgte jeg selv at holde.
Dagny var godt nok lidt betænkelig ved at få mig hjem at gå. Hun havde jo været vandt til at det var hende der bestemte hjemme, og mig der passede det uden for hjemmet, men det har da gået nu i 26 år.
Lauritz Nielsen døde 10 oktober 2008

Opdateret