Herning Historie

Smeden på Tornebuskehøj

Min tipoldefar Jeppe Heiring var født i Viborg 1843. Hans forældre var daglejer Peder Heiring og Christiane Jensdatter i St Mogensgade. Jeppe flyttede som ganske ung til Holstebro, hvor han var smedesvend hos Martin Andersen, der også kom fra Viborg. I Smedeværthuset, boede der også den 30 årige Ane Magrete Jensdatter, der stammede fra Østerdahlegaard i Ølby.
Jeppe der var 20 år, havde her et forhold til Ane Magrete, der ganske vist var ti år ældre end han selv, dette forhold fik følger, Ane Magrete blev svanger, og den 26 oktober 1855 fødte Ane Magrete en lille pige.
Jeppe der blev udlagt som barnefader, havde da heller ikke tænkt sig at løbe fra sit ansvar. Men anderledes så det ud for Ane Magrete. Giftermål, kunne der ikke være tale om. Ane Magrete, der kommer fra ”Østerdahlegaard” en større gård i Ølby, har næppe været glad ved situationen. Præsten beskriver hende da også i kirkebogen som ”fruentimmer” så det antages at det ikke er første gang. Ved dåben i Måbjerg kirke blev den lille pige døbt Kristiane Jeppesdatter, opkaldt efter Jeppes moder.
Allerede en måned efter dåben flyttede Ane Magrete fra sognet til Gimsing. Hvad der senere skete med Ane Magrete, er uvist, men hun så sig åbenbart ikke i stand til at passe Kristiane.
Ifølge kirkebogen 27 marts 1857 udskriver hun sig til Vejrum, samtidig bliver Kristiane sendt til Viborg formentlig til Jeppes familie.
Senere kommer Kristiane i Indtinget pleje hos en af fadderne, murer Christian Ottesen. Hans far var murer Mogens Christian Ottesen, og det var her Kristiane kommer i pleje. De har også datteren Ane Kirstine Ottesen. Ane Kirstine tager sig godt af Kristiane, så godt at Jeppe, som nu er soldat, indleder et forhold til Ane Kirstine.

Jeppe flyttede formentlig omkring 1862 til Lundgaard i Gjellerup, som smed. Det er svært at se nøjagtig hvornår det skete. Smeden var i sognet en mere kendt person, og blev derfor ikke som andre registreret ved til og fra flytning fra sognet.
Den 16. oktober 1863 blev der holdt bryllup i Mejrup kirke mellem smed Jeppe Heiring 29 år, og datteren af Bladbjerghuset Ane Kirstine Ottesen, der var 27 år. Hvedebrødsdagene i den lille smede bolig blev dog korte, for allerede den14.december 1863 drog Jeppe Heiring, nr. 157 Ingeniør tropperne 3 die kompagni Sapeur, i krig.
Sapeur- Sapør- Ingeniørsoldat er bl.a. uddannet til at grave løbegrave ved skanserne.

Hvad Jeppe ikke vidste var, at hans kone Ane Kirstine dagen efter hans afrejse, fødte ham en søn, der blev hjemmedøbt den 16 december, og blev opkaldt efter hendes fader Mogens Christian.
Ane Kirstine havde det svært i smedeboligen på Lundgård, Jeppe var netop draget i krig, og hun måtte selv passe den lille og hjemmet på et nyt sted. Men Kristiane er flyttet med og er formentlig en stor hjælp på trods af, at hun kun er ni år og går i skole. Mogens, der blev hjemmedøbt indføres i kirken den 17 april 1864. Som fadder var tjenestepiger og karle på Lundgaard.
Jeppe vendte hjem fra krigen i slutningen af august, efter at have været på lazaret i Dronninglund i Vendsyssel. Det var måske første gang han så sin søn, der på dette tidspunkt var 8 ½ måned gammel.
Jeppe var nu hjemme, og dagligdagen i smedjen skulle i gang. Inde i boligen havde Ane travlt med det huslige.
Jeppe blev senere dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.

I de følgende to år fik Jeppe og Ane yderligere to børn Edel Petrea og Johanne.
Herefter flyttede familien til smedehuset ved Tornebuskehøjen i Hammerum. De havde nu eget hus med smede i den ene ende. Huset var ikke stort men dog ganske normalt sammenlignet med mange andre huse. Jeppe og Anes fjerdebarn blev født i 1868 og blev døbt Jens.

Kristiane blev første søndag efter Mikkelsdag konfirmeret i Gjellerup kirke, hendes karakter var mg i kundskaber og mg i opførsel. Hun blev efter konfirmationen tjenestepige på gården Dalbjerg i Nauer hos gårdejer Jacob Jensen og hustruen Maren. De havde en lille pige Jensine, som kom til at knytte stort venskab med Kristiane. Dette venskab varede resten af livet. Hele familien kom til at sætte stor pris på Kristiane da hun var dygtig, flittig og nøjsom. De beskrev således i et brev, ”at der blev en tom plads i deres hjem”, da hun rejste.

I 1872fødte Ane Kirstine hjemme i Hammerum en søn, Søren Kristian og i 1871 endnu en søn Thomas. Ane Kirstine fødte i september 1975, 38 år gammel sit syvende barn, denne gang en lille pige.
Barnet blev i oktober måned hjemmedøbt Johanne Katrine. Ane Kirstine kom sig aldrig efter fødslen, og udåndede den 29 november 1875. Hun blev begravet på Gjellerup kirkegård.
Kristiane fik således det triste budskab i sin plads, at hendes stedmoder Ane Kirstine var død.
Kristiane fik staks lov til at forlade sin plads, for at flytte hjem til sin fader for at holde hus for ham og hendes halvsøskende. Mogens der var 12 år, – Edel 10, – Johanne 9, – Jens 7, – Søren Kristian 4, – Thomas 3 og så den lille nyfødte Johanne Katrine, hende er der ikke siden beskrevet noget om. Så hvad der skete med hende, er uklart.

Kristiane mødte nu Søren Peder Sørensen, der var født på Kokkedal i Torslev sogn. Han var kommet her til egnen som banearbejder.
På dette tidspunkt blev der afholdt mange missionsmøder ”Vækkelsesmøder” i Hammerum. Folk kom fra nær og fjern for at deltage til disse møder. Der kom op mod 600 mennesker til sådanne vækkelsesmøder. Møderne blev afholdt i det gamle missionshus, som blev fyldt til bristepunktet.
Det var til disse møder, at Kristiane og Søren Peder traf hinanden. Og nu ville de gerne giftes, og flytte ind i vogterhuset ved baneoverskæringen i Birk. Her skulle Kristiane så passe ledet.

Brylluppet blev imidlertidigt til et dobbeltbryllup d 25.maj 1877, for ud over bryllup mellem Kristiane Jeppesdatter 22 år og Søren Peder Sørensen 26 år, blev også Kristianes far enkemand Jeppe Heiring Pedersen der nu var 43 år, gift med Sidsel Sivebæk Mikkelsen, 40 år.
Sidsel Sivebæk Mikkelsen i Birk var forinden blevet enke efter Niels Christen Christensen, Kolportør for d. Britiske Bibelselskabsagentur.
Sidsel sad derved som enke med Mikkel Peder på 9 år, Christen Meldgaard 8 år, Ane Kolkjær 6 år, og Ane Marie på 1 år.
Kristiane og Søren fik deres førstefødte i Vogterhuset i Birk, en lille pige, den 2 marts 1878, Magrete Matilde Sørensen ”Tilde”.
Den 12 maj samme år fødte Sidsel en dreng Niels Kristian Augustinus Pedersen ”Augustinus”.
Jeppes første søn Mogens stod her fadder.

I Herning folkeblad kunne man i februar 1882 læse ” Isen usikker”:
” Forleden havde isen nær krævet et offer i Hammerum. Smed Pedersens søn i Hammerum i forening med ledvogter Larsens søn begav sig ud på mergelgraven for at få sig en glidetur. Isen var imidlertid ikke tilstrækkelig stærk, hvilket havde til følge at den førstnævntes søn faldt igennem. Larsens søn løb straks hjem efter sin fader, der i forening med Ole Skovhus fik drengen op, rigtignok i død tilstand, men ved genoplivningsforsøg lykkedes det at bringe drengen til live. Der turde måske her være anledning til at henlede opmærksomheden på, at børnene ikke, hvor fristende det end kan være, have lov til at gå på isen, inden der er sandsynligheds for at den kan bære”.

Sidsel havde det ikke godt, hun trives ikke og blev mere og mere tungsindig. Hun havde hjælp i huset af Pernille Nielsen, der boede hjemme. Jeppes store børn var enten ude at tjene eller var blevet gift. I hjemmet var Thomas på 17 år, der hjalp i smedjen og Augustinus der var 10 år. Jeppe havde søgt lægehjælp til Sissel hos dr. Bengson og Krog i Herning, der havde udtalt at de måtte holde et skarpt øje med hende! Hun havde ikke truet med at gøre en ulykke på sig selv, men hun havde de sidst tre år været meget tungsindig.

Den 15 februar 1889 havde Sidsel været ude i smedjen mellem kl. 15 og 16, her talte hun med Thomas og Jeppe, der dog fortsatte med at arbejde i smedjen. Kort tid efter ville Jeppe, der i de seneste tre år havde holdt et skarpt øje med hende, se efter hende da Pernille havde fridag. Han gik ind i stuehuset, som lå i forbindelse med smedjen. Da han ikke fandt hende i stuen, ville han gå ind i køkkenet, men mærkede da at døren var fæstnet fra køkkensiden, så han ikke kunne komme derud. Han tænkte straks at der var noget galt, og ilede tilbage ud i smedjen og i forening med sønnen Thomas ilede de omkring huset, for at komme ind i køkkenet. Gennem køkkenvinduet kunne de se hende siddende på en stol. Thomas kom først ind i køkkenet efterfulgt af faderen, der fandt hende siddende med strikken om halsen, der var fastgjort til loftsbjælken. Thomas greb straks en kniv og skar rebet over. Hun var stadig varm, men der var intet liv at mærke, de rystede hendes krop og bevægede hendes lemmer, men alle genoplivningsforsøg var forgæves.
Distriktslæge Benzon afgav dødsattesten: ”At efter de foreliggende omstændigheder ikke er grund til at betvivle at Afdøde er kommet ad Dage ved Selvhængning”.
Sidsel blev begravet på Gjellerup kirkegård den 21. februar 1889, hun blev 53 år gammel.

Efter Sidsels død var det svært for Jeppe at få det hele til at fungere, det var som om hans livskraft var forsvundet. Og lørdag den 1 november 1890 slukkedes hans lys. Jeppe Heiring Pedersen døde kun 57 år gammel.
Skifteretten gjorde boet op. Der var blevet indbetalt et tilskud fra Våbenbrødrene på 61 kr. Og den til ham tildelte Dannebrogskors var blevet afleveret og af skifteretten indsendt til Amtet. Smed Mogens Christian Pedersen havde købt boets faste ejendom med mur og nagelfaste tilbehør, derunder kakkelovnen og komfur samt alt Smedeværktøj og materialer for en købesum af 650 kr. Klynelod i Knudemosen med forpligtelse blev overdraget for en købesum af 300 kr. til Kristianes mand banevogter Søren Peder Sørensen. Diverse kreditorerne blev betalt og derefter blev der udbetalt 72,44 kr. til hver af børnene. ”Endvidere blev udbetalt til værge til de umyndige tillagt Arvebeløb, tilsammen på 144,90 kr”.

Jeppe havde altid fået ord for at han var en dygtig og reel smed hvor folk var glade for at komme.
Selvom hans liv ikke havde været uden problemer, havde han trods alt været i stand til få hjulpet hans børn frem i livet. Kristiane, der var min oldemor, blev en meget kendt person især i kvindekredsen, som hun i en periode var formand for. Hun forblev som aktivt medlem indtil til hendes død i 1941.
Smedjen fortsatte med Sønnen Mogens Christian Pedersen som smed.

Livet i den lille smedje fortsatte. Mogens var blevet gift med Ane Pedersen fra Skjern. Ane føder tre børn:

1893: Ludvine Kirstine Pedersen
1895: Aage Kristian Saalds Pedersen
1896: Viggo Haring Pedersen

Den 16. november 1898 rammes smedje igen af en ulykke, denne gang var det den 5 årig Ludvine. Der var gået op på loftskammeret for at gå i seng, kort efter hørte forældrene et forfærdeligt angstskrig. De løb hurtigt op på kammeret. Den lille piges klæder stod da i lys luge. Faderen rev hurtigt klæderne af hende, men hun var da allerede halvt brændt op. Der blev hurtigt sendt bud til Herning efter læge Krog, men han kunne intet gøre, hun døde efter svære lidelser hen på morgenen. Det var stadig en gåde, hvordan lampeolien havde antændt hendes kjole, da lampen ikke var eksploderet, og den lille stakkel var ikke i stand til at fortælle noget. Faderen fik sine hænder slemt forbrændt da han ville rede datterens liv.

Hvad der senere skete med smed Mogens Pedersen og hans familie er uvist. Men jeg antager at han på grund af hans forbrændte hænder ikke har kunnet arbejde i smedjen. Han har formodentlig derfor afhændet den til smed Johan J. Jørgensen, som videresolgte smedjen samt en byggegrund til trikotageforhandler K. Madsen og Jens Vinderslev for 2100 kr. den16 maj 1900.

Karna Handrup

Opdateret