Lærerinde frk. Akselbo

Gudrun Marie Akselbo var født 1895 i Randers. Hun voksede op blandt tre brødre og én søster: Gudmann, Anna Kristine, Bernhard og Ejnar. Hendes mor hed Caroline. Hendes far hed Peter Jensen og var uddannet gartner, men på grund af en skade i sit ene ben, måtte han opgive gartnerarbejdet. Efterfølgende begyndte han at læse til lærer og blev senere stærkt interesseret i sundheds- og afholdsbevægelsen. Han holdt foredrag overalt i Danmark igennem mere end 30 år om emnet.
Faderen hed ikke Akselbo fra fødslen af, stamfaderen var en svensk soldat – Niels Akselbo (1683 -1759), som tog bolig i Nordsjælland. På et tidspunkt søgte Gudruns far om, at familien måtte, føre slægtsnavnet Akselbo.
Gudrun voksede op i Vestergade 39 i Randers. Hun blev konfirmeret i 1910 i Sankt Mortens Kirke. Akselbo uddannede sig til lærerinde på Odense Seminarium. I 1925 blev hun ansat som lærerinde på Askov skole. Lærergerningen havde hun de følgende 38 år. Da Askov skole blev nedlagt fungerede hun som lærer i kristendomskundskab på Ørnhøj Skole et par år. Gudrun blev ikke gift hun kendtes da også i Ørnhøj og omegn som ”Frøken Akselbo”
Da pensionsalderen nærmede sig, fik hun i 1963 bygget hus på hjørnet af Fasanvej og Hovedgaden. Huset bar navnet ”BO”

Som alle andre lærere er der delte meninger om både deres undervisning og opdragelsesform af eleverne. Om Akselbo er der fortalt, at hun ikke gik af vejen for ”at give en ørefigen”. Her bør erindres, at korporlig afstraffelse i skolen, først blev afskaffet i 1966-67.
Frk. Akselbo var kendt i Ørnhøj som en meget aktiv kvinde. Hun sad i en årrække i menighedsrådet, hun var i bestyrelsen for KFUK i Ørnhøj.

Frk. Akselbo var desuden medvirkende til at lejrskolen ”Holmsborg” lidt syd for Søndervig, blev etableret. Måske det var derfra hun fik inspiration til at skrive digtet: ”Havet”.

Det var også Frk. Akselbo, som sidst i 20’erne, var foregangskvinde til opstart af Ørnhøj husmoderforening.
Mejeribestyrer N.P. Jeppesens kone Maren samt murermester Vads kone Marie var blandt omgangskredsen. Frk. Akselbo sad i Danmarks Lærerforenings repræsentantskab for folkeskolelærere, ligesom hun en tid ledede kvindegymnastikken i Ørnhøj. Som foredragsholder var hun også meget brugt, og hun var desuden en flittig skribent i avisen.
I 1968 da helbredet begyndte at svigte, valgte hun at få bolig på ”Røde Kors Hjemmet i Ulfborg”.

Gudrun Akselbo blev 82 år, hun døde i 1978

Andre historier
-
Skarpskytten fra Kibæk
Af Jørn Vedel Eriksen Mange af de danske modstandsfolk fra 1940-45 var unge, og indgangen til modstandsarbejdet var for de flestes vedkommende næppe præget af dybe overvejelser gennem lang tid. Det hører dog nok til sjældenhederne, at en ung mand på kun 16 år ved en ren tilfældighed og under et vist ydre pres blev […]
-
Fruergaard, Sdr. Felding Sogn.
„Fruergaard‟ er den mest berømte gård i Sdr. Felding Sogn. Gården kan føres tilbage til 1538 da Hartvig Skram ejede den indtil sin død i 1565. Hartvig Skram ejede også „Dejbjerglund‟ i Dejbjerg. Han var fætter til „Danmark’s vovehals‟, søhelten Peder Skram. Han var gift med Kirsten Jørgensdatter fra Skougaard. I Sdr. Felding kirke barer prædikestolen følgende […]
-
Over Feldborg Skole
I 1874 oprettedes Over Feldborg Skole i en tilbygning til sognenrådsmedlem Christian Fiskers gård „Nygaard‟ ( Det nuværende Bredgade 88). Læreren skulle også undervise i Gråsand biskole i Grove. Skolen fungerede på dette sted, indtil den i 1886 blev ramt af et lyn og nedbrændte. Herefter blev der i nogle år afholdt skole på gården […]