En udvandrefamilies historie
I august 2022 fik vi en henvendelse på Timring arkiv fra Lone Bregnballe Kristensen fra Beder, fordi hun havde fået kontakt med en canadisk kvinde Wendy Mae Pullin, som var på besøg ved Århus universitet, som led i hendes arbejde som professor. Hun havde fortalt, hun havde danske rødder og gerne ville vide mere om omstændighederne omkring bedsteforældrenes beslutning om at udvandre til Amerika, og stedet hvor hendes bedsteforældre havde levet, og senere valgte at forlade. Dette havde hun et ønske om at se og vide mere om.
Wendy fortæller, der aldrig har været snakket meget om, hvorfor familien emigrerede til Amerika, men hun tænkte, det kunne skyldes ekstrem fattigdom og fem sultne børn at mætte?
Vi fik tilsendt en lidt mangelfuld slægtstræ med kun få oplysninger om bedsteforældrenes liv, men at de var udvandret fra Timring. Lidt af et detektivarbejde blev sat i gang, for at finde familien, og det lykkedes at finde frem til hendes bedsteforældre, som var udvandret fra Siighus på Møltruphede ca. omkring 1928.
Hendes bedstefar Karl Vilhelm Andersen, født 11-4-1889, Lille Skovbjerg, Sønder Felding, Hammerum herred, og bedstemor Dorthea Kirstine Niline Pedersen født 25-1-1898 Snejbjerg Bjerge, Snejbjerg sogn, Hammerum herred, og viet i Timring kirke 3-10-1915.
Hun er tjenestepige hos landpost Anders Olesen Pilgaard Andersen (Broder til sin kommende mand) boende i Hjortsballe, Timring, og hun er 17 år ved giftermålet i Timring, og Karl Vilhelm Andersen opholder sig i Mosevang, Sønder Felding, 26 år.
Under skøder Matr. 10e og 11d, Gårdbækvej 3 til Karl Vilhelm Andersen, dateret 24. marts 1916, læst 1. april 1916, og udlægsskøde til Thomas Pedersen læst 9. januar 1929, derudfra kan vi konstatere, at de sætter bo i Siighus kort efter vielsen, og i årene derefter kommer børnene til.
Ældste barn Mary Kirstine Andersen født 22-2-1916, Mosevang, Sandet, Sønder Felding sogn, og moder til Wendy. Derudover er der børnene Anna Marie Andersen født 21-5-1917 Birkmose mark, Martha Kristine Andersen født 3-4-1919 Birkmose mark, Jenny Mathilde Andersen født 3-4-1919 Birkmose mark, Henry Børge Andersen født 5-5- 1921 Birkmose mark, alle Timring sogn.
Det var hårde tider for familien, og landbruget lykkedes ikke for dem på den fattige hedejord ved Møltruphede, hvilket gjorde at de måtte forlade stedet.
Ifølge folketælling i Timring sogn 1925 bor de i Siggaard på Heden, Timring sogn, Matrikel 11d, og det er herfra de er flyttet engang i 1928, da ejendommen bliver overtaget af en anden familie.
Som Wendy fortæller, har det har været et traume (som man ikke talte om) i familien, at bedsteforældrene var så fattige, at de ikke så anden udvej end at emigrere til (Amerika) eller Sangudo, i Canada, hvor livet bestemt også var meget hårdt og stridsomt i starten, men hvor efterkommerne trods alt fik gode liv efterfølgende.
Vi fik aftalt besøg af Wendy på arkivet, og forud havde vi kontakt med Flemming Sørensen, som er ejer af Siighus i dag, så Wendy kunne besøge stedet hendes bedsteforældre havde forladt mange år forinden.
Efter besøget får vi en mail fra Wendy, som var meget glad og rørt over turen til Flemmings gård, som var en stor succes, og hun ville meget gerne have mail og adresse, så hun kan skrive til ham og fruen! Hun takker også os på arkivet for stor imødekommenhed og for al hjælpen.
Efterfølgende finder vi et brev i arkivet, og en fortsættelse af udvandrehistorien følger.
Brevet var afsendt fra Canada 1947, fra Karl Vilhelm og Dorthea Andersen til Julius Holbøll og venner i Danmark. I brevet dukker oplysninger op, som gav nogle af de svar, som familien ikke havde talt om til den yngre generation.
Brevet er skrevet af Dorthea til Greta og Julius Holbøll, og Hans Olivarius med familie, hvor hun fortæller om, hvordan deres liv har formet sig på godt og ondt igennem de 19 år, der er gået siden de forlod det gamle land. De var glade for, de tog sig sammen til at rejse, og det havde de aldrig fortrudt.
Videre fortæller hun, de første 6 år var hårde, fordi der var meget at gøre, jorden skulle gøres rent og klargøres, så der kunne avles afgrøder som korn og grøntsager. De havde også selv bygget alle deres huse, som alle er i træ og tækket med spåner, men de sultede aldrig, fordi der var rigeligt med vildt som præriehøns, harer omkring dem, og sønnen Henry, som bare var 10 år på dette tidspunkt, var god med bøssen. Det gav det travlhed, for alt både kød og grøntsager skulle henkoges og puttet i glas, for at gemme maden til senere forbrug.
Dorthea fortæller, at de har det godt, og de næsten bliver for store, men at tabe sig, er også svært indrømmer hun. De har deres på det tørre, men dog også været ramt af sygdom. Carl havde været på hospitalet med en slem årebetændelse, som gjorde han var indlagt i 2 måneder på hospitalet, og i vinteren derefter var der stadig problemer, men er nu i bedring. Dorthea havde 11 år tidligere selv fået den højre nyre fjernet, og var på hospitalet 5 måneder. Her var ingen sygekasse som derhjemme, og dette kostede begge gange 500 dollars, og dette måtte de selv betale. Sønnen Henry slås med bivirkninger af sygdommen malaria, som han blev smittet med på Sicilien under 2. verdenskrig, men han har et godt arbejde ved sporvognene i Edmonton, og 30 dollars i krigspension om måneden.
De to ældste døtre Mary og Anna kan huske tiden i Danmark, hvor de samlede kartofler for Marius Svinth, og dette taler de om, når de er sammen, fordi, som hun skriver, herovre arbejder børnene ikke, men går i skole til de er 19-20 år. Mary var 13 år, da de ankom dertil, og hun fik plads i huset hos en sagfører, men ved siden af hun arbejdede, kom hun i skole, hvor hun efter 9 år gik i lære til sygeplejen, og senere blev distriktssygeplejerske. Datteren Anna blev gift med en dansker fra Holstebro egnen, og de klarer sig godt på en stor farm. Han havde ikke en øre, da han kom, men nu ejer de det hele og har både bil, traktor og alle moderne maskiner og mange dyr, heste, køer og grise.
Jenny, som er en af tvillingerne, købte sammen med sin mand sidste sommer en farm med gode bygninger og på 160 tønde land for 2200 dollars. De havde samlet pengene sammen, siden de blev gift for 5 år siden. Den anden tvilling Martha, nævnes også og man fornemmer en stolthed og glæde i hendes brev, over de at alle har klaret sig godt.
Deres naboer omkring dem er svenske, norske, polakker, tyskere og franskmænd, men de jo alle er Canadians, så hun synes at når de mødes, taler alle engelsk.
De har radio, telefon, vaskemaskine med motor, og pump med motor, en 2 personers bil og en ny traktor på gummihjul og den kostede 1500 dollars. De har en kværn, der kan male en læs korn på en time, så det giver sved på panden, når den skal holdes ved lige.
Hun nævner vennerne fra hjemegnen, som hun har skrevet med, i tiden derovre, og bekymrer sig om deres ve og vel. Dog har den ringe brevvekslen gennem de 6 år under krigen, gjort at hun synes det var lidt svært at finde de danske ord igen.
Det eneste hun mener, er galt med Canada, er at sommeren er for kort, og vinteren for lang, og de savner, at kunne invitere gode gamle venner til spisning, og Carl savner en god snak med Julius Holbøll.
Det originale brev er scannet og sendt til Wendy med oversættelse, og vi fik tilladelse til at viderebringe indholdet.
Skrevet af Kirsten Grønbæk Pedersen
Andre historier
-
Hansen H.P.
Født: 1879 — Død: 1961 Museumsforstander, æresborger Hans Peder Hansen, som fra 1915 var museumsforstander i Herning blev en af de mest kendte og produktive forskere og formidlere af dansk kulturhistorie med udgangspunkt i livet på landet. I over tredive bøger om forskellige emner viser han dele af den bondekultur, han selv havde sin baggrund […]
-
Rakkere og Natmandsfolk
Af Nr. Omme kirkebog fremgår det, at der i juni 1830 kom en ”omløbende Qvinde” ind på en gård i Askov og der fødte hun et barn. På grund af livsfare blev barnet hjemmedøbt af præsten og fik navnet Else Marie Abrahamsen. Moderen hed Abelone Christoffersdatter, som far til barnet opgav hun en rakker, der […]
-
Karstoft Friskole
Hvis vi skruer tiden tilbage omkring 1880, var Karstoft endnu ikke en landsby 1884 samarbejdede man i Karstoft om en skytteforening – og da gårdmændene var grebet af tanken om den frie skole, blev man ved samme lejlighed enige om, at oprette en friskole. 1908 startede så friskolen, som fik til huse i Karstoft […]