Herning Historie

Historien om Gjertrud Johannesdatter Dale på Bjødstrup mark

Hendes liv og efterkommere i Norge og Danmark

Fortalt af Rie Kibsgaard og Svend Eriksen

En søndag eftermiddag sidste efterår i 2010 stod en mand ved min dør med et brev fra 1974 fra en advokat i Ikast og spurgte på norsk, om jeg kunne hjælpe ham med at finde hans slægt her i området, hvilket jeg selvfølgelig gerne ville prøve på.

Forhistorien til denne udvandrer og indvandrerhistorie

Manden hed Odd Gerhard Larsen, og anledningen til hans besøg her i Gjellerup var den, at han var “ny” i familien i Norge, og derfor blev der talt meget om familien. Faderen Kjell Ludvig vidste en del om slægten i Danmark, da både han og søsteren Gerda havde været på besøg her i landet som unge.
Hovedformålet med Odds rejse hertil var at finde slægten fra Sogn (et område omkring sognefjorden i Norge). Faderen kendte ikke navnet på sin bedstemor, som var udvandret til Danmark eller hvor i Norge hun kom fra.
Da faderen Kjell Ludvig blev alvorligt syg, rejste Odd til Danmark på eget initiativ for at prøve at løse “familiemysteriet”, og det var her i Gjellerup han måtte begynde for at lede efter slægten i Norge. Han ville prøve at finde data og danske slægtninge, som kendte historien og selvfølgelig gerne få mere kendskab til slægten i Danmark.

Brevet fra advokaten i Ikast var en opgørelse fra en arvesag i 1974 mellem flere kendte familier her i området og Odds egen farfar, som altså var nævnt i brevet.
Alt dette krævede lidt tid, kaffe og en god snak om mulighederne for at finde tilbage til slægten her i Danmark.
Han var i første omgang kørt til Gjellerup kirke og Hammerum by, da disse stednavne var nævnt i brevet, så det måtte være et godt sted at begynde…. – men hvordan kommer man i gang?
En venlig mand henviste ham til mig og vi begyndte nu eftersøgningen efter hans forfædre.

Lidt om Odds egen historie.
Han voksede op som den ældste i en søskendeflok med forældre i Norge, hvor faderen ved sin død for ikke så mange år siden fortalte ham, at han ikke var hans biologiske far.
Moderen ville ikke fortælle ham, hvem der så var hans far. og først kort for hendes sygdom og død for år siden fortalte hun ham, hvem faderen var.

Nu begyndte han at lede efter sin biologiske far og fandt ham i Bergen. Han hed Kjell Ludvig Jensen og havde forretning på Bryggen i Bergen. Han var gift med Karin og havde 2 børn.

Det var denne Kjell Ludvig Jensen i Bergen, som var nævnt i brevet fra advokaten i Ikast som arving efter en bror til Ludvig Bertinus Jensen, som var far til Kjell Ludvig Jensen og skulle være født her på egnen.
Odd var nu meget spændt på, om det var muligt at finde tilbage til slægten her i Gjellerup
sogn.

Det lykkedes hurtigt at finde hans farfar Ludvig Bertinus Jensen i kirkebogen over Gjellerup sogn født 1899, og hvad der var meget spændende – vi fandt også hans Oldemor, som var kommet fra Norge og viet i Gjellerup kirke. Hun hed Gjertrud Johannesdatter Dale og var blevet gift i 1890 i Gjellerup kirke med Jens Kristian Jensen, som tjente på gården Øster Bjødstrup og var født i Hesselbjerghus i Ikast sogn.
Ved Gjertruds død 1912 var forældrenes navne og stedet hun kom fra i Norge nævnt i kirkebogen for Gjellerup sogn, så med disse data kunne Odd komme videre med sin
slægtsforskning i Norge.

Gjertrud Johannesdatter Dale var rejst fra Bergen til Danmark 1887 og videre til gården Øster Bjødstrup, her i Gjellerup sogn, da ejeren af Øster Bjødstup ved navn Harro Harresen i disse år ansatte piger bl.a. fra Norge med kendskab til fremstilling af mejeriprodukter.

Lidt om Øster Bjødstrups historie.
Gården Øster Bjødstrup ligger i den østlige del af det gamle Gjellerup sogn tæt op ad grænsen til Ikast sogn. Den blev en af de største selvejergårde i sognet, og dens historie går langt tilbage i tiden. Slægten Barfod ejede gården tilbage omkring 1590.
1861 blev den købt af Harro Heinrich Harresen, født i Slesvig 1831. Der har været mange tjenestekarle og piger fra hele landet på gården sidst i århundredet. Ved folketællingen 1890 var der ikke mindre end 14 ansatte.
Harro Harresen har nok været en driftig landmand, der var kommet med nye tanker og ideer. Bl.a. ligger der endnu en bygning ved gården, der kaldes “mejeriet”, og den har formentlig betydning for fortællingen om Gertruds indvandring fra Norge, da hun kom fra en egn, som var kendt for sin fremstilling af ost

Gjertruds barndom i Norge.
Med den nye viden om oldeforældrene, en god frokost og hyggeligt samvær tog Odd tilbage til Norge og arbejdede videre med oplysningerne herfra, som fortalte hvor oldemor Gjertrud var født i Norge, og hvem hendes forældre var.
Hun var født i 1867 på gården Dale ved Arnafjord på sydsiden af Sognefjorden ca. 20 km fra byen Vik. Hun blev konfirmeret i Vik 1882.
Hjemmet var et mindre landbrug beliggende inde i dalen, hvor der har været trange kår. Det var faderens 2. ægteskab, hvor hustruen døde i 1863, og der var et barn fra dette ægteskab.
Han blev gift igen 1865 og Gertrud var nummer 3 i en søskendeflok på 6 født mellem 1865 og 1873, hvoraf 4 voksede op.
Faderen døde 36 år gammel samme år som det yngste barn blev født, og moderen
døde 4 år senere. Gertrud var da 10 år gammel. I kirkebogen ved moderens død, 38 år gammel beskrives moderen som “kaarkone”, hvilket betyder at hun var på aftægt efter mandens død, dvs. havde ophold efter aftale og boede sandsynligvis på gården i en særskilt bygning.

Efter moderens død kom Gertrud til at bo hos moderens søster og hendes mand på gården “Kjelven” ikke langt fra barndomshjemmet. Her voksede hun op sammen med mosterens børn, og hendes egne søskende er sandsynligvis blevet fordelt mellem andre slægtninge.
2 brødre emigrerede til USA i 1892 og den ene, broderen Johannes vendte få år efter tilbage til hjemegnen og overtog derefter en nabogård til deres fødehjem kaldet Hallsete.

Dale, Kjelven og Hallsete ligger i området ved navn -Sogn- der skæres igennem af den ca. 200 km. lange Sognefjord i et storslået og meget smukt landskab med mange vandfald i bunden af Amafjord.
Området har forhen været meget isoleret pga. store bjergmassiver og derfor ufremkommeligt for færdsel over land. Al transport med mennesker og varer foregik med båd til andre bygder i området og til og fra Bergen gennem Sognefjorden. Al kontakt til den øvrige verden foregik gennem Bergen.

For byen Viks vedkommende skete der noget vigtigt for udviklingen så tidligt som i 1726, hvor der blev oprettet en militær base med “eksercerplads”, hvor der kom soldater og officerer til byen. 1 1874 blev Vik øvelsesplads for området Sogns militære enhed og dermed startede byens militære storhedstid.
Officererne som boede og slog sig ned i byen, kom til at betyde meget for Viks udvikling.
De blev foregangsmænd inden for landbruget og var centrale i forhold til byens administration.

Landbruget har været den vigtigste næringsvej for landbefolkningen, og området var kendt for sin fremstilling af ost og smør på gårdene, men gennemgående var der ikke meget at leve af og udviklingsmulighederne var små sidst i 1800tallet.
Måske netop pga. de manglende udviklingsmuligheder emigrerede mange unge mennesker til USA og andre steder i disse år, hvoraf flere vendte tilbage med ny viden.

Området var som tidligere nævnt kendt for ostefremstilling rundt på gårdene, og allerede på dette tidspunkt sidst i århundredet blev der oprettet et mejeri i byen Vik.
Det er meget sandsynligt at Gjertrud har lært at fremstille ost gennem sin barndom og ungdom. I hvert fald emigrerer hun 20 år gammel i 1887 til Danmark. nærmere bestemt til gården Øster Bjødstrup i Gjellerup sogn, hvor der allerede på det tidspunkt var et mejeri.

Gertruds liv i Danmark
Ved folketællingen 1. februar 1890 ses Gjertrud Johannesdatter ikke på Øster Bjødstrup, men derimod tjente Jens Kristian Jensen fra Hesselbjerghus i Ikast sogn på Øster Bjødstrup.
De var blevet gift den 2. januar 1890 i Gjellerup kirke. Han var da 27 år og hun var 22 år gammel.
Allerede den 17. januar samme år fødte hun deres 1. barn, som blev døbt i Ikast kirke og fik navnet Ellen Marie Jensen.
Ved folketællingen 1890, Ikast sogn ses at Gertrud og barnet boede i hjemmet i Hesselbjerghus hos Jens Kristian Jensens forældre.

Han købte derefter en ejendom på Bjødstrup mark, matrikel nr. 3k. Her har han fået kaldenavnet Holdgaard, men har aldrig heddet sådan.
Fra 1890 til 1906 fødte Gertrud 11 bør. hvorefter hun døde 6 år senere den 9. marts 1912 kun 45 år gammel. Hun blev begravet på Gjellerup kirkegård.
Foruden at være hustru og mor fortælles det, at hun var god til at fremstille ost, hvilket bekræfter at årsagen til hendes emigration fra Norge netop til Øster Bjødstrup skyldtes hendes kendskab til fremstilling af mejeriprodukter.

Det har ganske givet været svært at brødføde familien på den lille ejendom, hvor den ældste datter ved moderens død var 22 år og den yngste kun 6 år. Børnene kom ud at tjene, så snart det har været muligt. Den 6. i flokken — Ludvig Bertinus har senere fortalt sin søn, at han kun var 6 år gammel, da han blev sat til at hjælpe med at passe hestene på Øster Bjødstrup.

Jens Kristian Jensen giftede sig aldrig igen efter husfruens død i 1912, og han blev boende på Bjødstrup mark indtil en søn i 1945 overtog ejendommen. Han flyttede derefter til 2 ugifte børn på ejendommen “Engvang” i Isenvad. Han døde på “De gamles Hjem” i Ikast den 25. jan 1951, 89 år gammel.

Rejsen tilbage til Norge
Sønnen Ludvig Beninus blev konfirmeret i Gjellerup kirke i 1913, året efter moderens død.
Sandsynligvis samme år rejste han til Norge sammen med storesøsteren Ellen Marie, som da var ca. 23 år gammel, hvor de i første omgang opholdt sig hos deres afdøde mors bror Johannes Johannesen kaldet Dale, som var kommet tilbage fra USA i 1898 og ejede gården Hallsete i samme område. Forløbet kan godt have været anderledes.
Hvorfor de 2 søskende rejste tilbage til moderens hjemegn i Norge, vides ikke.
Det har nok været svært for alle parter, og det menes at Ellen Marie ret hurtigt rejste til Bergen, hvor hun sandsynligvis ernærede sig selv.
Ludvig Beninus var aldrig særlig meddelsom om sit liv de første år i Norge, og sandsynligvis har der været store konflikter i forhold til familien på stedet. Han har senere fortalt egne familiemedlemmer, at han arbejdede i skoven. Hvornår han begyndte med det vides
ikke, men han har selv fortalt, at da “den spanske syge” i 1918 — 1919 var på sit højeste i Norge, boede han sammen med andre skovarbejdere i en hytte i skoven, hvor alle blev hårdt angrebet af sygdommen. Han var den eneste der havde kræfter nok til at hente livsnødvendigt vand til dem fra elven.

Derefter slog han sig ned i Bergen, hvor han kom til kræfter efter sygdommen, og med hjælp og støtte fra sin norske fætter Per Vangsnes fik han startet en forretning, hvor han handlede med frugt. Det er usikkert om han selv imponerede udenlandsk frugt, eller om han købte frugten fra et importfirma. Forretningen lå på Bryggen i Bergen.
Det fortælles i familien at han var den første frugthandler i Bergen, som havde kølelager, og var den eneste som havde Granny Smith æbler til jul.
Fætteren arbejdede i samme branche, og Ludvig Bertinus bestyrede fætterens forretning i et års tid mens denne var syg.
Ludvig Beninus havde på et tidspunkt 3 forretninger samtidig. En af dem blev bombet under 2. verdenskrig, og han fik også en bil konfiskeret under krigen.

Ludvig Beninus blev gift 1. gang på øen Stord syd for Bergen i 1923. I kirkebogen ses at søsteren Ellen Marie var forlover for ham. Ludvig Bertinus Jensen var gift 2 gange. Han døde 5. maj 1959 i Bergen, 60 år gammel.

Der var 2 børn i 1. ægteskab, datteren Gerda og sønnen Kjell Ludvig. Sidstnævnte blev født 26. september 1927.
Det var denne søn, Kjell Ludvig Jensen, som var biologisk far til Odd, og som på faderens vegne søgte oplysninger om slægten her i Gjellerup sogn.

Ellen Marie Jensen, som fulgtes med broderen til Norge i 1913, var som førnævnte forlover for broderen ved vielsen 1923. Vi ved intet om hendes liv i øvrigt gennem de mellemliggende 10 år, så vi må antage, at hun har ernæret sig selv.
I 1924 fødte hun en datter i Bergen, som blev døbt Gerda. Datteren blev født udenfor ægteskab, og der ses også i kirkebogen i Bergen en udlagt barnefar. Hun var da husbestyrerinde. Den udlagte far var lodslærling.
Ellen Marie rejste tilbage til hjemegnen i Danmark med sit barn – hvornår vides ikke, men det kan være ret hurtigt efter fødslen. Hun giftede sig aldrig og levede alene med sin datter.
Ellen Marie døde 2. juni 1938, 48 år gammel og blev begravet på Isenvad kirkegård, hvor der ses en gammel gravsten med hendes og en søsters navne på.

Lokalhistorisk tur til Norge
I denne sommer tog vi på ferie til området ved Sognefjorden i Norge, hvor Gjertrud blev født og voksede op. Vi ville gerne selv se og opleve området, som hun forlod og som 2 af hendes børn vendte tilbage til.
Vi besøgte lokalarkivet i Vik, hvor vi fik oplysninger om områdets historie og fik en rundvisning i Viks gamle og smukke stavkirke fra 1100tallet.

Vi har gennem hele dette forløb haft kontakt med Odd og især med hans halvsøster Linda og hendes mand John, som bor i Bergen og som har bidraget med mange oplysninger fra kirkebøger, lokalarkivet i Vik og familie overleveringer.
De har selv lavet slægtsforskning over Gjertruds slægt bagud i tiden i Norge.
Samarbejdet med Linda og John har gjort det muligt for os at skrive denne fortælling. Vi havde en aftale med dem om at de skulle besøge os på campingpladsen i Vik, og at de ville vise os gårdene i området, hvor Gjertrud levede.
Vi havde en herlig dag sammen i det smukke og storslåede landskab ved Amafjorden, hvor der fortsat var rester af huse, hvor Gjertrud har opholdt sig i sin barndom.

Til vores store glæde var Lindas mor Karin også med.
Karins mand – Linda og Odds far – Kjell Ludvig Jensen døde sidst på året 2010, men Odd nåede at fortælle ham om forfædrene i Gjellerup sogn.


Kjell Ludvig fik også løst mysteriet om sin ukendte farmor, og havde ligeledes den store glæde at opleve stedet, hvor farmoderen (Gjertrud) kom fra i Norge, da hele familien fulgtes ad til Vik i slutningen af august 2010, knap 4 måneder før han døde.

Opdateret