Mouritsen, Niels – Gårdejer, sognerådsformand, amtsrådsmedlem, form. landbof. m.v.
Vildbjerggård, Vildbjerg
Født: 9. februar 1836 — Død: 19.oktober 1904
Forfatteren Konrad Understrup har fortalt, at han i 1874 som dreng mødte Niels Mouritsen for første gang. Han havde sammen med Niels Mouritsens karl drevet 4 svin til Tvis kro, hvor Niels Mouritsen skulle have dem med hjem. Niels Mouritsen spurgte en mand, han havde med, om han kunne holde svinene. Manden tog fat halen på et af dem, men det løb rundt med ham, for det var kraftige svin. Det vakte almindelig morskb men nu tog Niels Mouritsen grisen i halen. Han kunne holde den, omend med stor anstrengelse Det kunne ses, at han havde legemlige kræfter, noget der imponerede en dreng.
Niels Mouridsen blev hele sit liv som bonde betroet utallige tillidshverv. Han havde mange gæster, som i forststuen blev beværtet af konen og datteren. Selv sad han i dagligstuen med de mænd, der søgte hans råd. Han var en utrolig rolig natur enten modkanditater eller andre var uhøflige imod ham, eller dagligstuen flød med papirer.
I dagligstuens gipsdæk var reparet et stort hul hvor en skorstenspibe faldt ned gennem taget og loftet lige foran Niels Mouritsen, der sad og læste avis.
Niels Mouritsen blev gift med Else Marie 1860. De havde et par år hendes fødehjem i Vildbjerg, hvorefter de overtog gården Bredkær i Nøvling. I 1866 byttede de ejendom med degnen Nis Andersen Petersen. Han overtog dermed møllen og byggede desuden en firlænget gård. Han byggede kroen og et bageri i forbindelse med møllen. Møllen brændte i 1882 og igen i 1938. Herefter blev den ikke genopført, og trækkraften blev foretaget på anden måde. Han købte endvidere en stor den af jorden omkring Vildbjerg by.
Han var således aktiv på hjemmefronten, selvom de øvrige gøremål beslaglagde meget af tiden. Den indflydelse, han mest huskes for, er jernbanesagen, hvor jernbanelinien kom til at løbe igennem Vildbjerg og ikke direkte til Aulum. Ved jernbanejubilæet i 2004 blev Niels Mouritsens navn ved en højtidelighed anbragt på een af togvognene.
Niels Mouritsens gravsten er een af defå, der står på den gamle kirkegård ved kirken i Vildbjerg.
Andre historier
-
Erindringer fra Pensionatet i Højgade.
Da jeg læste Musse Jørgensens indslag i marts kom jeg til at mindes tiden fra 1957 og til 1965 hvor jeg spiste ved Stinne og Chr. Bentsen i Højgade.I 1967 efter endt militærtjeneste kom jeg i arbejde ved Arne Jensen. Der var da et værelse til leje oven på den dengang nybyggede Brugsforening. Jeg havde […]
-
Pagh, Niels Rasmussen
Herning Født: 1842 — Død: 1914 Postkontrahent Denne gade er opkaldt efter Niels Rasmussen Pagh der i 1867 kom til Herning hvor han ejede flere forskellige gårde. I året 1872 opførte han gæstgivergården Vestjylland på hjørnet af Bredgade udfor Smallegade. Niels Pagh blev gift med den daværende postkørers datter og overtog svigerfaderens postkørsel, der udgik […]
-
Soldat fra Assing faldet ved Dybbøl
I dag (18. april) for 160 år siden stod det endelige slag ved Dybbøl i 1864.Flere unge mænd fra Assing sogn deltog i krigen i 1864, og ved det blodige slag på denne dag, hvor de preussiske styrker stormede Dybbøl-stillingen, faldt 700 danske soldater, og blandt dem var Jens Chr. Larsen fra Meldgaard i Paarup […]