Offersen, Niels – Landmand, Vinding sogn
Øste Ramskov, Præstevejen 8, 7550 Sørvad
Født: 1860-02-02 — Død: 1953-08
Niels Offersen Vinding sogn. Den mand der fik stor betydning for Vinding sogn og Sørvad by hed Niels Offersen. Offersen var født i He den 2 februar 1860 i Sønderby, søn af Niels Nielsen og Mette Christensen.
Offersen var soldat i Viborg da dobbeltmorderen Rasmus Mørk undveg fra fængslet, han blev dog fanget igen og henrettet ved halshugning, på Klejtrup bakke i 1882. Ca 12000 mennesker fra hele landet var mødt op og så henrettelsen foregå. Offersen var en af de soldater , som stod og holdt folk på afstand, da Mørk blev begravet i et hjørne af kirkegården.
I 1885 var han på Lyngby landbrugsskole i 5 måneder, derefter 13 måneder i tjeneste som landbrugselev på gården Pedersdal på Amager (hvor Kastrup lufthavn nu ligger). Den 11 oktober 1887 blev Offersen gift med Else Marie Nørgård f 12 september 1850 i Nørgård ved He. Sammen købte de den kriseramte gård Øster Ramskov i Vinding af kreditforeningen for 18000 kr. (Præstevejen 8). De 3000 kr blev betalt kontant og papirudgifterne på 265 betalte han også kontant.
De var grundtvigianere og løste straks sognebånd til valgmenigheden i Holstebro. Gården blev straks repareret og udbygget til både svin og køer , og med plads til 6 heste. Nyt roehus byggedes til 100 tdr roer. Loftet over stalden var af brædder og utæt, det blev tætnet med et par tommer ler.
I løbet af det første halve år de boede i sognet havde Offersen besøgt alle landmænd, for at få dem med som andelsbønder. Der skulle dyrkes roer og først og fremmest bygges et mejeri. Gården Sørvadgård afstod et stykke jord til formålet. Den 21 juni 1888 stod mejeriet klar midt i det der senerer blev til Sørvad by (Det lå der, hvor den nuværende brugs er bygget i Langgade). Dagen før altså den 20 juni var det præcis 100 år siden at stavnsbåndet var blevet ophævet.
Offersen var utrættelig og arbejdede lige godt i mark, som ved skrivebordet og i haven. Han sørgede for at 400 hektar nåletræer blev plantet i sognet, det påbegyndtes i 1906, deriblandt Sørvad plantage. Offersen gik foran og plantede træerne, ikke noget med at dirigere de andre til jobbet.
Offersen var også kirkeværge. Kirkegården henlå i senegræs. Det lykkedes ham at få kortlagt alle grave og fjernet senegræsst, og plantet andet. I løbet af kort tid blev det egnens smukkeste og frodigste kirkegård.
I 1914 afstod gamle Offersen Øster Ramskov til en søn som også hed Niels Offersen (junior) for 55000 kr, der hørte da 74 ha til gården. De flyttede så selv til gården Ramskovlille (Ramskovvej 14). offersen fortsatte nu som planteavlskonsulent i Vinding-Vind-Nr. Omme landboforening, i planteavlsudvalget for de landøkonomiske foreninger i Ringkøbing amt, i bestyrelsen for Hosltebro og omegns planteavlsforening, dansk frugtavl, formand for Vinding-Vind-Aulum valgmenighed, vinkelskriver (skrev skøder og købekontrakter over det halve af Jylland), distriktforstander for Wistofts brandkasse, og meget mere. I 40 år var han formand for foredragsforeningen. Else Marie var værtinde for alle foredragsholderne, en halv snes stykker årlig gennem alle årene.
Offersen tog først i 30erne en masse prøver af jordbunden forskellige steder i sognet, som han lod analysere. Egnens jorder var langt fra “sure” ofte var de “alkaliske”, derfor kom han til at hade mergel, som han betragtede som gift for jorden. Konklusionen var at jorden trængte til mangan, merglen binder manganen og gør den utilgængelig som plantenæring. Derfor virker mangan udbragt på overmerglede marker som salpeter. sagt ved et foredrag i dansk frøavlforening den 13 februar 1935.
Offersen holdt aftenskole for sognets unge i Else Maries stuer omkring langbordet. Ægteparret var stærke personligheder, de blev aldrig kopier af hinanden, men voksede side om side som frie stærke personligheder, enige om at trække samme vej livet igennem. De fejrede guldbryllup den 11 oktober 1937. Else Marie var sengeliggende en del de sidste år, hun døde den 6 maj 1938, 87 år gammel. Den 10 maj 1939 modtog Niels Offersen fortjenestemedalje i sølv. Han nåede at skrive en bog om de ting han havde udrettet, og en sten er rejst på Resdal baunes festplads i taknemmelighed for, hvad han har betydet for sognet. August 1953 døde han efter et langt liv.
Andre historier
-
Afskrift af båndet samtale med skomager Jens Jørgen Brix 1963
Jeg er født i Snejbjerg den 26. nov. 1878. Da jeg var 6 uger, flyttede vi herind. Min far fik smediei Vestergade 6. Han havde først forretning i Vildbjerg og så Snejbjerg, men han var så uheldig,idet det i Snejbjerg brændte. I Vestergade havde han så forretning indtil han døde i 1891. Jeg var så […]
-
Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum. I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern. I 1900 blev den efterset og erklæret for […]
-
Om Snejbjerg Gæstgiveri og Kro.
Snejbjerg Gæstgiveri blev bygget i 1890-erne hvor landevejene mellem Ringkøbing – Århus og Holstebro – Vejle krydsede hinanden. På den tid gik de store drifter fra Nordjylland til Tyskland.Om natten lå studene ude på marken og fik foder, medens svinene kom ind på gårdspladsen sammen med gæssene, så de var bedre beskyttet.Til de rejsende, der […]