Nielsen, Rich. R.
Sdr. Felding
Født: 1914 — Død: 2003
Tømrer og Fabrikant
Rich. R. Nielsens har grundlagt Sdr. Feldings to største virksomheder Jutlandia og Rationel.
Richard Rohde Nielsen er født i Hostrup ved Varde. Penge var der ikke mange af i hjemmet, så derfor kom Richard allerede ud at tjene som 9-årig. I 1931 kom han i lære som tømrer og blev udlært fire år senere.
I 1937 fik Richard arbejde i Sdr. Felding, og allerede året efter startede han egen tømrer-forretning her Forretningen voksede, der blev ansat både svende og lærlinge, og efterhånden blev der produceret mange forskellige ting på værkstedet, men i 1947 startede produktionen af møbelplader, og senere indvendige døre. Det var starten på firmaet Jutlandia, som blev grund-lagt i 1949 sammen med Kaj Bennedsen.
I 1953 sælger Rich. Nielsen sine aktier i Jutlandia til Kaj Bennedsen, og bygger en ny fabrik, hvor han begynder at lave staldvinduer. Navnet Rationel blev indregistreret og snart blev den første lastbil med anhænger læsset med vinduer til Sjælland.
Derefter gik det hurtigt – Brande Listefabrik blev startet – der blev bygget fabrik på Vardevej og startet en produktion af plastvinduer på den gamle fabrik.
I 1984 blev Rationel noteret på Københavns Fondsbørs, og ledelsen overgik til sønnen Flemming Rohde Nielsen. Selvom Richard Nielsen nu blev pensionist, var han stadigvæk aktiv. Han opfandt “Den praktiske Talerstol”, og han byggede en ny fabrik, hvor han startede en produktion af skulderskånere fordi hans kone ikke kunne få en BH med nogle brede stropper. Skulderskånerne bevirkede, at Anna nu ikke længere havde migræneanfald.
Rich. Nielsen har haft stor betydning for den industrielle udvikling af Sdr. Felding, ligesom foreningslivet har fået stor støtte fra Rationel og senere fra Anna og Rich. R. Nielsens Fond.
Andre historier
-
En nabostrid
Før udskiftningen, medens en del af jorden endnu lå under fællesskabet, kunne der let blive anledning til stridigheder, det findes der flere eksempler på. Markerne lå spredte på de mest dyrkningsegnede steder, og det mellemliggende hede og overdrev lå under fællesskabet og her kunne enhver græsse sine kreaturer og får. Det er klart, at det […]
-
Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum. I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern. I 1900 blev den efterset og erklæret for […]
-
Skærbæk Mølle
I Aulums sogns østlige hjørne, mod Storåen og Ørre skel, ligger Skærbæk Mølle. Det har fra gammel tid, været et stort mølleri, med stor mølledam, og vandmølle, hvor befolkning i stor kreds, kom og fik malet korn til mel og grutning. Men efterhånden gik det hele i forfald. Digerne omkring dammen, brød sammen, og vandet […]