Herning Historie

Knudsen, Peder – Hedebonde

Staulundgård, Haderup sogn

Født: 1798 — Død: 1857

Skrevet af Rie Kibsgaard

Kort beskrivelse af indholdet i Peder Knudsen, Staulundgaards dagbog.
Skrevet gennem ca. 25 år fra 1829 til 1857

Peder Knudsen (1798-1857) blev født og døde i Haderup sogn, Ringkøbing amt og overtog gården Staulundgaard efter faderens død 1827. Han fik gården overdraget efter faderens 2. hustru, som betingede sig aftægt i gården.
Det var en på den tid almindelig forholdsvis stor hedegård med engarealer ned til Staulund bæk få kilometer syd for Haderup og et stort hedeareal, hvor kun en mindre del var opdyrket.

Som den ældste i søskendeflokken måtte han for at overtage gården udrede arv til sine 4 søskende, efterhånden som de blev gift og stiftede hjem. Han skrev dagbog fra 1829 til få dage før sin død i 1857.

Peder Knudsen blev gift 1833 med Karen Espersdatter fra Laanum i Smollerup sogn. Aftaler og andre ting i forbindelse med forlovelsen skrev han i koder!
Han skrev så godt som dagligt som en journal over det arbejde, der fandt sted ude og inde på gården over disse ca. 25 år.
Han beskrev på gotisk i et nøgternt sprog de vigtigste arbejdsområder, som han og hans folk udførte. Senere skrev han også små digte ind i teksten. I en periode førte han regnskaber over indtægter og udgifter i selve dagbogen.

Beskrev de tjenestefolk, han ansatte og på hvilke vilkår, og hvilke gilder familien deltog i – barsler – bryllupper – begravelser samt besøg hos familie, slægtninge og naboer. Gav ind i mellem udtryk for følelser i forbindelse med begivenheder – ulykkelige hændelser i familien f.eks. da et barn døde som 2årig.
Han beskrev hvert enkelt barns fødsel, og fortalte ret præcist, hvad der optog ham i forbindelse med familiens enkelte medlemmer – f.eks. da den ældste søn begyndte skolegangen og senere da han tog hjemmefra for at gøre militærtjeneste få måneder inden hans egen død.
Peder Knudsen havde flere tillidshverv i sognet, blev ret tidligt medlem af skolekommissionen og interesserede sig tydeligvis for skoleforhold og blev formand for det nyoprettede Forstanderskab i 1841. Beskrev sit arbejde i denne egenskab i dagbogsoptegnelserne.

Han kendte den første ”skovmand” i Feldborg Plantage – plantør Nerenz. Nævnte den Augsburgske Konfession i 1830 og Reformationsjubilæet i 1836. Var også med i Holstebro for at vælge Stokkemænd (Retsvidner). Læste Viborg Stiftstidende og delte Berlinske Tidende med præsten.
Var med til at oprette en bogsamling i Haderup omkring 1840, hvor bøgerne gik på omgang i sognet.
Skrev i dagbogen om den udbrudte – troede de – slavekrig i 1848, der optog ham og familien meget. En af hans første bulletiner var, at nu havde slaverne afbrændt Klode Mølle i Nr. Snede. Familiens egne handlinger og bekymringer beskrev han i denne forbindelse også.

Der er mange beskrivelser om hans erhverv som forligsmand, og de mange tilfælde, hvor beboerne henvendte sig til ham, når der opstod problemer.
Der er beskrivelser af hans forhold til kirken – hvem af gårdens folk, der gik til kirke om søndagen, og ofte benyttede han selv lejligheden til at handle og lave aftaler med naboer eller andre i forbindelse med kirkegang. Han undlod ikke at nævne det, når han ind imellem kom for sent i kirke!
De mange gange han kørte af sted til marked i Skive, Viborg eller andre steder for at købe og sælge varer beskrev han – hvem han fulgtes med, hvor han overnattede, hvad det kostede og hvad han købte med hjem til husholdningen inde og ude og hustruens ”spenserier” ved juletid, blev også beskrevet.
Forholdet til den nærmeste familie, hans søskende som boede forholdsvis tæt på, og hustruens familie fortalte han også ofte om i sine daglige notater.
Peder Knudsens økonomiske forhold blev beskrevet fortløbende – hvem der skyldte ham penge og hvem han skyldte penge. Hvilke dyr der blev købt og solgt, betaling af skatter og aflønning af tjenestefolk. Der er mange beskrivelser af arbejdsgange, som giver et fint indtryk af hverdagen for hedebønder på den tid.

I løbet af årene ses det, at hans sønner tog mere og mere over hvad arbejdet på gården angik, og han helligede sig sine tillidshverv mere og mere. Han beskrev, hvordan helbredet svækkes i de sidste år, og at det endte med hans død om sommeren 1857, hvor han fortsat skrev dagbog indtil få dage før sin død.

Der skete det tragiske i familien at også en datter på 12 år døde få dage før Peder Knudsen. Hun og en søster var blevet syge og den ene døde.
Dette beskrev den næstældste søn som afslutning på dagbogen. Den ældste søn var netop taget af sted for at aftjene sin værnepligt.

I det hele taget giver dagbogsoptegnelserne mange kulturhistoriske skildringer af datidens levevis, og for slægten uvurderlige oplysninger og personlige beskrivelser flere hundrede år tilbage i tiden.
Materialet er blevet anvendt i kulturhistorisk og forskningsøjemed, og især museumsdirektør Gudrun Gormsen, i øjeblikket ved Grindsted museum har anvendt materialet til at skildre hedebondens livsvilkår.

Dagbøgerne er blevet skrevet af adskillige gange af forskellige folk i slægten og gemt. De originale dagbøger befinder sig i privat eje. Et sæt originale afskrifter befinder sig på Herning Museum, og et sæt kopier af afskrifterne befinder sig i privat eje.

Hele materialet er ret omfattende, og der mangler perioder i samlingen på flere år, men Gudrun Gormsen oplyser, at det altid har manglet. Hvorfor vides ikke.
Dette sæt afskrifter blev tilfældigt fundet i dødsboet efter slægtningen Martha Straarup i Kollund ved Herning år 2000.
Det blev oversat fra gotisk efter originalmaterialet til datidens normale sprogbrug af 2 ugifte slægtninge til Peder Knudsen, nemlig Martin Jensen og Karen Jensen begge boende i Halkærhuse ved Hodsager.
Da Martin Jensen døde i 1944, gjorde søsteren Karen Jensen arbejdet færdigt inden hendes egen død 1950.

Opdateret