Poulsen, Poul Jensen
Herning
Født: 1841 — Død: 1931
Karetmager
Da Poul Jensen Poulsen kom til Herning i 1870´erne var det med en solid baggrund som udlært karetmager i Vejle og flere års arbejde i Tyskland. Han etablerede sig på Bredgade i et lille hus med lejlighed til gaden og værksted i gården, der lå ud til det der skulle blive til Smallegade.
Karetmager Poulsen havde været rundt i verden og set, hvordan håndværkerne sluttede sig sammen i håndværkerforeninger og startede tekniske skoler. Så han og andre ligesindede tog initiativet og pludselig havde Herning også en bygning for Håndværkerforeningen og dens medlemmer.
Poulsen var med overalt i byens foreningsliv, også når våbenbrødrene samledes. Han blev dekoreret med erindringsmedaljen for sin deltagelse i krigen 1864 og var med sin høje alder en af de sidste veteraner i byen. Sønnen fulgte efter faderen i forretningen, og da værkstedet omsider lukkede engang i 30érne, lå bygningen forsømt uden noget formål.
Den efterlevende familie var træge til at sælge stedet. For langsomme, synes de nærmeste butiksejere, der så en chance for at købe arealet til det nye fænomen – parkeringspladser. Kommunen rundede op til den pris der blev forlangt og en tinglysning blev forberedt, med den tilføjelse at stedet fra nu af skulle hedde ”Poulsens Plads”.
Andre historier
-
Om Hammerum friskole – i erindringens spejl
37 år – så længe er det siden, jeg en aprildag første gang mødte tanken om en “Hammerum friskole”. Jeg var husmoderafløser, endnu inden dette begreb var stadfæstet som et lønnet job, men konen i huset var på sygehuset, og manden stod med sit arbejde, fire børn samt fem kostgængere, så der var hjælp behov. […]
-
Borgmestre i Herning Kommune
Titlen indføres med byens overgang fra landkommune til købstad pr. 1. april 1913 – 1921: Christian Yde, bankdirektør Udnævnt af kongen, tidligere formand for sognerådet. 1921 – 1946: Helge Kampmann, grosserer V 1946 – 1961: P. Munk-Poulsen, skoleinspektør V 1961 – 1976: Jens Mathiasen, købmand V 1976 – 1990: N. O. Hansen, major V 1990 […]
-
En landsbydegns erindringer
Af Bernhard Simonsen – søn af Andreas Simonsen, lærer i Aulum, fra 1892-1924 Forord Flere af mine venner, har opfordret mig til at nedfælde min livsbane på tryk, hvilket har givet mig en vis ængstelse, da jeg ikke er helt på det rene med, om mine evner og kræfter, nu også slår til, til at […]