Den store Sandflugt
I 1624 blev den nordvestlige fjerde del af Nr. Omme sogn ødelagt af sandflugt. Det drejede sig om hele Nørhede og Halkjær. På det tidspunkt ejedes Halkjær af kronen og den 21. juli 1624 blev der udstedt en kongelig bevilling: ”Kongen har bragt i erfaring, at gården Halkjær i Om sogn i hans len Bøvling flux skal være ødelagt af sandet og den på gården boende bonde af den grund forårsagedes til at flytte fra gården. For at bonden bedre kan blive ved magt, har Kongen bevilget, at han herefter, indtil gårdens ejendom muligvis i fremtiden igen kan forbedre sig, så bliver forskånet for så meget landgilde som gården efter Danemænds vurdering er sat til.”
Der blev selvfølgelig gjort meget for at dæmpe sandflugten bl.a. kan det nævnes, at der i Nr. Omme har været udnævnt klitfoged hel frem til omkring 1880. Han skulle sørge for at få plantet marehalm og lagt hedetørv på de værste steder, ligesom han skulle holde øje med, at folk ikke lod deres husdyr færdes i de sander, der var ”under fred” så de ødelagde den bevoksning man havde fået til at slå rod. Det ødelagte område lå øde hen i de følgende 200 år.
I 1840 var der tre familier, der havde bosat sig i Nørhede, men de havde meget svært ved at skaffe føden til dem selv og deres få husdyr. I 1872 indsendte sognefogden i Nr. Omme en skrivelse til amtet og gjorde opmærksom på, at det truede med sandflugt i Nørhede. Sognerådet tog til Nørhede og så på sagen og meddelte amtet, ar skaderne var så omfattende, at det oversteg ejernes evner selv at standse flugten og det derfor blev nødvendig, at overklitfogden straks undersøgte forholdene.
I 1804 anmeldte klitfoged Anders Jensen, at hans nabo Knud Hansen i Halkjær var kørt ind i Halkjær Sande, og der havde gravet to huller, for at få et læs gulvsand og det oven i købet på et sted, hvor man havde lagt den største flid for at dæmpe flugten. Og for at føje spot til skade havde han ladet en liden hest følge med vognen, og den havde gjort spor efter sig. Knud Hansen blev stillet for en politiret og dømt for: ”udvist ufred i klitten.”
I vinteren 1872-73 opstod der igen så store skader i Nørhede, at sognerådet fandt det nødvendigt, at få udnævnt en klitfoged til at før tilsyn med sanderne og forestå arbejdet med dæmpningen. Til dæmpning brugte man Hjelme og Marehalm, som blev hentet i klitterne ved Husby. Ved licitation over arbejdet var afhentning af planterne i Husby medregnet.
I foråret 1877 var kommissionen igen i Nørhede for at se på skaderne og træffe bestemmelse om dette års dæmpning, men det blev også sidste gang, det offentlige måtte hjælpe til. Nu havde man endelig fået hold på sandflugten i Nørhede og sanderne var alle blevet overladt ejerne til fri benyttelse.
Selv om sandflugten for længst er standset og indsanderne er groet til med lyng og plantage, så satte sandflugten alligevel spor, der aldrig kan slettes. Selv om alt er tilgroet, er der stadig et stort klitareal fra Ørnhøj kirke mod nord over Halkjær Sande, og mange steder finder det gamle muldlag i en meters dybde, hvor der er rester af den lyng, der i flere hundrede år har været dækket af sand.
En kone, der som lille pige vogtede kreaturer i Nørhede omkring 1875, har fortalt, at selvfølgelig var det galt hvis kreaturerne gik i kornet, men det blev regnet værre hvis de kom ind de ”under fred” liggende sander. Det vise hvilken respekt man havde for sandflugten. Man mente, at mange hedestækninger var værdiløse og aldrig ville blive opdyrket.
Det kom til at gå helt anderledes. Efter at udskiftningen var gennemført i 1830, begyndte man at udstykke heden og mange nys hjem blev oprettet. I 1898 var der så mange børn i Nørhede, at det blev nødvendig at bygge en skole. Denne udvikling fortsatte til omkring 1950.
Det er ikke så mærkeligt, at Nørhede fik et dårligt ry, der strakte langt ud over sognets grænser og først blev aflivet efter at bedre jordbehandling, gødskning og kunstig vanding har gjort Nørhede lige så frugtbar som det øvrige af sognets jord.
Nu går udviklingen den anden vej, ejendomme bliver lagt sammen og nogle bliver nedlagt. Store strækninger i Nørhede er nu tilplantede med træer. I forvejen er der i Nørhede en plantage på 30 tønder land, som blev plantet i 1903.
Lokalarkivet i Ørnhøj jan 2010
Andre historier
-
Tørveproduktion i Ørnhøj
Hundrede år senere kom forordningen om udskiftningen af fællesskabet, hvor jorden blev delt mellem gårdene efter deres hartkorn. Nu var det blevet almindeligt at bruge tørv (klyne) som brændsel, for ved jordfordelingen sørgede man for, at hver gård fik tildelt et stykke mosejord, så der var mulighed for at grave tørv. De gårde, der ikke […]
-
Brunkulsbrydning i Spåbæk ved Ørnhøj
Man finder brunkul i Spåbæk Man blev opmærksom på, at der var brunkul i jorden omkring år 1900. Det var gårdejer Mads Madsen i Spåbæk, der under uddybning af en brønd stødte på brunkul. Et år hvor brændslet knap slog til gravede Mads noget kul op. Kullene lå i en dybde af 1,5 til 2 […]
-
Skarrild Forsamlingshus
Lidt af Skarrild Forsamlingshus historie fortalt ud fra den gl. protokol Dette er tiden, før radioen er blevet opfundet og fjernsynet slet ikke. Først i 1925 begyndte Statsradiofonien at sende i Danmark, og det har vel varet lidt før radioen var allemands eje. I Skarrild sogn har beboerne, som andre steder i landet, brugt den […]