Herning Historie

Hedebrand i Askov 1818

En hedebrand.

En hedebrand.

Det var meget almindelig med hedebrande i de tider, der fandtes store sammenhængende hedeflader, så en begyndende brand var næsten umulig at standse. Da en sådan brand næsten altid opstod i en tørkeperiode, opstod der samtidig fare for, at blæsten skulle rive hul i den afbrændte hedeflade så der kunne opstå sandflugt.

Når man har kendskab til denne hedebrand i Askov, skyldes det, at sagen endte i retten og derfor er beskrevet i politiprotokollen. Det begyndte med, at Hans Chr. Pedersen, i gården Nøhr i Askov ville afbrænde et stykke hede så stort som et ”pløjebrod”. Det drejede sig om et stykke hedejord han ejede, som lå norden for gården Gammeljord. Det var lav jord, og han havde netop brug for sådan et stykke, da der i forvejen kun var opdyrket høj jord til ejendommen. Det stykke han ville afbrænde var på de to sider omgivet af agermark og på den tredje side var der hede som han havde afbrændt for nylig. Der var altså ingen fare for, at ilden kunne brede sig til disse tre sider. På den østre side grænsede stykket op til heden og for at ilden ikke skulle fortsætte denne vej, gravede han der ”en linje søjer” det vil sige, at han gravede lyngen væk hvor ilden skulle standse.

Nu var Hans Nøhr nok uforsigtig, for det havde ikke regnet i lang tid og samtidig blæste det fra nordvest. Da det omhandlede stykke hede var næsten afbrændt kom der et kraftigt vindstød, der fik ilden til at springe over det gravede stykke. Hans Nøhr var straks klar over, at han ikke selv kunne standse ilden. Han løb derfor hjem efter hjælp, men på vejen mødte han et par naboer, som løb med ham tilbage for at hjælpe til med at begrænse ilden. De kunne imidlertid ikke slukke ilden, men måtte nøjes med at begrænse dens udbredelse til siderne. Ilden fortsatte mod sydøst, over sogneskellet og ind i Timring sogn, over Trehøje og helt til Najbjerg. Hele Møltrup Hede blev afbrændt og ilden fortsatte til Aler ved Barde. Her lykkedes det endeligt ved midnatstide for folk fra Omme og Timring at få ilden standset. Det afbrændte stykke var omtrent 12 kilometer lang og på det smalleste omkring 1 kilometer. Der skete kun skade på lyng, mose og græsning. Ingen huse, mennesker eller dyr kom til skade.

Dagen efter gik Hans Nøhr rundt og snakkede med de berørte lodsejere og de tilgav ham alle, at han havde været uforsigtig og de ville ikke kræve nogen erstatning. Men Møltrup hede var jo brændt og det meddelte forpagter Kayser til proprietær Juelsgaard i Ringkøbing, som ejede Møltrup. Han meldte sagen til herredsfoged Grønlund, som beordrede sognefoged Chr. Sivertsen i Kjærgaard til at indkalde Hans Nøhr til forhør sammen med to af hans naboer, Peder Andersen og Niels Terkildsen, som skulle være vidner.

Under forhøret forklarede Hans Nøhr, at han mente, at have taget de fornødne forholdsregler, og at vinden var skyld i ulykken. Peder Andersen afgav samme forklaring og han bad retten behandle hans nabo skånsomt, da han var en god mand, der ikke havde gjort noget i ond hensigt. Det andet vidne Niels Terkildsen var pludselig blevet syg og var derfor ikke mødt i retten. Hans Nøhr blev ikke dømt til at betale erstatning, til de skadelidte lodsejere, fordi han var fattig og ikke evnede at give nogen erstatning og også fordi alle de skadelidte havde tilgivet ham hans forseelse. Derimod blev han idømt en stor bøde, men den blev han eftergivet på grund af hans fattigdom og de skadelidtes forbøn.

I dag er det svært at forstå, at hele strækningen fra Askov til til Aler i Barde kunne brænde uden at gøre skade på bygninger, for selv om området omkring Trehøje stadig mest består af hede og plantage, så findes der ejendomme i snesevis både i Askov og i den del af Timring det gik ud over. Det er trods alt et område på ca. 2000 tønder land, som dengang var ubeboet. Men det viser til gengæld også den store forandring med hedeopdyrkning og bosætning, som er sket her på egnen i de forløbne 190 år.

Ørnhøj lokalarkiv, oktober 2009

Opdateret