Tangsøhus – Tværgade 13
Fortalt af 90 årige Marie Lindholdt, Hammerum, og nu afdøde Sigurd Lindhodlt i Sinding, i 2004.
I 1935 kom Marie til Hammerum, og blev i 1936 gift med Knud Lindholdt, de bosatte sig i ejendommen der nu ligger Tværgade 13.
Der havde været et ”Bryggeri” på ejendommen, hvor der blev brygget hvidtøl. Det blev tappet på små øl-ankre og leveret til de husstande der havde bestilt ved Chr. Lindholdt.
Sigurd Lindholdt fortalte at de i mange år havde en hel samling af forskellige slags spisebestik og andre ting, der var blevet proppet ned i tønderne, og som de fiskede op når de gjordede ankrene rene inden de blev fyldt igen.
I 1941 blev det gamle stuehus revet ned for at give plads til et nyt. Imedens det skulle foregå flyttede husets beboere, Marie og Knud Lindholdt, ud i det lukkede bryggeri. Der havde Maries brødre først fanget alle rotterne, og dem var der mange af fortæller Marie. Chr. Lindholdt, Knuds far flyttede ud i et lille hønsehus, hvor han lige kunne have en seng og et par stole, men ellers meget hyggelig fortæller Marie.
Året efter, i 1942 blev der bygget nyt kostald, men på grund af krigen var der mangel på materialer, det var især jernbjælker til hvælvinger der ikke kunne skaffes. Så loftet blev lavet på gammeldags facon, først træbjælker med rafter ovenpå, dernæst et tykt lag stampet ler.
Sigurd Lindholdt fortæller:
I 1913 var der i Hammerum en Brugsuddeler, Niels Jul hed han. Samtid med han var uddeler, drev han privat forretning med gødning og kul, samt handel med ejendomme.
I 1921 var der et udestående til brugsen på 86,000 kr. og Jul fik besked på at afhænde sine private forretninger og så passe sin Brugs ordentlig.
Han sagde i stedet for sin stilling som brugsuddeler op.
Hammerum Brugsforening og Gjellerup mølle måtte gå konkurs, og alle tilgodehavende skulle inddrives.
Chr. Lindholt skyldte Brugsen 3000 kr. men kunne kun skaffe 500 kr. Han solgte nu sin ejendom til sønnen Knud Lindholt, og fik 3000 kr. som han havde sparet op, i udbetaling, og dermed var han i stand til at betale sin gæld, hvad mange af de store gårdmænd aldrig gjorde.
Gårdejer Rasmus Hjøllund og Jesper i Nørum var formand og næstformand i Brugsen, de stod for at få solgt alt fast ejendom efter Niels Jul, og af dem købte Knud Lindhodlt i 1923 ca. 20 tdr. land som var beliggende på det der kaldtes ”Frølund hede”, der havde ligget en ejendom med navnet ”Dortheas Minde.”
Der var tre år før Knud overtog det, opdyrket fire tønder land Hede, Jul havde så fået kørt Hestegødning fra stalden ved mejeriet I Hammerum derud, men han havde aldrig fået det spredt, det kunne ses på vegetationen, der hvor der var lagt en lille klat gødning var græsset mere grøn og frodig end andre steder. Der var også en lille granplantage hvor Knud og hans bror Sigurd prøvede at sælge Juletræer, men det var vist ikke så godt.
Ved den østlige ende af plantagen begyndte de at grave sand og grus. De første læs blev kørt til Gjellerup til deres fætter Sigfred Kølbæk, han var begyndt at bygge et nyt værksted, det nuværende “Funki”. Senere var der en entreprenør der fortsatte med grusgravning.
I 1947 solgte Knud jorden på Frølund hede, og for pengene købte han en rugemaskine til udrugning af kyllinger som han havde i en del år. Efter at landbruget blev nedlagt og jorden blev udstykket til parcelhuskvarter, begyndte Knud at arbejde først på ”Funki”, senere ved Thomas Bækgård, hvor han hjemme i kostalden fabrikerede loftsfliser af gipsplader.
Andre historier
-
Om Hesteavlsforeningen og Jens Chr. Mikkelsen i Raahede
-
Aulum tidende
Aulum tidende udkom første gang i 1924 og stoppede først i 1967. Avisen blev udsendt til alle hjem i Vildbjerg og Aulum med opland. Undertitlen til avisen var: Underholdende op oplysende ugeblad samt avertissementsblad. Arkivet i Aulum har en del eksemplarer, men mangler også mange numre!
-
Dalgas, Christian
Arnborg Født: 1862 — Død: 1939 Skovrider Som søn af Hedeselskabets direktør Enrico Dalgas måtte Christian Dalgas næsten siges at være født ind i arbejdet med skov og plantning. Dette var da også den unge mands eget valg, og i 1884 kunne den nyuddannede skovrider tage ophold på gården Birkebæk som skovrider uden større skov. […]