Herning Historie

Brunkulsgravning i Langelund, Gjellerup sogn

Personerne på billedet er fra venstre. Ivan ? Jens Hjøllund. Vagn Kristensen, Karlo Mortensen og Jørgen Nybo. Jørgen Nybo fortæller: En dag hang Vagn Kristensen fast på grund af overgang i den elektriske installation. Jørgen løb da op på transportbåndet og da han var ud for Vagn Kristensen sprang han ud i ham og fik ham væk fra det elektriske spændinger. Hen redede herved Vagn Kristensens Liv.

Personerne på billedet er fra venstre. Ivan ? Jens Hjøllund. Vagn Kristensen, Karlo Mortensen og Jørgen Nybo. Jørgen Nybo fortæller: En dag hang Vagn Kristensen fast på grund af overgang i den elektriske installation. Jørgen løb da op på transportbåndet og da han var ud for Vagn Kristensen sprang han ud i ham og fik ham væk fra det elektriske spændinger. Hen redede herved Vagn Kristensens Liv.

Brunkulsbrydning i Gjellerup sogn under krigen begyndte i 1941 og sluttede i 1947.

Så vidt jeg ved blev der begyndt på to gårde beliggende ved Haugevej, den ene ejedes af Møller Larsen, (nu Haugevej nr.), den anden ejedes af Carlo Lauridsen, (nu Haugevej nr.), men det blev vist ikke det helt store eventyr, for da jeg kom til Langelund i 1942 var de stoppet der igen på grund af for lidt kul og det lagde for langt nede til at det kunne betale sig.

Men nu var der i 1942 begyndt på et større område i den sydlige del af Langelund. Længst mod øst blev der begyndt hos gårdejer Thomas Thomasen af entreprenør Merrild Hansen, som omgravede ca. 10 tdr. land.

Ved siden af ham startede gårdejer Rasmus Jacobsen selv et leje i den sydlige ende af hans område, men han solgte brydnings retten i det nordlige ende til en entreprenør som hed Ruben Thomsen. Men han havde store vanskeligheder med grundvandet. Når han fik kullene op , kogte vandet op fra bunden. På grund af at han havde begyndt gravningen oppe på bakkeskråningen kunne vandet ikke løbe naturlig, så han måtte have pumpesystemet til at køre døgnet rundt og det var jo noget af en kostbar historie. Af den grund fik han nok ikke meget ud af det rent økonomisk.

Næst efter kommer vi så til gårdejer Jacob Siggård. Det var nok ham der fik mest ud af eventyret, for efter de boringer, så det ud til at der var Brunkul under ca. 25 tdr. land. Han delte stykket op i tre lodder og solgte brydnings retten til tre forskellige entreprenører. I den sydlige del af området begyndte Christian Nicolajsen fra Kølkær, der var kun en meter sand før de var ved det øverste lag kul som kun var på en halv meter i tykkelsen. Derefter kom der en meter klæg som skulle fjernes før de var nede ved et nyt lag kul som var en meter i tykkelse.
Men efterhånden som de kom længere ned i stykket blev sandlaget betydelig tykkere. Der hvor den næste entreprenør begyndte, det var Krath og Kampman fra Herning, var der fire til fem meter sand inden de var ved kullene. Da de havde kørt et par år var deres penge vist ved at være brugt for da solgte de brydnings retten til fabrikant Lysholk og mejeribestyrer Pedersen fra Ikast. Lejet stoppede i 1946 eller 47.
Da disse tre lejer var på Jacob Siggårds jord, og han skulle have en krone for hver tons kul der blev gravet op, så blev der jo nogle kroner til tegnebogen.

H-22._Langelund__Brunkulsgravning_1942.

Fra lejerne i Langelund 1942

Den sidste gård hvor der blev gravet kul var hos Gunner Hauge der hvor fru Mangård bor nu. Det var entreprenør Christian Nielsen fra Vejle. Han gravede det areal op der var kul i hos Gunnar Hauge, og fortsatte derefter ind i Gjellerup kommunes grusgrav, indtil det hele stoppede i 1947.
Det var i store træk Brunkulseventyret i Langelund fra 1941 og til 1947, og min arbejdsplads fra 1942 til slutningen.

Opdateret