Dagbog
skrevet af Benedikte Andersen

Født i Østergård i Gjellerup den 20. januar 1843.

Bogen er brugt til både Dagbog, Regnskabsbog, Adresseliste. madopskrifter og mange andre ting.
Foruden den originale er der også en maskinskreven udgave i hendes søn, gårdejer Martin Hedegård i Ringstrup´s efterladte papirer.

Der er ikke på nogen måde foretaget rettelser eller ændringer, men gengivet nøjagtig som den findes.
Lokalhistorisk samling
for Gjellerup sogn.

Dagbog.
Den 26. november 1871.

Her i min lille Sovekammer vil jeg paa Heldingen af denne Søndag eftermiddag begynde at optegne noget af hvad jeg kan huske der er foregaaet med mig siden jeg er født og af hvad mine Forældre kan have fortalt mig. Jeg er født i Østergaard i Gjællerupby den 20 Ja-nuar 1843 min Fader var Anders Larsen og min Moder Maren Olesen. Min Fader var en stille Mand der altid helst var hjemme og passede sin Gerning, min Moder var begavet med en god Forstand og ved den Helligaands Naade havde hun fundet Livet i vor Herre Jrsum hun lærte mig tidlig at bede og fortalte at den sande Lykke kun var at fin¬de hos vor Herre Jesum. Jeg er den yngste af fem Sødskende. 3 Brødre og 1 Søster har jeg og vi ere og opdragede tilsammen i megen Kjærlighed uden at kives og uden at trættes. Min ældste Broder der omtrent er 20 Aar ældre end jeg, blev indkaldt til Dragon 1847 han laa i Ran¬ders der blev han meget syg. Min Fader og Morbroder Chr. Olesen kjørte ud til ham og fik ham med hjem, han laa i længere Tid, jeg husker ikke hvorlænge. Da han begyndte at komme sig blev Moder syg, det var nemlig Tyfus, hun laae en haard og lang Sygdom og samtidig hermed blev Broder Chr. Møller ogsaa og fik samme Syge. Ogsaa jeg blev angreben deraf; men da 9 Dage var omme, begyndte jeg igjen at komme mig og vor Herre var os saa god, at vi alle blev raske igjen ube¬skadiget Sjæl og Legeme. Broder kom atter i Soldatertjeneste og del¬tog i Krigen 48 – 49 – 50 og vor Herre bevarede ham i alle Farer og han kom lykkelig hjem. Da jeg blev Skolepligtig kom jeg ikke til Lund Skole som jeg tilhørte, Neil!! Der var en slem Lærer som hed Falesen, som sultede og slog Børnene og det var især Moder som hav¬de det slid at faa os Børn til Birk Skole, hvor der var en Lærer som hed Refstrup der bedre forstod at vinde Børnene.
Dog ikke længe blev vi der, det blev forbudt og vi kom derfra. Da havde de en Huslærer som hed Lindberg fra Lustrup som havde sit hjem paa (Blinberg) Blinkberg, til ham kom vi i Skole og jeg maa rig¬tig tye hen vor en dygtig Lærer findes. 3 Aar var jeg vist i Skole hos ham, saa flyttede han fra Sognet, og Falesen flyttede ogsaa.
Saa kom jeg til at gaa i Skole til den Lærer vi fik og det var Gundesen. Han var en rar Lærer; men sygelig. I 2 ½ Aar gik jeg i Skole til ham, saa blev jeg konfirmeret af vor gamle Præst Aagaard
i 1857. Aaret efter fik jeg et ny Testamente, der var nogle givne til hans Pastorat, og saa gav Præsten mig een af dem.. Samme Aar som jeg skulde gaa til Konfirmation, tog Fader og Moder Ane Christensen til dem i hendes 7vende Aar efter hendes Moders død. 3 Aar senere fik vi ogsaa Hans og Marie. Hans havde vi i 4½ Aar, saa tog Bro¬der Chr. Møller ham til sig i Kjøbenhavn. Da vi fik dem, var Hans i hans 6te Aar og Marie i hendes 5te Aar. 1856 i Efteraaret flyttede vi i vores nye Gaard de havde bygget derude paa Ageren.
1862 i August Maaned havde Søster Grete Bryllap med Chr. Esbensen. Samme Aar havde Broder Lars Bryllup anden Gang med Karen Christensen. 1863 den 5 Maj fødte Søster Grete Tvillinger som bleve kaldt Hanne og Maren.1865 tog vi den yngste af dem nemlig Maren, da han var 2 Aa.r gammel.
1866 om Vinteren døde Gretes Mand og samme Aar i Efteraaret havde han Bryllup med Søren Remme. Den Vinter jeg gik til Konfirma¬tion var min Moder alvorlig syg og da jeg vilde meget nødig af med
hende bad jeg vor Herre meget om at hun maatte leve og lovede vor Herre, at dersom han vilde bønhøre mig vilde jeg alle mine Dage leve mit Liv for ham, og visseligen du bønhørte og lod min Moder leve; men bønhør nu ogsaa og hjælp mig at jeg maa leve for dit Ansigt, og naar min sidste Dag er forhaanden , da tag mig hjem til dig i dit himmelsk Rige.
Om mig selv er der ej meget at skrive, thi jeg gik hjemme og hja1p ved de daglige Forretninger. Jeg tjente dog ogsaa Sadelmager Møller halve Tiden et Aar. 1863 døde Kong Frederik den 7vende og
1864 eller 63 udbrød den for os sørgelige Krig med Tydskerne hvor vi foruden megen Blodsudgydelse tabte Slesvig. Da. over¬svømmede Tydskerne hele Jylland og kom mange igjennem Gjellerup.
Samme Sommer var jeg syg en lang Tid og havde vistnok Blegsot. Jeg blev Aareladt i Høsletten og efter 9 Ugers sygelighed begyndte jeg at komme mig igen. I Foraaret 1867 blev om Paaske min Fader mere svagelig, havde slemme Smerter og en Sting i den ene Side, som vare¬
de en 14 Dage, da skete det den 3. Maj om at Broder Ole ej var hjem¬me og Fader vilde gaa ud at give Hestene, at den ene slog ham paa hans ene Been. Svag som han var og forskrækket derover rystede han stærkt da han kom ind, skjøndt det vist ikke var farlig. Moder og j eg var meget forsagt derover og da vi troede at det vist kunde hjælpe, vadskede vi det i lidt Ædike, han kom derpaa i Seng og sov ogsaa ind; men vaagnede Kl. imellem 12 og 1 meget syg og bad inder¬lig til vor Herre at han vilde være ham naadig, de kaldte derpaa ad mig og jeg kom op og var meget bedrøvet over at Fader var saa syg, jeg lavede Kaffe til ham og han syntes at blive bedre. Henad Kl. 4 vilde de at jeg sku1de igjen gaa iseng som jeg og gjorde; men da jeg atter stod op, var Fader falden i en Dødssøvn som vare¬de i 2 Dage og Nætter indtil han sov ind for stedse, indtil vor Herre engang kalder ham frem igjen, o jeg vil haabe til evigt Liv.
Faders bortgang bøjede mig dyb, han gik saa hastig bort og jeg har jo aldrig været som jeg sku1de, o Herre Jestu forlad mig alle mine Synder.

I Efteraaret 1867 begyndte jeg at holde Skole. Og jeg havde samme Vinter 2 Skoler. En hjemme og en som gik omkring baade til Dines Andersens og Søren Krøjgaards og Mads Uhres.

Børnene jeg havde vare:
Marie Frølund Østergaard, Kirsten Marie, Laaridsen Krøjgaard, Kirsten Laugesen Bundgaard, Caroline Lauridsen Krøjgaard, Lene Vistisen Storgaard, Inger Marie Olesen Tavlelund, Mætte Laugesen Bundgaard, Maren Laugesen Osto.
Det vare Børnene jeg havde i Østergaarden og Betalingen for hver var 2 Rd. om Vinteren, og om Sommeren havde Jeg de samme Børn og da var Betalingen 1 Rd. for hver.

Børnene jeg havde ved Kirkeskolen vare:
Anders Andersen, Dines Andersens Søn.
Elisabeth Pedersen, S. Krøjgaards Datter.
Johanne Marie Madsen, Mads Ures Datter.
Og det var hver anden Dag; men kun den halve, og jeg fik 14 Mark for hver. Sommeren efter havde jeg de samme, og Vinteren 1868 fik jeg denne Skole forøget med 2, nemlig:
Ane Johanne Pedersen, S. Krøjgaards Datter.
Else Marie Nielsen, Chr. Nielsens Datter.
og denne Vinter holdt jeg Skole hele dagen, for da var Broder Ole bleven gift og saa behøvedes jeg ikke hjemme.

Samme Vinter havde jeg en Skole i Bundgaard og Børnene jeg der havde vare:
Niels Jensen Nybo Sønderberg,
Chr. Jensen Nybo Sønderberg,
Niels Christian Nielsen, Niels Sørensens Søn.
Søren Krøjgaard Lauridsen,
Peder Chr. Vistisen, N. Chr. Vistisens Søn.
Chr. Smedegaard Olesen, Ole Christensens Søn.
Christian Vang,
Marie Frølund,
Kirsten Laugesen Bundgaard,
Caroline Lauridsen Krøjgaard,
Mette Laugesen Bundgaard,
Maren Laugesen Bundgaard,
Lene Vistisen,
Inger Marie Olesen.
I Bundgaard havde jeg skolen fri, fik Kosten den Tid jeg var der og derfor holdt jeg Skole for deres 3 Døttre, af de andre fik jeg 2 Rd. for hver.

Sommeren 1869 flyttede denne Skole til Krøjgaard hvor jeg havde de samme Børn med tillæg af vor lille Maren og Sine til Niels Lauridtsen Sønderberg – og Kirkeskolen havde jeg som forhen. Og
Samme Sommer fik jeg en Skole i Lundby og Børnene der jeg havde vare:
Karen Knudsen, Ole Knudsen, Martinus Knudsen = Knud Thomsens Børn. Karen. Thomsen, = Niels Holms Datter.. Niels Snedstrup Jeppesen, Marie Kirsten Jeppesen, Ane Kirstine Jeppesen = Jep Smeds Børn. 2 halve Dage paa hver Skole og Kosten fik jeg hvor jeg var; men Skolerne endte da Ferien kom Alle sammen.
Da hjalp jeg hjemme ved markarbejdet, thi jeg var jo hjemme naar jeg ikke holdt Skole. – Og takket være den treenige Gud som var med mig. Velsignede min Gerning og gav mig yndest og Naade ogsaa hos Menneskene, lagde Ordet paa min Tunge som jeg skulde tale til dem, ham den kjære Gud og Fader være Ære og Tak i vor Herres Jesu Navn. Amen.

Broder Ole Frølund havde altid mødt med mine Børn til Eksamen. Foraaret 1869 fordristede jeg selv til at møde med dem, da havde vi endnu vor gamle Præst, og det gik ogsaa. ret godt, Gud ske lov.

Samme Sommer besøgte Mor og jeg først i Juni Maaned Broder Chr. Møller i Kjøbehavn, og da han før havde ønsket at jeg skulde have kommet over til ham; men Moder var, kjed. af at komme af med mig og jeg vidste ikke ret selv hvad jeg skulde gjøre, om jeg skulde forlade min Skolegjerning og reise derover eller ei. Blev saa hjemme da Moder vilde det helst. – Men stille i min Sjæl nærede jeg dog
ønsket om at komme til Kjøbenhavn, jeg holdt inderlig meget af min Broder, han var ugift, han havde vel min Moster; men hun var gammel og kunde ikke bestyre Husvæsenet, hun kunde jo hjælpe ved det som jeg før havde hjulpet min Moder. – Men da vi kom til Kjøbenhavn var han bleven forlovet og det var en Streg i Regningen, dog en Pige skulde de jo alligevel have og jeg havde Lyst til at komme ud at se hvordan andre bære sig ad. – I 12 Dage vare vi hos Broder i Kjøbenhavn, det var dog ikke fordi Besøget var saa skjønt som jeg vel havde forestillet mig det; thi Moster havde en Mængde Soldater om sig, som hun viste langt større Kjærlighed end os, og Broder havde hans Forlovede, og blev desuden ogsaa syg. Tidt havde jeg tænkt at jeg syndede mod Broder ved ikke at reise derover da han vilde jeg skulde have kommet. Og Skolegerningen faldt mig tit meget besværlig.
Jeg skrev derfor siden jeg kom hjem fra besøget at jeg vilde komme derover hvis de vilde have det. Og de skrev da igjen at det vilde de gjerne og vilde modtage mig med Kjerlighed. Jeg sagde da Farvel til mine Skolebørn som dog med Taarer bad mig at blive og rejste med min Moders og Sødskendes Villie til Kjøbenhavn den 27 August 1869. Og saa havde min Broder Bryllup den 5 September d.A.
Min eneste Gjerning var at lave Mad og gjøre reen og passe Moster. Gjentagne Gange blev det lovet mig at jeg skulde komme i Boutikken, men det blev ikke til noget, de syntes vel jeg ikke duede dertil og det gjorde jeg vel heller ikke.

Vore Folk i den Tid jeg var der:
Poul Hansen, et halvt Aar efter jeg kom
Peder Pedersen, halvandet Aar efter
Peder Martinsen, hele Tiden
Chr. Smidt, kom efter et halv Aars Forløb
Carl Madsen, ligesaa
Morten Pedersen, en Vinter
Henrik Gram, en Maaneds før jeg rejste.

Der kom mange troende Venner der jævnlig og var et rart Huus der blev bedet, sjunget og læst af Husets egne og af Fremmede. Vor Herre velsigne og bevare min Broder og hans hele Huus og hver en troende og ærlig Sjæl jeg der lærte at kjende og ogsaa mig arme Menneske at jeg ogsaa kan salig hensove. Der saa jeg og Missions-lærerne Poulsen. Pedersen. Herman Jensen og Løventalh. Herre styrk
dem og velsign deres Gjerning derude blandt Hedningerne.
Aaret 1871 døde Broder Larses kjære Datter Bodil Marie og han var dybt bedrøvet derover. Han skrev om jeg ikke kunde komme hjem til Begravelse og jeg kom ogsaa, efter 14 Dage kom jeg dog atter tilbage til Kjøbenhavn, og skjøndt jeg altid havde godt at be¬stille, og skjøndt Moster var syg var jeg dog tilovers som jeg saa godt kunde forstaa at Line vilde hellere ikke have mig og sagde at hun kunde være mere rask naar hun gjorde alt selv.
Jeg kom da lidt i Skrædderlære hos en Hr. Thomsen og 3 Maaneder efter at jeg sidst var kommet den 5 August 1871 rejste jeg hjem til min kjære Moder og Broder og Broderkone i mit Fødehjem, hvor jeg saa hjalp dem med høstarbejdet.

Jeg lejede derefter Peder Mogensens Stuer da de havde været P. Andersens Aftægtsværelser at holde Skole i. Broder havde en del som han holdt Skole for og nogle flere fik jeg og Skolebørnene
denne Vinter vare:
Mette Laugesen, Else Marie Nielsen, Lene Vistisen, Jensine Nielsen, Maren Laugesen, Inger Marie Olesen, Line Vang, Ane Kirstine Jeppesen, Karen Knudsen, Niels Snestrup Jeppesen, Chr. Nybo
Jensen, Chr. Smedegaard Olesen, Peder Christian Vistisen, – – og mindste Klasse:
Maren Christensen, Ane Marie Pedersen, Jensine Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Kirsten Marie Nielsen, Abelone Olesen, Mette Kirstine Vistisen, Knud Klemmensen, Niels Anton Jensen.
I Marts havde jeg 2 konfirmerede Piger en 14 Dage, nemlig: Birgitte Marie af Søby og Ane Johanne Jensen af Tastrup og i April Chr. Iversens Datter i Lind, Mette Christensen og Broder Larses Else og i Februar og Marts lille Hanne i Sikjær.
Det var en stor Flok som mig var betroet, jeg har ikke takket nok derfor og jeg synder i alle Stykker, o Herre tilgiv mig og hjælp mig.
Foruden undervisning i de almindelige Skolefag, lærte Pigerne lidt Syning især paa Stramaj som de vilde gjærne og at hækle og filere. – Søndagen før Mikkelsdag var Broder Oles lille Søn i Kirke, Anders Frølund Andersen som jeg bar. – I Marts 1872 var Moder meget syg; men vor Herre hjalp dog at hun kom sig igjen vi vil dog gjerne have hende lidt i nu.
I Foraaret 1872 gik Ole Kristensens Børn fra og ligeledes Chr. Vistisens P. Chr. M. Kirstine og Niels Snestrup og jeg fik igjen Lene fra Sønderberg og Kirsten Marie Knudsen og Maren Nybo.
Om Sommeren 1872 gik jeg 12 halve Dage paa Højskolen i Hammerurm i Skole til Rasmus Nielsen og en Pige Marie Jensen skulde være Lærerinde og Siminarist Chr. Lauridsen fortalte os Fædrelandshistorie og Landkort. – I Slet og Høst var jeg hos Broder Ole og derfor fik jeg 6 Rd.
Jeg møder selv med mine Børn hos Kappelan Tass ved Eksamen som og af Guds Naade har gaaet ret godt.
Til Vinterskole i Efteraaret 1872 har jeg følgende Børn:
Jensine Nielsen Kirkeby, Maren Laugesen Bundgaard, Maren Kristensen Østergaard, Ane Kirstine Jeppesen Lundhuse, Eline Margrete Vang Lundgaarde, Kirsten Marie Knudsen Kirkeby, Karen Knudsen Lundby , Kresten Jensen Nybo, Anton Jensen Nybo, Knud Klemmensen Bundgaard, Ane Marie Pedersen Gjellerupby, Jensine Nielsen Sønderberg, Abelone Pedersen Sønderberg, Mette Kisstine Pedersen Gjellerupby, Kirsten Marie Nielsen, Kirkeby, Maren Jensen Nybo Sønderberg.
I Marts Maaned 1873 flyttede jeg mine Sager til Østergaarden igjen da Mette Kirstine atter vilde bo der igjenj men jeg skal dog beholde Skolestuen til November.
En af mine Piger i nederste Klasse Ane Marie Pedersen fik ved Udstillingen i Herning Præmie af et lille Stykke som han havde udsyet paa Stramaj.

Sommerskolen 1873.
Børnenes Navne.
Jensine Nielsen Kirkeby, Maren Laugesen Bundgaard, Maren Kristensen Østergaard, Kirsten Marie Knudsen Kirkeby, Karen Knudsen Landby, Knud Klemmenden Bundgaard, Thomas Nielsen Kirkeby, Ane Marie Pedersen Gjellerup, Jensine Nielsen Sønderberg, Mætte Kirstine Pedersen Gjellerup, Abelone Pedersen Sønderberg, Maren Jensen Nybo, Kirsten Marie Nielsen Kirkeby, Kirsten Sørensen Gjellerup. – – Herre hjælp at jeg kunde lære disse noget, o at de være flittige og vilde lære.
l November 1873 flyttede jeg Skolen fra P. Mogensen til Chr. Vistisens gamle Stuehus hvor Inger Kirstine og bor. Hun lægger Ild i min Kakkelovn om Morgenen, da jeg er hjemme i Østergaarden naar jeg ej holder Skole. – – Skolebørnene ere:
Maren Laugesen, Maren Kristensen, Ane Marie Pedersen, Ane Kirstine Jeppesen, Abelone Pedersen, Jensine Nielsen, Kirsten Sørensen, Kirsten Marie Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Maren Jensen Nybo, Karen Eriksen, Kristen Jensen Nybo, Anton Jensen, Thomas Nielsen.
Maj 1874 flyttede jeg Skolen til Søren Storgaards i Gjellerupby. — –
Børnenes Navne om Sommeren:
Maren Kristensen, Ane Kirstine Jeppesen, Ane Marie Pedersen, Abelone Pedersen, Kirsten Sørensen, Jensine Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Kirsten Marie Nielsen, Maren Jensen Nybo, Ane Marie Jensen, Kristine Marie Jensen, Karen Pedersen, Abelone Sørensen, Anton Jensen Nybo, Thomas Nielsen, Mourits Jensen.
Ved Vinterskolens Begyndelse gik fra:
Ane Marie Jensen, Kristine Marie Jensen og Mourits Jensen, Jens Huses Børn, – og nye tilgaaet: Kristen Jensen Nybo, Jakob Kirk Mikkelsen, Martine Mikkaeline Frølund Andersen.

Jeg har i Efteraaret kjøbt en rund Komfurkakkelovn til 15 1/2 Rd., et lille Bord til 10 Mark, en Birlins Læsebog 7 Mark 8 Sk. en Bibelhistorie 5 Mark, et Uhr 4 Rd.

Ved Udstillingen i Herning 1 Marts 1874 fik Ane Kirstine Jeppesen Præmie af et Slot hun havde syet, Maren Kristensen hæderlig Omtale for et Navnestykke hun havde syet og jeg Præmie for et Par Støvler jeg havde syet Benedikte Andersen.

Den 30 November fik vi det Sorgens Budskab fra Kjøbenhavn at min Broderkone Line var nedkommen med en dødfødt Drengebarn det første Barn efter 5 Aars Ægteskab deres Livs Haab som de havde glædet sig til ligger død. Herre forbarm dig og hjælp og trøst os alle i hver en Sorg og Nød forlad os ikke og overgiv os aldrig til os selv, men led og før os paa dine Veje Amen.

1874 .
De 2 sidste Somre har jeg været hjemme i Østergaarden og arbejdet for dem, været Hyrde og alleslags. Den 9 Jali 1874 vil jeg erindre som en Herrens frelses Dag og Herren være priset og takket for hvad han da gjorde en Moder fik sin Søn ilive igjen som var faldet i en Grav i Vand som hun bevistløs bar hjem jeg var med at behandle ham.

– Benedikte. –
Den 9 April 1875 blev jeg forlovet med Kristen Andersen Hedegaard. Gud i Naade signe den Pagt vi sluttede, giv at jeg maa blive ham en god Hustru og han mig en god Mand.
I Somren 1875 havde jeg af ny Børn:
Johanne Sørensen fra Sønderbjerg og Anders Christians Dreng fra Spinkebjerg.

Den 27. August havde jeg og min Ven Bryllup i Østergaard i Gjellerup og bleve viede af Pastor Tesh. Den 28. flyttede jeg med min Mand til hans hjem paa Hedegaardsmark i Ikast. Gud i Naade signe du vor Gjærning og lad os leve lykkelige og i Naade velsigne os og hjælpe os til at leve og dø som Guds kjære Børn.
I September d.A. døde min kjære gamle Lærer Lestrup efter at være bleven en sand Kristen Gud ske Tak for denne Naade at du Herre drog ham med Miskundhed.
Den 14. September rejste min Kjære Kristen til Viborg til Mønstring hvor han saa maatte være i 30 Dage da han saa kom hjem solgte vi vore Stude da efteraarspløjningen var tilende for vi havde for
lidt Foder saa har vi kun en Ko og den er rød og 3 Faar til Vinter i Juul kalvede vor Ko saa nu har vi det godt med Mælk.
Den 11 Januar 1876 apoterede jeg, jeg laa i Sengen i 8te Dage saa begyndte jeg at kunde staa op dog bedrøvet over at det saa skulde gaa mig jeg haaber dog af Guds Naade atter at blive rask.
I Februar havde vi en Snedker og fik lavet en Pompe, en Harve, en aflang Kar, en Skrav og Sættere dertil, 2 Døre til at lave vor Spisekammer om, et lille Bord til Mælkekammeret, en Saltkasse, en
Svinetrug, en Havelaage, en Alen og en Trøjblok.
Den 1. Marts fik vi et Par Stude som kostede 86 Rd. og vi har kjøbt en Vognlæs Halm som kostede 5 Rd. Min Moder gav os 2 Skæpper Rug til vore Stude. Moder har givet os en Kjærne, en Flødbøtte og en Smørtrug og 4 Pund Flæsk. Broder Ole har og givet os en Tønde Rug og en halv Tønde Kartofler og Søster Else Marie glemmer os ikke med sit.
I Hedegaard har de givet os en Tønde Rug at saa og en Tønde til Føden. Ja Fader du, oplader din milde Haand og alt det som lever, mætter du med Velsignelser.
I Juli Maaned 1875 tog Broder C. Møller lille Maren med til Kjøbenhavn, kjære Fader giv dem glæde af disse Børn de opdrager og lad blive Dine alle deres Dage.

Den 12. December 1876 gav vor Herre os en lille Datter som blev døbt den 17. December og fik Navnet Birgitte Andersen af sine men hun blev og der kalket et Guds Barn af vor Himmelske Faders store Naade som lod hende komme levende til Verden det var svært for mig at blive Moder men vi vare glade ved vort Barn og ved at vor Herre hjalp os saa vel derover ti straks dette var overstaaet fik vi en
usædvanlig haard Vinter som næsten vilde have gjort det umulig for os at faa Hjælp i denne Udkant hvor vi bo og da jeg desuden ej kunde komme af med mit Vand maatte vi have Jordemoderen flere Gange takket være Gud som Hjalp, men kjære Moder var hos os i denne Tid. Jeg kom ej til at give Die til mit Barn, men hun fik en Flaske at sutte paa da hun var henved en Maaned gammel var hun ikke rask og vilde skrige jeg skrev derfor til Broder i Kjøbenhavn om hvorledes de opfedte deres Børn og han skrev det hjem og sendte os Føde til hende hun blev nu mere rask og livlig og vild til hun manglede en Dag i 18 Uger saa blev hun syg og i Aftningen blev det værre og om Midnat blev det saa alvorlig at vi opgav Haabet om hendes Liv. Det tog hende med Krampe og rysten over hele Kroppen vi fik da Folk hentet hun have en haard Nat i Morgenstunden lagde vi hende i hendes Vugge hun havde ligget i Sengen om Natten da blev hun endnu meget daarligere og min kjære Kristen besluttede at gaa til Doktoren det var det sidste han saa hans lille Pige levende her paa Jord hun blev dog snart lidt bedre og sov en Søvn. Da havde vi lidt Forhaabning men da hun vaagnede vare Dødens Mærker allerede paa hende hun havde af og til Krampe men var dog ikke mere saa daarlig. Birthe Katrine var hos mig henved Kl. 2 om eftermiddagen var hun gaaet ud til Faarene da hensov vor lille Pige salig og sød
jeg sad alene ved hendes Vugge ja Herre Gud du gjør jo alle Ting vel men jeg længes dog efter mit Barn Herre Før os i Naade og lad os blive salig som hun.

Den 3. September 1878 gav Gud os en Søn som Daaben fik Navnet Anders Martin Hedegaard. Andersen.
Den 17. Juli 1882 gav Gud os en Datter som i Daaben fik Navnet Andrea Birgitte Hedegaard Andersen.

Den 25. Januar 1885 gav Gud os en Søn som i Daaben fik Navnet Johannes Hedegaard Andersen.
1. Marts 1892 tog vi lille Margrete til os dengang 5 Aar gammel, hendes Moder Ane Kristine døde den 12. Januar 1892 i Kølkær.

Den 9. Januar 1896 hensov min kjære Moder træt og mæt af Dage 96 Aar gammel hun har levet i Troen paa sin Frelser og er nu af Naade indgaaet til et bedre Liv.

Den 13. Juni i Aar døde min kjære Broder C. M. Andersen i Kjøbenhavn i Troen paa sin Gud og Frelser 57 Aar gammel.

Den 16. Juni døde Morbroder T. Olesen 91 1/2 Aar gammel.

13 Aar tidligere døde Broder Lars i August Maaned 60 Aar gl.

Min Faders Familie:
Hans Farfar var Tue paa Baringgaard i Snejbjerg Hammerum Herred hans Fader var Lars Tuesen ogsaa paa Baringgaard han var Sognefoged og Lægsmand han var tvende Gange gift første Gang med Pigen Ane Olesen. De blev Ægteviet den 15. August 1770, anden med Pigen Margrete Lovise Møller af Kideres Mølle i Rend Sogn han havde i begge Ægteskaber 16 Børn deriblandt min Fader Anders Larsen han er født den 19. Marts 1799 ogsaa i Barsinggaard han var første Gang gift med Pigen Else fra Hedegaard i Vending de havde 2 Børn en søn og en Datter. Datteren døde i sin Barndom Moderen døde af Brystsyge efter 8 Aars Sygdom. Anden Gang med Pigen Maren Olesen af Gjellerup, de blev Ægteviet den 31. Oktober 1831 i Gjellerup Kirke.

Moders Familie:
Den første er Peder Smedegaard Ikast han er født den 20. Februar 1737 og hans Kone født 1. April 1739.
1770 tog de lille Benet til den min Mormoder hun var da i sit 3. Aar da hendes Moder var død,
hun er født den 6. Oktober 1767 havde Bryllup i Smedegaard den 9 Oktober 1789 med Ungkarl Ole Kristensen han er født i Juli 1766 i Frølund de fik Gaarden Smedegaard i Tulstrup.

I Efteraaret 1897 tog Martin paa Højskolen Frederiksborg paa Sjælland, de sidste 2 Aar har han tjent Niels Østergaard Faurskov, fra Højskolen rejste han til Falster og tog Plads hos en Gaardmand
P. Jensen at passe Køerne og Malke for Løn 250 Kr. et Aar.
Den 12. April døde Hans Frølund i Østergaard i Gjellerup.
Min kjære hensovede Broder skriver saaledes Søndagen den 6′ efter Paaske som var den 17. Maj 1896 jeg hørte Pastor Velling i Holmens Kirke, han talte saa varmt om vi skulde være et i vor Herre Jesus,
naar vi var et i ham da gjorde ellers Forskjællen ikke meget han talte saaledes at det gjorde mig glad og friere. Herre Jesus da er mit Hjertes Haab og Trøst i al min Hjærtes Vaande, Amen.
Chr. Møller Andersen.

Søndagen den 3. Maj 1896 var min kjære Line og jeg til vor Herres Bord i Imanuelskirke hvorfor vi vare inderlig glade, ja Tak Herre Jesus at Du har bevaret Dit Bord for os og at vi maa komme og
faa Dig selv og leve af Dig evindelig.
C. Møller Andersen.

Pastor Jak Holm i Tojlojse ? skrev mig til paa min Fødselsdag og Brevet fik jeg Dagen efter; hvori han ønsker mig Guds Fred og Guds Kjærlighed i mit Hjærte og i Brevet. var der følgende Vers:

Den Fred som ej Verden søger om
Den Fred som Verden ej kan tage
Den Fred som stormer mod Død og Dom
Den Fred dig stedse ledsage

Guds Fred om Din Barndoms Morgen Drøm
Guds Fred om din Middagsmøje
Guds Fred med din Kamp paa Livets Strøm
Guds Fred med dit brastne øje.

1. S. Truelsen. 2. N. Merrild. 3. M. Jensen. 4. Lars Iversen. 5. Jørgen Sørensen. 6. Anders Hesselberg.

M. Adolfsen. 8.T. Hansen. 9. Væver Christiansen.

Nu vil jeg gaa tilbage i Tiden
27. December 1862.. Da hentede Broder Ole min Dragkiste paa Sønderbjerg .

Benedicte Andersen Østergaard Gjellerup By.

2 April. Da kom min Broder hjem fra Kjøbenhavn.
17 April. Rejste han igjen til Kjøbenhavn.
5 Maj. Da fødte Søster Grete Tvillinger.
23 Maj. Kom min Moster fra Kjøvenhavn at besøge os.
10 Juni. Da rejste hun igjen.
15 November. Døde vor elskede Konge Frederik den Syvende.
3 April. Konfirmationssøndag blev vor Ane konfirmeret
samme Morgen kom min Broder Christen Hjem fra Kjøbenhavn.
9 Juli. Var her fire Tyskere.
l September. Da var jeg til Lund Marked da kjøbte jeg en halv dusin Kopper.
2 September .Gav de mig en halv dusin Knive og Gafler.
Smørregning for dette Aar fra Nytaarsdag til den l A¬pril solgt 3 Lispund 3½ Pund og derfor faaet
13 Rd. 1 M.
7 April solgt 6 Pund Smør derfor faaet 1 Rd. 10 M. 4 Sk.
14 Rd. 3 M. 4 Sk.
Maj solgt 7 pund Smør
16 – solgt 6 Pund Smør
21 – solgt 4 Pund Smør
I alt 4 lispund 10½ Pund og derfor fået 18 Rd. 3 M. 10 Sk.

1865 den 27 Januar begyndte det med stærk Snefog og Frost som vedvarede indtil den lste April da gav det Tøvejr igjen.
Den 11 Maj kom min kjære Broder Chr. Hjem fra Kjøbenhavn at besøge os.

Fra Majdag 1864 til Majdag 1865 solgt Uldtøj for 26 Rd. ~ ,
Jens Bjergaard 1 Lispund Flæsk 2 Rd. 5 M. 0 Sk.
Jens Nybo 1 Lispund Flæsk 2 Rd. 5 M. 0 Sk.
Ane Skrædder 9 Pund Flæsk 1 — 3 — 9 —
Solgt. 1 Snes og 5 Æg 1 – 8 —
1 Snes Æg 1 – 4 —
1 — — 1 — 4
1867 i Februar, Marts og April solgt ialt:
2 Lispund 7 Pund Smør for ialt = 10 Rd. 2 M. 2 Sk.

(Skal nok sættes i forbindelsen med tideligere omtale af faderens død side 2.)

men vi anede ikke at det var den sidste Gang han var i Stalden da Klokken var nær Eet vaagnede han op og følte saadan Smerter i alle Lemmer og saadan Trykning for Brystet ledsaget af Slim og Trang-hed han kaldte paa Moder og de laa og talede sammen en lille Tid og Fader jeg ved jeg nu skal dø naar jeg dog blot kunde blive salig og han paakaldte sin Gud og Frelser og læste mange Bønner men da Syg¬dommen vedvarede kaldte Moder paa mig jeg skulde komme og tænde Ly¬set jeg laa i den søde Søvn men sprang hastig og løb først som en Søvnig og havde ondt ved at have Lyset tændt derefter gav jeg Fader et Stykke Sukker gav ham et Melmad men det kunde han ikke spise derefter lavede jeg Kaffe til ham hvilket han og drak men han kunde ei selv holde Skaalen saaledes rystede han. Jeg sad da i Kamret en Times tid og strikkede af en Hose og det var som om det var gaaet lidt over og jeg tænkte at naar han kommer til at sove saa kommer han sig nok paa den hastige Død tænkte jeg ikke det var allerede ved at dages men jeg kunde dog ikke rigtig sove, jeg stod tidlig op om Morgenen og saa ind til min Fader men da smel¬tede mit Hjerte hen i Bedrøvelse han laae i en Søvn hvilke man ei kunde vække ham af og var han noget vaagen Sandset han dog ikke hans øjne vare stamme og alt vidnede om Dødens Nærhed. O da anraabte vi Himlen vor kære Frelser om Frelse for hans Sjæl. O da bad jeg med den dybeste Alvor og Inderlighed at jeg aldrig før hen har bedet at vor Herre ikke maatte tage ham bort fra denne Jord hvis han ei kunde blive salig og vi sluttede os sammen alle tilhobe i Bønnen og vi hør¬te og ham selv at bede midt i denne Dødssøvn tør vi da ikke nok haa¬be og tro Guds Forjættelser at hvis de ere Sandru saa maa og hans Sjæl være Frelst der kom næsten ei et Klagemaal over hans Læber han døde den 6 Maj om Morgenen Klokken 6 Mandag Morgen i sin Alder 68 Aar som han var den 19 Marts 1867.
Han havde havt en Sidesting omtrent en 14 Dage maaske den var Aarsag i hans Død.
Hans Død efterlod dybe Saar i hans Jordiske hjem Savn og Tomhed fordi han er borte. Sorg og Bekymring over at han saa hastig maatte forlade os. Anger og Sindsuro over at vi ikke tidligere havde søgt Raad saa havde han maaske kundet levet og det var For mig som om jeg begræd alt mit Liv og der er ingen Styrke i mine Ben for mine Misgjerningers Mangfoldigheds Skyld Gud være os alle naadig og god. Gud give for Jesu Skyld at vi maa samles i Himlen, og der leve evig uden Synd eller Sorg eller Pine.
Gud hør det. Amen.

l Juli solgt 2 Lispund 8 Pund Smør a 30 Sk = 12 Rd. 3 M.
16 – – 14 – – a 28 Sk. = 4 Rd. 0 M. 8 Sk.
Igjen solgt 9½ – – a 27 Sk.¬

Elisebeth Hansen 2 Pund hvid Garn.
Ane Kirstine Olesen l Pund Garn til Strikning.
Ellen Marie Jensen l Pund 27 Lod Garn.
Karen Funnesbek l Pund 26 Lod.
Elisabeth Hansen strikket l Dus. dametrøjer.
Karen Funnesbek strikket 8 dametrøjer – igjen 7 Trøjer.
Ellen Marie strikket 6 dametrøjer.

5 November. Jeg har begyndt at holde Skole hveranden Formiddag herhjemme for Lundgaard Børnene og hveranden Formiddag hos Søren Krøjgaard og Mads Uhre og Dines Andersen.

l Mai 1868.
I Vinter har jeg holdt Skole og tjent 16 Rd. Hos Mads Uhre 2 Rd: 2 M
Hos Søren Krøjgaard 2 Rd. 2 M.
Hos Dines Andersen 2 Rd. 2 ro
Hos BQndgaard Børnene 6 Rd.
For Lene Vistisen 2 Rd.
For Inger Marie Olesen l Rd.

1 Mai 1868 da kom min Broder Chr. Møller hjem fra Kjøben¬havn den 9 Mai reiste han igjen den 17 Mai reiste min Moder til Kjøbenhavn den 26 Mai kom hun igjen. ahr. Til Paaske 1869 kom min Broder Møller hjem.

I Sommeren 1868 har jeg tjent 8 Rd. ved at holde Skole.

I Dag for dig en lille Fest
For ti Aar du kom her som en Gjæst
Her til vor Syndefulde Jord
Men Herren var dog mod dig god.

Udi et Christent Land han lod
dig føde af Forældre god
Og dig i Daaben tog i Favn
og gav dig Barnetro og Navn.

For blandt hans hellige at staa
Som gaar med Lammets Klæder paa
Og Jesus har dig dyrekjøbt
Og i sin rene Vundes født.

O stræb saa at du lære kan
At kjende ret den Herre sand
Som var mod dig saa god og blid
Fra første spæde Barndomstid.

Og voxe i hans Naade frem
At du kan naa det søde Hjem
Som han beredt har sine Smaa
Som her vil i hans Fodspor gaa.

Det er min Bøn.

Ved Broder Ole har jeg til gode 7 Rd.
Hos Jens Nybo 2 — 4 M.
Ole Christensen 2 –¬
Krøjgaard 2 —
Kirsten Møller 1 —
Niels Sørensen 0 – 3 M.
15 Rd. 1 M.¬

Ved Dines, Søren, Mads, Christen har jeg tilgode for i Vinter.
En Bind til Niels Jensen til højre Side derfor modtaget 3 Rd.
Renter for Peder Jensen 25 Rd.

Adresse: Hans Jeremiassen
Træskomand
Jellinge. =.= Mourits Regning.

En Rigsmønt = 100 Fenning.
Amerika – Andrea – Andersen – Hedegaard.

En Thaler 30 Silbegrosen en Silbegrosen 12 Phenninge l M. Banko 4 M.
l ,Pund Sterling 20 M.12 Phenning. en norsk Spe¬sie er 5 M. a 24 hver M.
en Fr. 2 M. l Sk. dansk. En hollandsk Gylden 4 M. 7 Sk.
Russisk en Ruppel 100 Kopiker, paa Dansk 7 a 8 M.
Et tyrkisk Pjester 7 Sk. Et spansk Spjester ? = 2 M. 9 Sk.

Maal:
l engelsk yard = l 1/2 Al – 3 %.
l Aun = 2 Hamburger Al.
l Hamburger Al = l Dansk -:- 10 %.
l bralanter = l Dansk -:- 10 %.
l berliner = l Dansk -:- 6 %.

I August Maaned 1869 kom jeg over til Kjøbenhavn til min kjære Broder for at være de første 3 Maaneder lavede jeg Mad og udret-tede hvad der var for en Pige at gjøre de næste 3 Maaneder syede jeg og passede forudenved Moster op og laver Mad igjen.

Grønne Kjole = 5 Rd. Sjavl = 6 Rd. Parasol = 2 Rd.
Hat og Slør = 2 Rd. Keramlizer = 1 Rd. Skopenge = 5 M.. Forsk. = l Rd.
Ialt 17 Rd. 5 M

Hjemreisen i April 1871 koster 16 Rd.
Samsons Kræfter. Kære cosine Johanne T.

Skrædderundervisning.
En Papirsmaal. Alle Tversmaal.
Klipper snart i Papiret kun halvmaal. Alle Maal er paa langs L
Klipper med hele Længden i ydre Side.
En Lin lægger en Tomme op forneden det lægges siden til.
Fra Midien for til do. bag. Ved Skuldrene tages en Tomme fra Midten til Forstykket.

l November 1871. Indtægter.
Fra September til November 6 Rd. 4 m.
Penge fra Kjøbenhavn 8 Rd.
Skoleløn 6 Rd.
Bipenge 5 Rd. 3 M.

1 November 1871. Udgifter.
1 Pund Puddersukker = 0 Rd. 1 M. 4 Sk.
1/4 – Bønner = 10 —
1/4 – Sikorie = 3 —
1 ./4- Kandis = 8 —
1/2 – Sæbe = 6 —
1/2 – Soda = 3 —
Kakkelovnspuds 4 —
Kridt 2 —
1 Pægl Olie 6 —
l Blikdaase 1 M. 4 –

1 hvid Gryde 5 M. 0 —
3 Læs Tørv 1 Rd. 3 — 0 —
l Læs Tørv for 4 — 0
1 Balle = 4 M. Til Julen3,5 7 — 5 —
Til Minoner 1,14. Lustrup 3 4 — 14 —
Sæbe l. Eaaser 1/10.Bønner 1,4 2 — 14 –
2 Rd. 4 M. 15 Sk.
1871.
For Faar og Uld og Renter af Broder Lars Lillebjerg
= 21 Rd. 3 M. 8 Ske

Broder Malle faaet af mig først i Mai 1871 = 21 Rd.

l Bord 10 M.
1 Stykke Tøj 1 M.
1 Landkort 1 M.
1 Bog Parpir 1 M.
1 Feiekost 0 M. 8 Sk.
Træskoringe 0 M. 8 Sk.
2 Rd. 4 M. 0 Sk.

Den 25 Januar brugt fra September 8 Rd. 4 M. l Sk.

I Februar 2 Lamper = 14 M.

Har været i Sylære hos Hr. Thomsen fra 17 Mai til 8 Juli.
1 Speil 2 M.
1 Kam 0 M. 6 Sk.
1 Børste 1 M.
1 Vandøse 0 M. 12 Sk.
1 Vandfad 0 M. 8 Sk.
1 Par Træsko 4 M.
Lånt Grete 2 M.
4 (ulæselig) ?? 1 M. 6 Sk
2 Rd. 2 M. 0 Sk.

¬
2 1/4 Tomme rød og hvid deri først en lille rød og saa en lille hvid saa en bred rød saa hveranden stribe rød og hveranden hvid 5 hvide og 4 røde = 4 Tommer bred.

Længden paa min Jordlod er 310 Favne.

Adresser:
Christen Møller Andersen, Vingaardsstræde 23. Kjøbenhavn.K.
Søren Nielsen, Sekjær, Tjøring, pr. Herning.
Ole Frølund,Andersen, Gjellerup, pr: Herning.
Hrr. Smed Jens Hansen, Herning.
Chr. Andersen, Helleskov, pr: Viborg.
Mads Christensens Enke i Gjellerup By.

Tænk Naar jeg engang for trone….
Op Dog sion ….
Uforsagt vær paa vagt ….
Men jeg ved paa hvem jeg…

Sødsuppe: 1/2 Pund Risengryn, 1/2 Pund Rosiner, 1/4 Pund Svedsker, l Pund Sukker, heel Kanel for 2 Sk. og dertil sur Kirsebærsaft. – – En Portion til 6 Personer.

Kjødsuppe: 8 Pund Oxekjød til 2 Dage til 7 Personer.

Risengrynsvælling: 1/2 Pund Risengryn til 4 Potter Mælk, til Grød l Pund til ligesaa Mælk.

Rødgrød: Dertil bruges Sago Meel og Sukker og heel manel og Saft.

Søde Kager: 1/4 Pund Smør, 1/4 Pund Poddersukker, 3 Æg, 1/2 Pund Hvedemeel, l Theske Hjorttaksalt.

Peberkager: 1/4 Pund Lys Poddersukker, 2 Æg, Meel dertil l Theskefuld Hjorttaksalt.

Laurakage: 8 Æg, 1/2 Pund Smør, 1/2 Pund Meel, 1/2 Pund hvid Sukker, 2 Theske Hjorttaksalt.

Til Rendegarn 1867. 8 3/4 Pund Uld, dertil laant af Ane l ¼ Pund Uld ialt bliver det 10 Pund Uld til Rendegarn. Af Anes i samme Væv 3 3/4 Pund Uld til Rendegarn.
—————————————-¬
For det vi har laant af Ane skal hun have sort. Til laIt har hun godt 2 1/2 Pund Uld hvid
og l 1/4 Pund Uld sort.

Sandkage: 1/4 Pund Meel, 1/4 Pund Sukker, 1/4 Pund Smør, 3 Æggeblommer, en Theskefald Hjortetaksalt.

Huusmand Hans Olesen, Kjødstrupmark, Brenderup Sogn, pr: Middelfart.

Dagbog
skrevet af Benedikte Andersen,
Født i Østergård i Gjellerup den 20. januar 1843.

Der er ikke på nogen måde foretaget rettelser eller ændringer, men gengivet nøjagtig som den findes.
Lokalhistorisk samling
for Gjellerup sogn.

Dagbog.
Den 26. november 1871.

Her i min lille Sovekammer vil jeg paa Heldingen af denne Søndag eftermiddag begynde at optegne noget af hvad jeg kan huske der er foregaaet med mig siden jeg er født og af hvad mine Forældre kan have fortalt mig. Jeg er født i Østergaard i Gjællerupby den 20 Januar 1843 min Fader var Anders Larsen og min Moder Maren Olesen. Min Fader var en stille Mand der altid helst var hjemme og passede sin Gerning, min Moder var begavet med en god Forstand og ved den Helligaands Naade havde hun fundet Livet i vor Herre Jesus hun lærte mig tidlig at bede og fortalte at den sande Lykke kun var at finde hos vor Herre Jesus. Jeg er den yngste af fem Sødskende. 3 Brødre og 1 Søster har jeg og vi ere og opdragede tilsammen i megen Kjærlighed uden at kives og uden at trættes. Min ældste Broder der omtrent er 20 Aar ældre end jeg, blev indkaldt til Dragon 1847 han laa i Randers der blev han meget syg. Min Fader og Morbroder Chr. Olesen kjørte ud til ham og fik ham med hjem, han laa i længere Tid, jeg husker ikke hvorlænge. Da han begyndte at komme sig blev Moder syg, det var nemlig Tyfus, hun laae en haard og lang Sygdom og samtidig hermed blev Broder Chr. Møller ogsaa og fik samme Syge. Ogsaa jeg blev angreben deraf; men da 9 Dage var omme, begyndte jeg igjen at komme mig og vor Herre var os saa god, at vi alle blev raske igjen ubeskadiget Sjæl og Legeme. Broder kom atter i Soldatertjeneste og deltog i Krigen 48 – 49 – 50 og vor Herre bevarede ham i alle Farer og han kom lykkelig hjem. Da jeg blev Skolepligtig kom jeg ikke til Lund Skole som jeg tilhørte, Neil!! Der var en slem Lærer som hed Falesen, som sultede og slog Børnene og det var især Moder som havde det slid at faa os Børn til Birk Skole, hvor der var en Lærer som hed Refstrup der bedre forstod at vinde Børnene.
Dog ikke længe blev vi der, det blev forbudt og vi kom derfra. Da havde de en Huslærer som hed Lindberg fra Lustrup som havde sit hjem paa (Blinberg) Blinkberg, til ham kom vi i Skole og jeg maa rigtig tye hen vor en dygtig Lærer findes. 3 Aar var jeg vist i Skole hos ham, saa flyttede han fra Sognet, og Falesen flyttede ogsaa.
Saa kom jeg til at gaa i Skole til den Lærer vi fik og det var Gundesen. Han var en rar Lærer; men sygelig. I 2 ½ Aar gik jeg i Skole til ham, saa blev jeg konfirmeret af vor gamle Præst Aagaard
i 1857. Aaret efter fik jeg et ny Testamente, der var nogle givne til hans Pastorat, og saa gav Præsten mig een af dem.. Samme Aar som jeg skulde gaa til Konfirmation, tog Fader og Moder Ane Christensen til dem i hendes 7vende Aar efter hendes Moders død. 3 Aar senere fik vi ogsaa Hans og Marie. Hans havde vi i 4½ Aar, saa tog Broder Chr. Møller ham til sig i Kjøbenhavn. Da vi fik dem, var Hans i hans 6te Aar og Marie i hendes 5te Aar. 1856 i Efteraaret flyttede vi i vores nye Gaard de havde bygget derude paa Ageren.
1862 i August Maaned havde Søster Grete Bryllap med Chr. Esbensen. Samme Aar havde Broder Lars Bryllup anden Gang med Karen Christensen. 1863 den 5 Maj fødte Søster Grete Tvillinger som bleve kaldt Hanne og Maren.1865 tog vi den yngste af dem nemlig Maren, da han var 2 Aa.r gammel.
1866 om Vinteren døde Gretes Mand og samme Aar i Efteraaret havde han Bryllup med Søren Remme. Den Vinter jeg gik til Konfirmation var min Moder alvorlig syg og da jeg vilde meget nødig af med
hende bad jeg vor Herre meget om at hun maatte leve og lovede vor Herre, at dersom han vilde bønhøre mig vilde jeg alle mine Dage leve mit Liv for ham, og visseligen du bønhørte og lod min Moder leve; men bønhør nu ogsaa og hjælp mig at jeg maa leve for dit Ansigt, og naar min sidste Dag er forhaanden , da tag mig hjem til dig i dit himmelsk Rige.
Om mig selv er der ej meget at skrive, thi jeg gik hjemme og hja1p ved de daglige Forretninger. Jeg tjente dog ogsaa Sadelmager Møller halve Tiden et Aar. 1863 døde Kong Frederik den 7vende og
1864 eller 63 udbrød den for os sørgelige Krig med Tydskerne hvor vi foruden megen Blodsudgydelse tabte Slesvig. Da. oversvømmede Tydskerne hele Jylland og kom mange igjennem Gjellerup.
Samme Sommer var jeg syg en lang Tid og havde vistnok Blegsot. Jeg blev Aareladt i Høsletten og efter 9 Ugers sygelighed begyndte jeg at komme mig igen. I Foraaret 1867 blev om Paaske min Fader mere svagelig, havde slemme Smerter og en Sting i den ene Side, som vare¬
de en 14 Dage, da skete det den 3. Maj om at Broder Ole ej var hjemme og Fader vilde gaa ud at give Hestene, at den ene slog ham paa hans ene Been. Svag som han var og forskrækket derover rystede han stærkt da han kom ind, skjøndt det vist ikke var farlig. Moder og j eg var meget forsagt derover og da vi troede at det vist kunde hjælpe, vadskede vi det i lidt Ædike, han kom derpaa i Seng og sov ogsaa ind; men vaagnede Kl. imellem 12 og 1 meget syg og bad inderlig til vor Herre at han vilde være ham naadig, de kaldte derpaa ad mig og jeg kom op og var meget bedrøvet over at Fader var saa syg, jeg lavede Kaffe til ham og han syntes at blive bedre. Henad Kl. 4 vilde de at jeg sku1de igjen gaa iseng som jeg og gjorde; men da jeg atter stod op, var Fader falden i en Dødssøvn som vare¬de i 2 Dage og Nætter indtil han sov ind for stedse, indtil vor Herre engang kalder ham frem igjen, o jeg vil haabe til evigt Liv.
Faders bortgang bøjede mig dyb, han gik saa hastig bort og jeg har jo aldrig været som jeg sku1de, o Herre Jestu forlad mig alle mine Synder.

I Efteraaret 1867 begyndte jeg at holde Skole. Og jeg havde samme Vinter 2 Skoler. En hjemme og en som gik omkring baade til Dines Andersens og Søren Krøjgaards og Mads Uhres.

Børnene jeg havde vare:
Marie Frølund 0stergaard, Kirsten Marie, Laaridsen Krøjgaard, Kirsten Laugesen Bundgaard, Caroline Lauridsen Krøjgaard, Lene Vistisen Storgaard, Inger Marie Olesen Tavlelund, Mætte Laugesen Bundgaard, Maren Laugesen Osto.
Det vare Børnene jeg havde i 0stergaarden og Betalingen for hver var 2 Rd. om Vinteren, og om Sommeren havde Jeg de samme Børn og da var Betalingen 1 Rd. for hver.

Sommeren 1869 flyttede denne Skole til Krøjgaard hvor jeg havde de samme Børn med tillæg af vor lille Maren og Sine til Niels Lauridtsen Sønderberg – og Kirkeskolen havde jeg som forhen. Og
Samme Sommer fik jeg en Skole i Lundby og Børnene der jeg havde vare:
Karen Knudsen, Ole Knudsen, Martinus Knudsen = Knud Thomsens Børn. Karen. Thomsen, = Niels Holms Datter.. Niels Snedstrup Jeppesen, Marie Kirsten Jeppesen, Ane Kirstine Jeppesen = Jep Smeds Børn. 2 halve Dage paa hver Skole og Kosten fik jeg hvor jeg var; men Skolerne endte da Ferien kom Alle sammen.
Da. hjalp jeg hjemme ved markarbejdet, thi jeg var jo hjemme naar jeg ikke holdt Skole. – Og takket være den treenige Gud som var med mig. Velsignede min Gerning og gav mig yndest og Naade ogsaa hos Menneskene, lagde Ordet paa min Tunge som jeg skulde tale til dem, ham den kjære Gud og Fader være Ære og Tak i vor Herres Jesu Navn. Amen.

Broder Ole Frølund havde altid mødt med mine Børn til Eksamen. Foraaret 1869 fordristede jeg selv til at møde med dem, da hav¬ de vi endnu vor gamle Præst, og det gik ogsaa. ret godt, Gud ske lov.

Samme Sommer besøgte Mor og jeg først i Juni Maaned Broder Chr. Møller i Kjøbehavn, og da han før havde ønsket at jeg skulde have kommet over til ham; men Moder var, kjed. af at komme af med mig og jeg vidste ikke ret selv hvad jeg skulde gjøre, om jeg skulde forlade min Skolegjerning og reise derover eller ei. Blev saa hjemme da Moder vilde det helst. – Men stille i min Sjæl nærede jeg dog
ønsket om at komme til Kjøbenhavn, jeg holdt inderlig meget af min Broder, han var ugift, han havde vel min Moster; men hun var gammel og kunde ikke bestyre Husvæsenet, hun kunde jo hjælpe ved det som jeg før havde hjulpet min Moder. – Men da vi kom til Kjøbenhavn var han bleven forlovet og det var en Streg i Regningen, dog en Pige skulde de jo alligevel have og jeg havde Lyst til at komme ud at se hvordan andre bære sig ad. – I 12 Dage vare vi hos Broder i Kjøbenhavn, det var dog ikke fordi Besøget var saa skjønt som jeg vel havde forestillet mig det; thi Moster havde en Mængde Soldater om sig, som hun viste langt større Kjærlighed end os, og Broder havde hans Forlovede, og blev desuden ogsaa syg. Tidt havde jeg tænkt at jeg syndede mod Broder ved ikke at reise derover da han vilde jeg skul¬de have kommet. Og Skolegerningen faldt mig tit meget besværlig.
Jeg skrev derfor siden jeg kom hjem fra besøget at jeg vilde komme derover hvis de vilde have det. Og de skrev da igjen at det vilde de gjerne og vilde modtage mig med Kjerlighed. Jeg sagde da Farvel til mine Skolebørn som dog med Taarer bad mig at blive og rejste med min Moders og Sødskendes Villie til Kjøbenhavn den 27 August 1869. Og saa havde min Broder Bryllup den 5 September d.A.
Min eneste Gjerning var at lave Mad og gjøre reen og passe Moster. Gjentagne Gange blev det lovet mig at jeg skulde komme i Boutikken, men det blev ikke til noget, de syntes vel jeg ikke duede dertil og det gjor¬de jeg vel heller ikke.

Der kom mange troende Venner der jævnlig og var et rart Huus der blev bedet, sjunget og læst af Husets egne og af Fremmede. Vor Herre velsigne og bevare min Broder og hans hele Huus og hver en troende og ærlig Sjæl jeg der lærte at kjende og ogsaa mig arme Menneske at jeg ogsaa kan salig hensove. Der saa jeg og Missions-lærerne Poulsen. Pedersen. Herman Jensen og Løventalh. Herre styrk
dem og velsign deres Gjerning derude blandt Hedningerne.
Aaret 1871 døde Broder Larses kjære Datter Bodil Marie og han var dybt bedrøvet derover. Han skrev om jeg ikke kunde komme hjem til Begravelse og jeg kom ogsaa, efter 14 Dage kom jeg dog atter tilbage til Kjøbenhavn, og skjøndt jeg altid havde godt at bestille, og skjøndt Moster var syg var jeg dog tilovers som jeg saa godt kunde forstaa at Line vilde hellere ikke have mig og sagde at hun kunde være mere rask naar hun gjorde alt selv.
Jeg kom da lidt i Skrædderlære hos en Hr. Thomsen og 3 Maaneder efter at jeg sidst var kommet den 5 August 1871 rejste jeg hjem til min kjære Moder og Broder og Broderkone i mit Fødehjem, hvor jeg saa hjalp dem med høstarbejdet.

Jeg lejede derefter Peder Mogensens Stuer da de havde været P. Andersens Aftægtsværelser at holde Skole i. Broder havde en¬ del som han holdt Skole for og nogle flere fik jeg og Skolebørnene
denne Vinter vare:
Mette Laugesen, Else Marie Nielsen, Lene Vistisen, Jensine Nielsen, Maren Laugesen, Inger Marie Olesen, Line Vang, Ane Kirstine Jeppesen, Karen Knudsen, Niels Snestrup Jeppesen, Chr. Nybo
Jensen, Chr. Smedegaard Olesen, Peder Christian Vistisen, – – og mindste Klasse:
Maren Christensen, Ane Marie Pedersen, Jensine Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Kirsten Marie Nielsen, Abelone Olesen, Mette Kirstine Vistisen, Knud Klemmensen, Niels Anton Jensen.
I Marts havde jeg 2 konfirmerede Piger en 14 Dage, nemlig: Birgitte Marie af Søby og Ane Johanne Jensen af Tastrup og i April Chr. Iversens Datter i Lind, Mette Christensen og Broder Larses Else og i Februar og Marts lille Hanne i Sikjær.
Det var en stor Flok som mig var betroet, jeg har ikke takket nok derfor og jeg synder i alle Stykker, o Herre tilgiv mig og hjælp mig.
Foruden undervisning i de almindelige Skolefag, lærte Pigerne lidt Syning især paa Stramaj som de vilde gjærne og at hækle og filere. – Søndagen før Mikkelsdag var Broder Oles lille Søn i Kirke, Anders Frølund Andersen som jeg bar. – I Marts 1872 var Moder meget syg; men vor Herre hjalp dog at hun kom sig igjen vi vil dog gjerne have hende lidt i nu.
I Foraaret 1872 gik Ole Kristensens Børn fra og ligeledes Chr. Vistisens P. Chr. M. Kirstine og Niels Snestrup og jeg fik igjen Lene fra Sønderberg og Kirsten Marie Knudsen og Maren Nybo.
Om Sommeren 1872 gik jeg 12 halve Dage paa Højskolen i Hammerurm i Skole til Rasmus Nielsen og en Pige Marie Jensen skulde være Lærerinde og Siminarist Chr. Lauridsen fortalte os Fædrelandshistorie og Landkort. – I Slet og Høst var jeg hos Broder Ole og derfor fik jeg 6 Rd.
Jeg møder selv med mine Børn hos Kappelan Tass ved Eksamen som og af Guds Naade har gaaet ret godt.
Til Vinterskole i Efteraaret 1872 har jeg følgende Børn:
Jensine Nielsen Kirkeby, Maren Laugesen Bundgaard, Maren Kristensen Østergaard, Ane Kirstine Jeppesen Lundhuse, Eline Margrete Vang Lundgaarde, Kirsten Marie Knudsen Kirkeby, Karen Knudsen Lundby , Kresten Jensen Nybo, Anton Jensen Nybo, Knud Klemmensen Bundgaard, Ane Marie Pedersen Gjellerupby, Jensine Nielsen Sønderberg, Abelone Pedersen Sønderberg, Mette Kisstine Pedersen Gjellerupby, Kirsten Marie Nielsen, Kirkeby, Maren Jensen Nybo Sønderberg.
I Matrs Maaned 1873 flyttede jeg mine Sager til Østergaarden igjen da Mette Kirstine atter vilde bo der igjenj men jeg skal dog beholde Skolestuen til November.
En af mine Piger i nederste Klasse Ane Marie Pedersen fik ved Udstillingen i Herning Præmie af et lille Stykke som han havde udsyet paa Stramaj.

Sommerskolen 1873.
Børnenes Navne.
Jensine Nielsen Kirkeby, Maren Laugesen Bundgaard, Maren Kristensen Østergaard, Kirsten Marie Knudsen Kirkeby, Karen Knudsen Landby, Knud Klemmenden Bundgaard, Thomas Nielsen Kirkeby, Ane Marie Pedersen Gjellerup, Jensine Nielsen Sønderberg, Mætte Kirstine Pedersen Gjellerup, Abelone Pedersen Sønderberg, Maren Jensen Nybo, Kirsten Marie Nielsen Kirkeby, Kirsten Sørensen Gjellerup. – – Herre hjælp at jeg kunde lære disse noget, o at de være flittige og vilde lære.
l November 1873 flyttede jeg Skolen fra P. Mogensen til Chr. Vistisens gamle Stuehus hvor Inger Kirstine og bor. Hun lægger Ild i min Kakkelovn om Morgenen, da jeg er hjemme i Østergaarden naar jeg ej holder Skole. – – Skolebørnene ere:
Maren Laugesen, Maren Kristensen, Ane Marie Pedersen, Ane Kirstine Jeppesen, Abelone Pedersen, Jensine Nielsen, Kirsten Sørensen, Kirsten Marie Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Maren Jensen Nybo, Karen Eriksen, Kristen Jensen Nybo, Anton Jensen, Thomas Nielsen.
Maj 1874 flyttede jeg Skolen til Søren Storgaards i Gjellerupby. — -¬
Børnenes Navne om Sommeren:
Maren Kristensen, Ane Kirstine Jeppesen, Ane Marie Pedersen, Abelone Pedersen, Kirsten Sørensen, Jensine Nielsen, Mette Kirstine Pedersen, Kirsten Marie Nielsen, Maren Jensen Nybo, Ane Marie Jensen, Kristine Marie Jensen, Karen Pedersen, Abelone Sørensen, Anton Jensen Nybo, Thomas Nielsen, Mourits Jensen.
Ved Vinterskolens Begyndelse gik fra:
Ane Marie Jensen, Kristine Marie Jensen og Mourits Jensen, Jens Huses Børn, – og nye tilgaaet: Kristen Jensen Nybo, Jakob Kirk Mikkelsen, Martine Mikkaeline Frølund Andersen.

Jeg har i Efteraaret kjøbt en rund Komfurkakkelovn til 15 1/2 Rd., et lille Bord til 10 Mark, en Birlins Læsebog 7 Mark 8 Sk. en Bibelhistorie 5 Mark, et Uhr 4 Rd.

Den 30 November fik vi det Sorgens Budskab fra Kjøbenhavn at min Broderkone Line var nedkommen med en dødfødt Drengebarn det første Barn efter 5 Aars Ægteskab deres Livs Haab som de havde glæ¬det sig til ligger død. Herre forbarm dig og hjælp og trøst os alle i hver en Sorg og Nød forlad os ikke og overgiv os aldrig til os selv, men led og før os paa dine Veje Amen.

1874 .
De 2 sidste Somre har jeg været hjemme i Østergaarden og arbejdet for dem, været Hyrde og alleslags. Den 9 Jali 1874 vil jeg erindre som en Herrens frelses Dag og Herren være priset og takket for hvad han da gjorde en Moder fik sin Søn ilive igjen som var fal¬det i en Grav i Vand som hun bevistløs bar hjem jeg var med at behand¬le ham.

– Benedikte. – ¬
Den 9 April 1875 blev jeg forlovet med Kristen Andersen He-degaard. Gud i Naade signe den Pagt vi sluttede, giv at jeg maa blive ham en god Hustru og han mig en god Mand.
I Somren 1875 havde jeg af ny Børn:
Johanne Sørensen fra Sønderbjerg og Anders Christians Dreng fra Spinkebjerg.

Den 27 August havde jeg og min Ven Bryllup i Østergaard i Gjellerup og bleve viede af Pastor Tesh. Den 28 flyttede jeg med min Mand til hans hjem paa Hedegaardsmark i Ikast. Gud i Naade signe du vor Gjærning og lad os leve lykkelige og i Naade velsigne os og hjælpe os til at leve og dø som Guds kjære Børn.
I September d.A. døde min kjære gamle Lærer Lestrup efterat være bleven en sand Kristen Gud ske Tak for denne Naade at du Herre drog ham med Miskundhed.
Den 14. September rejste min Kjære Kristen til Viborg til Mønstring hvor han saa maatte være i 30 Dage da han saa kom hjem solg¬te vi vore Stude da efteraarspløjningen var tilende for vi havde for
lidt Foder saa har vi kun en Ko og den er rød og 3 Faar til Vinter i Juul kalvede vor Ko saa nu har vi det godt med Mælk.
Den 11. Januar 1876 apoterede jeg, jeg laa i Sengen i 8te Dage saa begyndte jeg at kunde staa op dog bedrøvet over at det saa skulde gaa mig jeg haaber dog af Guds Naade atter at blive rask.
I Februar havde vi en Snedker og fik lavet en Pompe, en Harve, en aflang Kar, en Skrav og Sættere dertil, 2 Døre til at lave vor Spisekammer om, et lille Bord til Mælkekammeret, en Saltkasse, en
Svinetrug, en Havelaage, en Alen og en Trøjblok.
Den l Marts fik vi et Par Stude som kostede 86 Rd. og vi har kjøbt en Vognlæs Halm som kostede 5 Rd. Min Moder gav os 2 Skæpper Rug til vore Stude. Moder har givet os en Kjærne, en Flødbøtte og en Smørtrug og 4 Pund Flæsk. Broder Ole har og givet os l Tønde Rug og en halv Tønde Kartofler og Søster Else Marie glemmer os ikke med sit.
I Hedegaard har de givet os en Tønde Rug at saa og en Tønde til Føden. Ja Fader du, oplader din milde Haand og alt det som lever, mætter du med Velsignelser.
I Juli Maaned 1875 tog Broder C. Møller lille Maren med til Kjøbenhavn, kjære Fader giv dem glæde af disse Børn de opdrager og lad blive Dine alle deres Dage.

Den 12. December 1876 gav vor Herre os en lille Datter som blev døbt den 17 December og fik Navnet Birgitte Andersen af sine men hun blev og der kalket et Guds Barn af vor Himmelske Faders sto¬re Naade som lod hende komme levende til Verden det var svært for mig at blive Moder men vi vare glade ved vort Barn og ved at vor Herre hjalp os saa vel derover ti straks dette var overstaaet fik vi en
usædvanlig haard Vinter som næsten vilde have gjort det uml1lig for os at faa Hjælp i denne Udkant hvor vi bo og da jeg desuden ej kunde kom¬me af med mit Vand maatte vi have Jordemoderen flere Gange takket væ¬re Gud som Hjalp, men kjære Moder var hos os i denne Tid. Jeg kom ej til at give Die til mit Barn, men hun fik en Flaske at sutte paa da hun var henved en Maaned gammel var hun ikke rask og vilde skrige jeg skrev derfor til Broder i Kjøbenhavn om hvorledes de opfedte deres Børn og han skrev det hjem og sendte os Føde til hende hun blev nu mere rask og livlig og vild til hun manglede l Dag i 18 Uger saa blev hun syg og i Aftningen blev det værre og om Midnat blev det saa alvorlig at vi opgav Haabet om hendes Liv. Det tog hende med Krampe og ry¬sten over hele Kroppen vi fik da Folk hentet hun have en haard Nat i Morgenstunden lagde vi hende i hendes Vugge hun havde ligget i Sengen om Natten da blev hun endnu meget daarligere og min kjære Kristen besluttede at gaa til Doktoren det var det sidste han saa hans lille Pi¬ge levende her paa Jord hun blev dog snart lidt bedre og sov en Søvn. Da havde vi lidt Forhaabning men da hun vaagnede vare Dødens Mærker allerede paa hende hun havde af og til Krampe men var dog ikke mere saa daarlig. Birthe Katrine var hos mig henved Kl. 2 om eftermiddagen var hun gaaet ud til Faarene da hensov vor lille Pige salig og sød
jeg sad alene ved hendes Vugge ja Herre Gud du gjør jo alle Ting vel men jeg længes dog efter mit Barn Herre Før os i Naade og lad os blive salig som hun.

Den 3. September 1878 gav Gud os en Søn som Daaben fik Navnet Anders Martin Hedegaard. Andersen.
Den 17. Juli 1882 gav Gud os en Datter som i Daaben fik Navnet Andrea Birgitte Hedegaard Andersen.

Den 25 Januar 1885 gav Gud os en Søn som i Daaben fik Navnet Johannes Hedegaard Andersen.
I Matrs 1892 tog vi lille Margrete til os dengang 5 Aar gammel, hendes Moder Ane Kristine døde den 12 Januar 1892 i Kolkær.

Den 9 Januar 1896 hensov min kjære Moder træt og mæt af Dage 96 Aar gammel hun har levet i Troen paa sin Frelser og er nu af Naade indgaaet til et bedre Liv.

Den 13 Juni i Aar døde min kj ære Broder C. M. Andersen i Kjøbenhavn i Troen paa sin Gud og Frelser 57 Aar gammel.

Den 16 Juni døde Morbroder T. Olesen 91 1/2 Aar gammel.

13 Aar tidligere døde Broder Lars i August Maaned 60 Aar gl.
Min Faders Familie:
Hans Farfar var Tue paa Baringgaard i Snejbjerg Hammerum Herred hans Fader var Lars Tuesen ogsaa paa Baringgaard han var Sognefoged og Lægsmand han var tvende Gange gift første Gang med Pigen Ane Olesen. De blev Ægteviet den 15. August 1770, anden med Pigen Margrete Lovise Møller af Kideres Mølle i Rend Sogn han havde i begge Ægte¬skaber 16 Børn deriblandt min Fader Anders Larsen han er født den 19. Marts 1799 ogsaa i Barsinggaard han var første Gang gift med Pigen Else fra Hedegaard i Vending de havde 2 Børn en søn og en Datter Datteren døde i sin Barndom Moderen døde af Brystsyge efter 8 Aars Sygdom Anden Gang med Pigen Maren Olesen af Gjellerup, de blev Ægteviet den 31. Oktober 1831 i Gjellerup Kirke.
Moders Familie:
Den første er Peder Smedegaard Ikast han er født den 20. Februar 1737 og hans Kone født l April 1739.
1770 tog de lille Benet til den min Mormoder hun var da i sit 3 Aar da hendes Moder var død
hun er født den 6 Oktober 1767 havde Bryllup i Smedegaard den 9 Oktober 1789 med Ungkarl Ole Kristensen han er født i Juli 1766 i Frølund de fik Gaarden Smedegaard i Tulstrup.

I Efteraaret 1897 tog Martin paa Højskolen Frederiksborg :paa Sjælland de sidste 2 Aar har han tjent Niels Østergaard Faurskov fra Højskolen rejste han til Falster og tog Plads hos en Gaardmand
P. Jensen at passe Køerne og Malke for Løn 250 Kr. et Aar.
Den 12. April døde Hans Frølund i Østergaard i Gjellerup.
Min kjære hensovede Broder skriver saaledes Søndagen den 6′ efter Paaske som var den 17 Maj 1896 jeg hørte Pastor Velling i Holmens Kirke, han talte saa varmt om vi skulde være et i vor Herre Jesus,
naar vi var et i ham da gjorde ellers Forskjællen ikke meget han talte saaledes at det gjorde mig glad og friere. Herre Jesus da er mit Hjertes Haab og Trøst i al min Hjærtes Vaande, Amen.
Chr. Møller Andersen.

Pastor Jak Holm i Tojlojse ? skrev mig til paa min Fødsels¬dag og Brevet fik jeg Dagen efter; hvori han ønsker mig Gads Fred og Guds Kjærlighed i mit Hjærte og i Brevet. var der følgende Vers:

Den Fred som ej Verden søger om
Den Fred som Verden ej kan tage
Den Fred som stormer mod Død og Dom
Den Fred dig stedse ledsage

Guds Fred om Din Barndoms Morgen Drøm
Guds Fred om din Middagsmøje
Gads Fred med din Kamp paa Livets Strøm
Gads Fred med dit brastne øje.

l. S. Truelsen. 2. N. Merrild. 3. M. Jensen. 4. Lars Iversen. 5. Jørgen Sørensen. 6. Anders Hesselberg.

M. Adolfsen. 8.T. Hansen. 9. Væver Christiansen.

4. Oktober 1864 kom min kjære Broder Ole Frølund Hjem fra Kjøbenhavn han havde været der at besøge Min kjære Broder Chr. Møller. Saa forærede han mig en Pung og denne lille Bog og havde med til mig en Signet fra min Broder Chr. Møller. 9 Oktober sendte sidste mig Deres Portræt.
Nu vil jeg gaa tilbage i Tiden
27. December 1862.. Da hentede Broder Ole min Dragkiste paa Sønderbjerg . Benedicte Andersen 0stergaard Gjellerup By.

2 April. Da kom min Broder hjem fra Kjøbenhavn.
17 April. Rejste han igjen til Kjøbenhavn.
5 Maj. Da fødte Søster Grete Tvillinger.
23 Maj. Kom min Moster fra Kjøvenhavn at besøge os.
10 Juni. Da rejste hun igjen.
15 November. Døde vor elskede Konge Frederik den Syvende.
3 April. Konfirmationssøndag blev vor Ane konfirmeret
samme Morgen kom min Broder Christen Hjem fra Kjøbenhavn.
9 Juli. Var her fire Tyskere.
l September. Da var jeg til Lund Marked da kjøbte jeg en halv dusin Kopper.
2 September .Gav de mig en halv dusin Knive og Gafler.
Smørregning for dette Aar fra Nytaarsdag til den l April solgt 3 Lispund 3½ Pund og derfor faaet
13 Rd. 1 M.
7 April solgt 6 Pund Smør derfor faaet 1 Rd. 10 M. 4 Sk.
14 Rd. 3 M. 4 Sk.
Maj solgt 7 pund Smør
16 – solgt 6 Pund Smør
21 – solgt 4 Pund Smør
I alt 4 lispund 10½ Pund og derfor fået 18 Rd. 3 M. 10 Sk.

1865 den 27 Januar begyndte det med stærk Snefog og Frost som vedvarede indtil den lste April da gav det Tøvejr igjen.
Den 11 Maj kom min kjære Broder Chr. Hjem fra Kjøbenhavn at besøge os.

Fra Majdag 1864 til Majdag 1865 solgt Uldtøj for 26 Rd. ~ ,
Jens Bjergaard l Lispund Flæsk 2 Rd. 5 M. 0 Sk.
Jens Nybo l Lispund Flæsk 2 Rd. 5 M. 0 Sk.
Ane Skrædder 9 Pund Flæsk 1 — 3 — 9 —
Solgt. l Snes og 5 Æg 1 – 8 —
l Snes Æg 1 – 4 —
1 — — 1 — 4
1867 i Februar, Marts og April solgt ialt:
2 Lispund 7 Pund Smør for ialt = 10 Rd. 2 M. 2 Sk.

(Skal nok sættes i forbindelsen med tideligere omtale af faderens død side 2.)

l Juli solgt 2 Lispund 8 Pund Smør a 30 Sk = 12 Rd. 3 M.
16 – – 14 – – a 28 Sk. = 4 Rd. 0 M. 8 Sk.
Igjen solgt 9½ – – a 27 Sk.¬

5. November. Jeg har begyndt at holde Skole hveranden Formiddag herhjemme for Lundgaard Børnene og hveranden Formiddag hos Søren Krøjgaard og Mads Uhre og Dines Andersen.