Dalgas, Christian
Arnborg
Født: 1862 — Død: 1939
Skovrider
Som søn af Hedeselskabets direktør Enrico Dalgas måtte Christian Dalgas næsten siges at være født ind i arbejdet med skov og plantning. Dette var da også den unge mands eget valg, og i 1884 kunne den nyuddannede skovrider tage ophold på gården Birkebæk som skovrider uden større skov.
Gården var opkøbt af Hedeselskabet i 1875 og skulle fungere som centrum for selskabets plantningsarbejde. Arealet var på ca. 3000 tdr. land, der skulle beplantes. Høgildgård, Birkebæk og Holt blev tilplantet ved hjælp af forstkandidater og lokal arbejdskraft. Fra 1887 blev der oprettet en ”plantørskole” ledet af Christian Dalgas på Birkebæk. Herfra gik mange gode mænd ud over landet og fortsatte et målbevidst plantningsarbejde blandt landmændene, idet de lærte fra sig om læplantning og valg af træer og buske til at standse sandflugten.
Skovrider Dalgas havde lyst til at eksperimentere. Det var ham, der indførte tjæreovnene, hvor man udnyttede affaldstræ til fremstilling af trætjære. I alt 22 ovne fordelt i plantagerne blev det til. Christian Dalgas forblev på Birkebæk, indtil han blev pensioneret i 1933.
Da Arnborg kommune senere anlagde et anlæg i byen ned til åen, ønskede man at hædre den Dalgas, der forblev på egnen i en menneskealder. Der blev samlet midler ind blandt beboere og Birkebæks tidligere elever til en smuk granitsten, der bærer indskriften ”intet uden arbejde”. Et motto der kan siges at have præget Christian Dalgas´ liv.
Andre historier
-
SMÅTRÆK FRA GJELLERUP SOGN i gamle dage
Niels Nielsen Nørtoft er født på Nørtoft, nord for Bundgård, den 20.februar 1883 som søn af Dynes Nielsen, gift med Petrine Nielsen, født i Agerskov den 24. september 1887. Før Dynes Nielsen overtog Nørtoft (eller Nørretoft), ejedes den af en sønnesøn af den bekendte Gjellerup-degn Mads Skov, ejeren af Holtbjerg. Sønnesønnen, der også hed Mads […]
-
Industrisamfundet
af Frida Skov Olesen Kristian og jeg blev gift i juni 1937 i Åle kirke. Lige efter vielsen blev vores lille pige døbt, hun var fire uger gammel. Den dag stod for os som en dejlig dag at tænke tilbage på. Vejret var så godt som tænkes kan. Festen blev holdt hjemme på Brejnholm. Jeg […]
-
Lærerinde frk. Akselbo
Gudrun Marie Akselbo var født 1895 i Randers. Hun voksede op blandt tre brødre og én søster: Gudmann, Anna Kristine, Bernhard og Ejnar. Hendes mor hed Caroline. Hendes far hed Peter Jensen og var uddannet gartner, men på grund af en skade i sit ene ben, måtte han opgive gartnerarbejdet. Efterfølgende begyndte han at læse […]