Dalgasvej
Dalgasvej i Sdr. Felding løber langs med Skjern Å Nørrekanal eller Dalgaskanalen, som den også kaldes.
Vejen og kanalen er opkaldt efter Hedeselskabets medstifter Enrico Mylius Dalgas. Han er efterkommer fra én af de Huguenot familier, der flygtede fra Frankrig i 1685.
Enrico Dalgas blev født i Neapel d. 16. juli 1828 som søn af konsul Jean Antonie Dalgas. Faderen døde, da Enrico var 7 år, og moderen rejste derefter til Danmark, hvor børnene blev opdraget. Enrico Dalgas valgte officersvejen, hvor han opnåede rang af oberstløjtnant og deltog i krigene 1848-50 og 1864. Fra at have gjort tjeneste ved artilleriet blev han vejingeniør, og mange strækninger i Jylland skyldes hans arbejde.
I befolkningen var der stor interesse for hedesagen, og den 28. marts 1866 var Dalgas med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev selskabets første direktør. Hedens opdyrkning og etablering af vandingsanlæg var mærkesager for Dalgas. Ikke alle landmænd var interesserede i hans forslag, men han var god til at overtale genstridige bønder, fordi han kendte forholdene på landet og var god til at argumentere for de fordele en evt. ny vandingskanal kunne give.
I byerne omkring Skjern Å er Dalgas mest kendt for arbejdet med at anlægge Danmarks længste vandingskanal – Skjern Å Nørrekanal – som trods stor modstand – kunne indvies i 1872. Kanalen har betydet meget for egnens udvikling. Landmændene fik større udbytte, kunne holde flere køer, og med etableringen af et mejeri skabtes grundlaget for at håndværkere og handlende kunne etablere sig. Dalgas startede en udvikling i landbruget, som skabte grundlaget for industriudviklingen i Sdr. Felding.
Andre historier
-
Brunkulsgravning i Langelund, Gjellerup sogn
Brunkulsbrydning i Gjellerup sogn under krigen begyndte i 1941 og sluttede i 1947. Så vidt jeg ved blev der begyndt på to gårde beliggende ved Haugevej, den ene ejedes af Møller Larsen, (nu Haugevej nr.), den anden ejedes af Carlo Lauridsen, (nu Haugevej nr.), men det blev vist ikke det helt store eventyr, for da […]
-
Hedens højeste punkt
Fra Råsted gennem Vind og Agerfeld til det højeste punkt i Vestjylland: TihøjeAf Esbern Jespersen Nedenstående artikel blev bragt i Holstebro Dagblad, den 1. august 1966:Hver egn har sin charme. Vestjylland har sine skønne steder, som man ikke finder magen til andre steder. Og det ’rigtige’ Vestjylland er ikke begrænset til Hjerl Hede og Kongenshus […]
-
Afskrift af jubilæumsskrift – i anledning af 50 års jubilæum for Mejeriet Aalykke 1893-1943
I de sidste 50-70 har smørproduktionen undergået en fænomenaludvikling, både hvad kvantitet og kvalitet angår. Før Mejeriernes tidforegik produktionerne rundt i de forskellig hjem, og det varselvfølgelig de større gårde, der førte an på smørproduktionensområde, idet de mindre ejendomme for det første ikke havde råd tilat købe de forbedringer, som den gang såvel som nu […]