Herning Historie

Dele af postudbringningens historie i Skarrild sogn.

Offentlig postbesørgelse var indtil ca. 1850 udelukkende et by-fænomen. Først i 1852 oprettedes såkaldte ’brevsamlingssteder’ i egne, hvor der var langt mellem posthusene. Brevsamlingsstederne blev ofte etableret i forbindelse med kroer langs postruterne. Herfra blev posten bragt til egnens landsbyer af landpostbude

1848 – 1870
Januar 1848 beretter Skarrild-Arnborg sogneprotokol, at postens modtagelse og aflevering kan betroes sognefogeden Niels Birkebech i Arnborg, og i Skarrild sognefoged Morten Jensen, gårdmand boende i  Lustrup.

For tiden er det Jacob Lauridsen, Skrædder, der er ansat som postbud, som man er tilfreds med, og mener skal fortsætte sin bestilling. Han går til Herning, med og efter post, gennem begge sogne.

Jacob er husmand, der bor i et lejet hus i Skarrild Overby (Silstrup) og lever af at være skrædder og daglejer, hans kone Mette Kjerstine, laver uldbindinger.

1849 ønsker man, der må ansættes et postbud 2 gange om ugen, fra Herning gennem Rind, Arnborg, Skarrild og Sdr. Felding sogne.

Birkebæk i Arnborg og Lustrup i Skarrild, anser man som passende afleveringssteder, men man synes dog at Clasonsborg, ville være et mere passende sted, da man her ville kunne oprette et postkontor, med postforbindelse til Sdr. Omme og Grindsted, men vejen skal sættes i stand og broer lægges over Åerne.

Clasonsborg

(Det med anlæggelse af broer er svært at få råd til for sognet og Amtet er ikke velvillig indstillet på at bevilge penge dertil – se Hardsyssel årbog nr. 2007)

1855 1/6 skrives det i Sdr. Felding sogneprotokol at: Clasonsborg har ophørt at tage post over Skjern. Man havde forhandlet med fabriksbestyreren, om at få post over Herning og tilbudt ham 15 rdl. årligt, hvis han vilde tage mænd, her af sognet (Sdr. Felding sogn) til at gå post, men da fabriksbestyreren ville have post 3 gange om ugen, var de mænd som var blevet sendt derover, for at forhandle med fabriksbestyreren, ikke til at formå, selv med en løn på100 rigsdaler årligt, til at gå ind på det.

Derfor har man indtil videre aftalt med det ene af postbudene fra Skjern, at besørge os (Sdr. Felding sogn) posten over Skjern, én gang ugentlig, for 2 mk 6sk, pr gang. Man blev enige om at få en fast akkord fra nytår 1856.

1870-1900
1878 Kørende Landpostrute fra Herning, mandag, torsdag og lørdag er der kørende landpost over Lind, Rind kirkehus, Volsgaard, Kibæk Mølle, Assing, Drongstrup til Clasonsborg, tilbage over Skarrild, Arnborg og Høgild. Derfra bliver posten omdelt af en gående landpost i de forskellige distrikter.

Herning Folkeblad 19/12 1884 Bekendtgørelse fra postvæsenet,
ifølge ordre henledes opmærksomheden paa, at pakkepost-forsendelser fra dato indtil den 25. ds., må være forsvarligt indpakkede og helst forsynede med modtagerens fulde adresse. Mangelfuldt indpakkede forsendelser modtages kun på afsenderens risiko. At indleveringen sker helst 3 dage før julen, vil være en heldig betingelse for, at udleveringen kan finde sted før julehøjtiden.

Herning den 17. dec. 1884 Theill.

En af de første landposter i Skarrild sogn, arkivet har arkivalier på, er Peder Jakobsen og hans kone Kjerstine, der i 1870 boede på et lille husmandssted ”Hesselager”, med nogle tdr. land agerjord op mod Hesselvig. Stedet blev senere opkøbt af Direktør og Godsejer Lausen, Clasonsborg, og nedlagt.  I 1880 bor de i et hus, ved Clasonsborg Avlsgaard og Klædefabrik. I denne periode har han job som landpost. Peder var post i tiden, før cyklen blev almindelig. Peter måtte på gåben til Kibæk for at hente posten m.m., der så skulle omdeles. Det må til tider have været hårdt, i regn og blæst, kulde og sne.

Peder hentede i  Kibæk aviser og breve etc., som derefter blev omdelt, turen gik helt ud til Lyng og Sandet, og så endelig tilbage til hjemmet. Den post han så modtog til afsendelse beholdt han hjemme til næste morgen, hvor han igen tog turen til Kibæk.

Man ser at nogen tænker på postbudene – i Herning Folkeblad d. 24/9 1884, skriver en anonym person denne opfordring:

Landpostbudene. De fleste glæde sig sikkert over at vi nu have et saa udviklet postvæsen, at man nu uden stor ulejlighed kan faa breve og aviser hver dag. Endog med de fjernt liggende steder, kan der korresponderes paa et par dage.

Vel kan der være mangler at afhjælpe ved postvæsenet ogsaa paa vor egn, men det maa dog erkendes, at vi i løbet af faa aar have gjort kæmpeskridt fremad. Samtidig med, at vi daglig blive mindet om dette gode, kan det ikke godt være anderledes, end at man med det samme maa komme til at tænke paa de over tusinde af landpostbude, som have den besværlige gjerning daglig at besørge postsagerne omkring til publikum, hvorledes vejr og føre end er, publikum er i den henseende en haard herre, det giver ingen respit. Til gengæld for denne haarde og anstrængende tjeneste har publikum i mange egne af landet bekostet “vandtætte overfrakke!” og andre rekvisitter til deres postbude. Det vil jo være en ren bagatel for ethvert postdistrikt at sammenskyde til aet saadant nyttigt klædningsstykke til deres postbud nu, da vinteren kommer og det vil tillige være et vidnesbyrd om, at man paaskønner deres arbejde. Vi ere overbeviste om, at publikum her som andet steds ere rede til at give denne lille paaskønnelse. Der kræver blot, at en eller flere skal sætte sig i spidsen derfor. At opfordre dertil er hensigten med disse linjer.

Om det er denne opfordring der bevirker at beboerne på Peder Jakobsen´s postrute, forærer ham en overfrakke, vides ikke – men

Den 3. februar 1885 har Peder Jakobsen sat denne ”Takkelse” i Herning Avis.

Da beboerne på min postrute har givet mig en overfrakke, vil jeg for samme aflægge min hjertelige tak til enhver, som hertil har givet et bidrag, da det var for mig en stor glæde og fornøjelse at se min gerning blandt beboerne blive påskønnet.

Clasonsborg-Døvling ruten, d. 1. febr. 1885

Peder Jakobsen, landpost i Skarrild

Uddrag fra Skarrild sogneprotokol:

1909 Flere skrivelser, fra Postkontoret i Herning om istandsættelse af vejen fra Clasonsborg til Karstoft, dersom kørende post til Karstoft skal bibeholdes, ellers vil der blive foretage en omlægning af nævnte postrute.

1913 Postkontoret i Herning forespørger om, de kan vendte at Clasonsborg-Karstoft vej vil blive således istandsat, at den kan kaldes en såkaldt Grusvej. Det vedtoges at svare, at sognerådet ikke fandt anledning til, at nævnte vej vil blive sat i sådan en stand, at den kan regnes for en grundforbedrede kommunevej.

1914 Landpost Th. Thomsen fra Kibæk og urmager Th. Chr. Thomsen ansøger om tilladelse, til at køre med bil på kommunens veje. Tilladelse gives af sognerådet.

1915 – Sognerådet skal tage stilling til, hvorvidt posten skal udgå fra Herning pr. bil over Arnborg-Skarrild til Karstoft eller som hidtil over Kibæk, hvor man så skal søge at få udbringning og afhentning pr. bil, tilpasset togenes af- og tilgangstider.

Søren Jacob Jacobsen f, 1915, har i sine erindringer skrevet om, sin fader Jacob Skomager, der gik post i Skarrild i 12 år.

Det første jeg husker, var far som post, de blanke knapper og så hans kasket med blank skygge. Den har jeg nok prøvet nogle gange. En anden gang havde far lagt sin postkasket på bænken i stuen, der havde jeg også været, for så ikke at tisse på gulvet, lod jeg det løbe i hans kasket, den var jo vandtæt. Hvad der skete husker jeg nu ikke, da var jeg nok kun 2 år.

Far var meget afholdt på hans post ture, da han ikke kunne gå turen længer, samlede beboerne penge sammen til en hest så den kostede ham ikke en øre, en dejlig kraftig russer, som de kaldtes dengang, en lille Frederiksborger som er mere kendt, ikke så sært vi var stolte af far på en hvidskimlet hest og far i sort uniform. Så kunne far også have meget med både aviser, pakker, også lidt sager fra købmanden havde han med, for far kunne ikke sige nej til en tjeneste. Det gav også mange kaffepauser, middage og meget andet, men desværre måtte han holde op som post og give sig til det han fra ung af, havde lært, at være skomager, Så måtte hesten sælges. Det var i vintertiden, for Metha og mig skulle lige have den sidste ridetur, da faldt vi begge af i sneen. Far havde da været post i 12 år, han blev tilkendt pension, men en skomager var der også brug for dengang og far havde hele sognet  som  kunde.

Vi havde en nabo der var snedker, han var både døv og stum, men dygtig til sit håndværk. Han kom tit ind til os, han havde en stump og en griffel i lommen, så skrev han noget til far og han skrev noget igen til ham, det kunne jo også ske at far kunne svare med et nik eller også ryste på hovedet. En dag kom posten ind, han satte tasken på bordet, da begyndte Peder Hvolby, som den døvstumme hed, at rode i tasken. Så fik han et dask over hånden af Thomas Post. Da posten var gået var den døvstumme vred så det forslog, han knyttede næven og sagde, ja han fik det stødt ud, satan. Da måtte far forklare ham at posttasken var ren personlig, den måtte ingen komme til uden posten selv. Den er man ansvarlig for når I man er post, far fortalte Thomas Post at den døvstumme var forfærdelig vred på ham. Det ved jeg godt, sagde posten, for han gik nede uden for postens hus, så stod posten op og jog ham væk med sin hundepisk.

1911 oprettede Chr. Heesgaard Kjær en købmandsforretning i Skarrild, samtidig med fik han pasningen af Skarrild postek-spedition. 1926 fik Chr. Heesgaards søster Stinne Kjær betroet at passe postekspeditionen, sammen med søsteren Margrete.

Margrethe Kjær

Da Stinne i 1954 døde, overtog Margrete gerningen ved Skarrild posthus. Ved siden af postekspeditionen havde Margrethe også  apotekerudsalget fra Kibæk apotek. Med byens vækst skete der en betydelig større omsætning på Skarrild Postekspedition, og Margrete blev udnævnt til postekspeditør. En stilling hun stadig bestred i 1970,  som 75 årig.  1972 Margrethe holder efter 45 år, og overlader jobbet til sin søster Elly Møller.

Herning Folkeblad maj 1971

Clara Andersen fyldte 70 år, hun blev gift med landpost Gregers Andersen, karstoft. I mange år var hun posthusbestyrer i Karstoft, en gerning hun bestred med dygtighed og plittroskab. Hendes mand, Gregers tog sin afsked ved postvæsenet i 1964 og de havde håbet på at skulle have mange lykkelige år samen i deres dejlig hjem i Karstoft, men døden indhentede ham året efter. For et par år siden tog hun sin afsked fra bestillingen som bestyrer af posthuset i Karstoft. Efter Clara Andersen, overtog Magda Bertelsen, Karstoft bestillingen som posthusbestyrer i Karstoft.

Artiklen er skrevet af Susanne Vestergård

Opdateret