Den første skoletid og tiden deromkring!

Fritidsgården – på Frølundvej der er jeg født. Det var min barndomshjem. Sammen med mine søskende – en bror og en søster voksede vi op der og vores verden det var det sted der.
Vi havde ikke nogen at lege med, da der ikke på de nærmeste gårde ikke var mindre børn.
Vores lege lignede det de voksne lavede. Vi kørte meget – trækvogn -slæde kælke hvor vi så skiftedes til at være „hest‟ altså den der skulle trække de andre.
Vi fik også opgaver vi skulle løse, bl.a. hjælpe med at fodre dyrene på gården. Kæledyr havde vi også, vi havde en ged som vi lavede seletøj til så vi kunne spænde den for vores køretøjer.
Vi havde ikke radio eller fjernsyn, telefon eller bil. Skulle vi besøge vores bedsteforældre så måtte vi gå til Hammerum og tage med toget, men det var noget der sjældent skete.
Da jeg skulle i skole tror jeg ikke, at jeg havde været ude i bil. Til familien kørte vi i hestevogn.
Da jeg skulle i skole var det ikke heri Hammerum skole, nej det var i Busk skole. Hvor lå den?
Det var en lille skole, der var ingen skolebus og da jeg begyndte i skolen, havde jeg ikke lært at cykle. Så jeg måtte gå de ca. 3 km. Heldigvis skulle vi kun gå i skole 3 dage om ugen, men det var så nogle lange dage. Jeg tror vi var 9 eller 10 der begyndte i denne 1. kl. Det var den samme lærerinde der havde alle timerne. Vores udflugt, den første sommer, var en gåtur til en gård ikke langt fra skolen, hvor vi så legede og spiste vores madpakker.
Vi var begyndt i skolen den 1. april og den 9.april kom tyskerne og besatte Danmark. Dvs. der var en form for krig her og da der kom tyske soldater her til Hammerum så vi hvordan de trænede og øvede kampe. Vores lege i frikvartererne var tit noget med at slås som soldater.
Fordi mine forældre kendte ham der ledede gymnastik i missionshuset silo kom han på cykel og tog mig med til gymnastik. Det var en stor oplevelse, idet jeg aldrig havde set eller hørt om sådanne ting. Det gjorde at jeg senere kom til at dyrke meget gymnastik. Jeg husker vi kunne vælge om vi ville være spejder eller gå til gymnastik – vi måtte kun gå til en af delene.
I Hammerum var der en der handlede med tøj, Peder Elmholdt, hans søns fødselsdage var min bror og mig med til. Han havde nogle smalfilm som han kunne fremvise oppe på loftet i mørket. Vi var meget imponeret over at se billeder hvor de der var på filmen bevægede sig. Det havde vi aldrig set før. Jeg var nok kommet i 3. eller 4. kl. før jeg var i en rigtig biograf, vi så en fyrtårn og bivogn film.
Det år hvor jeg var 9 år kom der en mand og sagde han havde set at jeg godt kunne køre med rigtige heste og da han havde en tørvemose hvor der skulle køres tørv ud på pladsen, det mente han godt at en dreng kunne klare, så jeg fik pladsen og skulle så møde i mosen de dage hvor jeg ikke gik i skole. Det var fra kl. 6.30 om morgenen til kl. 18.00 om aftenen. Så det var nogle lange dage, jeg fik 5 kr. om dagen. Mosen vi arbejdede i var ude i Frølund.
Min Far arbejdede på Hammerum Mejeri hver formiddag (7 dage) hans ugeløn var 21 kr.
Lige ved siden af skolen i Busk var der en købmand, der kunne man godt „snolde‟ for en 5 øre.
Til eksamensdagen kunne man få lov at bruge 50 øre.
På denne eksamens dag mødte præsten og skolekommissionen op til en overhøring af eleverne og eftersyn af vores bøger. Der blev så givet nogle karakterer.
Læreren havde lidt landbrug ved siden af at være lærer, så man kumme godt blive sat til at grave kartofler op.
Naboen til skolen havde også landbrug og når han tærskede, kunne man godt fange et par mus. I den næste time lod man så musene løbe i klasselokalet, der var nogen af pigerne der skreg: Der er mus herinde!
Så skulle de jo fanges før vi kunne fortsætte undervisningen. Så børnene dengang kunne godt finde på unoder. Var man tørstig i skolen skulle man ud til vandpumpen der hængte der en
metalkop som alle drak af.
Der var heller ingen bade muligheder efter gymnastik og boldspil. På et tidspunkt havde vores lærer fået fat i nogle opgaver som man havde haft inde i storbyen Herning, dem skulle vi prøve og vi kunne løse dem til lærerens stolthed.
Jens Østergaard
Andre historier
-
Dele af postudbringningens historie i Skarrild sogn.
Offentlig postbesørgelse var indtil ca. 1850 udelukkende et by-fænomen. Først i 1852 oprettedes såkaldte ’brevsamlingssteder’ i egne, hvor der var langt mellem posthusene. Brevsamlingsstederne blev ofte etableret i forbindelse med kroer langs postruterne. Herfra blev posten bragt til egnens landsbyer af landpostbude 1848 – 1870 Januar 1848 beretter Skarrild-Arnborg sogneprotokol, at postens modtagelse og aflevering […]
-
Herredsfogeder i Hammerum herred
1625 – 1656 Jacob Mortensen Barfod ???? – ???? Peder Jensen, Langelund ???? – ???? Knud Jacobsen Barfod 1687 – 1706 Chr. Jacobsen Qvorstrup ???? – ???? Carl Christophersen ???? – ???? Hans Madsen Østergaard ???? – 1740 Lars Siversen Svanholm 1741 – 1756 Johan Busch 1756 – 1768 Ebbe Olaus Lüster 1768 – ???? […]
-
Jernbanen mellem Herning og Viborg
Denne jernbane har en lang historie forinden den blev realiseret ved indvielsen den 25. juni 1906. Banens oprettelse I året 1881 rettede en del mænd fra hele Midtjylland en henvendelse til indenrigsministeren. Heri udtryktes et stærkt ønske om at få jernbanenettet i Jylland til at udgøre en sammenhængende struktur. Dette ville være af stor betydning […]