Ebba Johanne Agnete Schack, født Gøtzsche.
Da Ebba så dagens lys den 12. oktober 1899 i Michaelis præstegård i Fredericia, blev hendes far, Johannes Gøtzsche, udnævnt til sognepræst i Herning. Ebba kostede sin mor, Ebba Emilie Godtfredine, livet. Moderen blev begravet samme dag, som Ebba blev døbt.
Ebba var nr. 5 i rækken, og hendes ældste broder var 7 år.
Ebba Gøtzsche og hendes søskende.
Hendes søskende var:
Carl Viggo Gøtzsche, 1892-1967
Margrethe Kathrine Gøtzsche, 1895 –
Asger Christian Emil Gøtzsche, 1894-1984
Gerda Emmy Clara Gøtzsche, 1897
Ebba fortæller: ”Min fader var faktisk for mig en fjern person, udover søndage og ved måltiderne så jeg ham ikke. Han levede med sine bøger i sit studereværelse, hvor man dårligt kunne se ham for røg af de lange piber. Derind gik vi om aftenen og aflagde ritualets kys, men intet derudover.
Ved bordet ledte han samtalen. Vi turde intet sige, medmindre vi blev spurgt”.
21. april 1921 blev Ebba Johanne Agnete gift med sognepræst Egede Schack. Vielsen fandt sted i Rødding sognekirke. Egede Schack blev iflg. kirkebøgerne sognepræst ved Hvidovre kirke mellem 1938 og 1943. Senere blev han sognepræst ved vor Frelser kirke og provst over København Søndre provsti.
Ægteskabet skænkede dem fire børn:
Augusta, 1922
Eva, 1924
Benedikte, 1925
Erik, 1930
Familiens bopæl var bl.a. Dronningsvej 24, Frederiksberg. Det bekræftes af folketællingerne fra 1925 og 1930.
Ebba Johanne Agnete blev enke i 1957. Hendes ægtefælle døde 22. marts, han blev 61 år. Ebba blev 71 år, hun døde 29. jan. 1974.
Andre historier
-
Om Hammerum friskole – i erindringens spejl
37 år – så længe er det siden, jeg en aprildag første gang mødte tanken om en “Hammerum friskole”. Jeg var husmoderafløser, endnu inden dette begreb var stadfæstet som et lønnet job, men konen i huset var på sygehuset, og manden stod med sit arbejde, fire børn samt fem kostgængere, så der var hjælp behov. […]
-
Skibbild Friskoles historie
Baggrunden: Der havde i mange år været en stående strid mellem Vestersognet og Østersognet. I den vestlige del, altså Nøvling, havde man den gode jord, de store gårde, Skolen, kirken og møllen. I den østlige del, altså Skibbild, havde man mest kun hedejord og fattige folk. De fleste mennesker boede således i Nøvling, og derfor […]
-
Herning Banegård
Herning Banegård 1877-1906 Hernings første jernbanestation blev taget i brug den 28 august 1877 som endestation for strækningen Skanderborg – Herning. Statsbanernes ledende arkitekt N.P. Holsøe tegnede bygningerne med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på strækningens forskellige andre stationer. I den ene fløj indrettedes posthuset, […]