Fra Nordslesvig til Sønderjylland
Den 10. februar 1920 havde en 42-årig gårdejer i Møsvrå, Peter Pors, travlt med at komme i sit pæne tøj. Overfrakken og bowleren kom på, ørevarmerne ligeså, for der var udsigt til snestorm. Endelig var han klar.
Han skulle med toget til Kolding. På banegården mødtes han med sine brødre Niels, der havde en gård ved Fredericia, Marius, der var købmand i Låsbygade i Kolding og Kristian, der havde fædrenegården i Harte. De var på vej til Oksenvad i Nordslesvig, som var deres fødesogn.
Her havde deres forældre haft en gård, men da forholdene for danskerne i Nordslesvig, der ville beholde deres danske statsborgerskab for ikke at skulle aftjene 3 års værnepligt for Preussen og aflægge ed til kejser Wilhelm, efterhånden blev svære, valgte de at flytte fra deres hjemstavn.
Det var ikke langt i kilometer ikke mere end ca. 20 op på den side af Kongeåen. Her købte de gård i Harte, med sig havde de fem drenge, min bedstefar Peter Pors og de tre, der var med på togturen Oksenvad, og Søren, der i 1899 udvandrede til Amerika.
Et par år efter, at Danmark i 1864 havde tabt Slesvig og Holsten til preusserne, accepterede de en bestemmelse om, at der skulle være en sindelagsafstemning i Slesvig på et eller andet tidspunkt om, hvor grænsen skulle gå – den såkaldte §5. Den paragraf sløjfede Bismarck i 1879, og året før var der blevet indført, at undervisningen i skolerne skulle foregå på tysk i halvdelen af timerne.
Under 1. Verdenskrig blev 30 000 danske nordslesvigere sendt i krig for Tyskland, 6 000 kom aldrig hjem. Hele befolkningen i Nordslesvig led stor nød i krigsårene. Da det hele endelig var slut, Trådte §5 igen i funktion.
Nordslesvig blev delt op i tre zoner.
Og det var afstemningen i Zone 1, der gik fra Kongeåen til en linje syd om Tønder tværs over Jylland og nord om Flensborg, de fire brødre drog af sted for at deltage i. Fordi de var født i Nordslesvig, kunne de stemme. Afstemningen faldt ud til fordel for de dansksindede.
Valgdeltagelsen var på 90 %. I Oksenvad blev der afgivet 437 danske stemmer og 79 tyske, i hele Zone 1 var tallene 75 431 danske og 25 081 tyske.
Ved en fredelig afstemning blev Nordslesvig til Sønderjylland.
I Mindelunden for faldne sønderjyder under 1.verdenskrig står:
Peter M. Pors
05-02-1883
09-06-1918
Oksenvad Polen
Om det er min bedstefars fætter, ved jeg ikke, men det har i hvert fald været nær familie. Den faldnes forældre valgte ikke at flytte nord for Kongeåen i tide. Omvendt var det et held for de fem brødre Niels, Kristian, Marius, Søren og Peter, at deres forældre tog beslutningen i 1879 om at rykke hele familien til Harte.
Og hvad har den historie så med Timring lokalhistorie at gøre?
Ikke så meget – bare det, at Peter Pors` barnebarn har levet det meste af sit voksenliv i Timring.
mvh. Kirsten Pors Madsen
Andre historier
-
Købmand Niels Jersild Lauridsen
Jersild Lauridsen drev sin købmandsforretning i Hammerum, Hovedgaden 83, fra 16. august 1921 og til han lukkede 8. juli 1976.Han købte forretningen den 16. august 1921 af træ-handler Martin Urskov for 25.000 kr.Jersild Lauridsen er født 3. januar 1893 i Aulum. Han startede ved landbruget men kom senere i lære som træskomager og træskohandler, dette […]
-
Aftægtkontrakt fra Ørnhøj, 1896.
Aftægtskontrakt var en særlig forsørgelseskontrakt, der blev indgået ved overdragelsen af en landejendom. Den, der overtog ejendommen skulle give den tidligere ejer og hans hustru underholdning så længe de levede. En sådan kontrakt blev sat til værdi og denne værdi ganget med fem var størrelsen på den prioritet, som skulle tinglyses som en første prioritet […]
-
Margrethe Tjagvad Madsen
Et Menneske har Rødder. Magrethe Tjagvad Madsen, født i Kilde, Aulum sogn 1891. Magrethe Tjagvad havde et rigt og spændende liv. Arkivet har modtaget arkivalier om en meget spændende dame, som kan tilskrive sig Landmandskone – Møllerkone og Syerske. Har været Kogekone i 30-40 år. Foruden at være meddeler til Herning Dagblad. Vi vil her […]