Hammerum friskole og efterskole.
Hammerum friskole er oprettet af friskolekredsen, hvis formand er gårdejer Johannes Rasmussen, Birk, i l948. Fra 1954 er Hans Appel leder af skolen.
Den samme kreds stod bag Hammerum efterskole, der begyndte sin virksomhed den 3. november l959. Forstander blev Hans Appel, der således er leder af begge skolerne.
De to skoler er ikke blevet til for at undervise børnene på anden måde, end det sker i folkeskolen. Efter at man har ført den blå betænkning, der for en stor del er præget af tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensens grundtvigske livssyn, ud i livet, kan også folkeskolens elever nyde godt af en kundskabsmeddelelse, der er frigjort for de traditionelle, stive former. Hans Appel vil hellere fremhæve den fordel det er for børnene at søge “den lille skole” frem for den store folkeskole. I friskolen er der bedre mulighed for at tage sig af den enkelte, hvortil kommer den lettere adgang til kontakt mellem leder, lærere og forældre.
Når man ser den store, smukke valgmenighedskirke på Tornebuskehøg, bliver man klar over, at der findes en stor og livskraft til grundtvigsk menighed i Gjellerup sogn. Måske undres man så over, at den på det undervisningsmæssige område først blev aktiv i l948. Måske kan vi finde noget af forklaringen ved at gå tilbage i tiden.
I 1862 blev lærer Thomas Nielsen kaldet til lærer i Birk. Ved hans virksomhed vaktes et stærkt åndeligt røre i sognet. Han oprettede i 1867 en højskole i Hammerum, der begyndte med 15 elever, og styrede den selv indtil l87l, da det politiske liv indfangede ham. Højskolen blev så købt af Rasmus Nielsen, der ledede den indtil l879.Så blev også han folke-
tingsmand, og N. Vigtoft blev skolens forstander indtil l884. Hans hustru havde en overgang en friskole, men da forstander parret rejste fra egnen, blev både højskole og friskole nedlagt.
Den virksomhed, som højskolen havde udøvet i Grundtvigs retning, var medvirkende til, at man i 1904 sammen med Herning stiftede Valgmenigheden, netop de samme mennesker, som havde sluttet op om højskolen, og deres efterkommere. På skolevæsenets område havde man en god støtte i lærer
Mikkelsen Tønning ved Busk skole.
Imidlertid var Indre Mission efterhånden blevet så stærk, at den besatte alle pladser i sogneråd, skolekommission og menighedsråd. Dette fik dog ingen betydning, så længe de lokale myndigheder i rimeligt forhold tog hensyn til grundtvigske ansøgere ved besættelsen af lærerstillinger.
Men i 1940-erne blev den eneste lærer af grundtvigsk indstilling, kirkesanger i valgmenigheden, forflyttet, og i hans sted antog men en tilhænger af Indre Mission. Denne tilsidesættelse af et talstærkt mindretals
berettigede ønsker kunne man ikke tage, og man tog som følge heraf den beslutning at oprette en friskole, som altså begyndte sin virksomhed i l948.
En af de ivrigste forkæmpere for skolen var Rasmus Nielsens datter, og både hendes mand og hendes familie fulgte hende. Hun er nu 90 og bor på førstesalen over skolen, som i øvrigt er indrettet i en gård, der i sin tid tilhørte Rasmus Nielsen.
Efterskolen kom som en naturlig overbygning over friskolen. Allerede i 1951 blev arealet til den købt af nogle af dem, der havde medvirket ved bygningen af friskolen.
af forstander Hans Appel.
Andre historier
-
Aftægtkontrakt fra Ørnhøj, 1896.
Aftægtskontrakt var en særlig forsørgelseskontrakt, der blev indgået ved overdragelsen af en landejendom. Den, der overtog ejendommen skulle give den tidligere ejer og hans hustru underholdning så længe de levede. En sådan kontrakt blev sat til værdi og denne værdi ganget med fem var størrelsen på den prioritet, som skulle tinglyses som en første prioritet […]
-
Fortælling fra Nøvling om besættelsestiden.
Nøvling den 9. april 1940. Da vi vågnede om morgenen, var der mange flyvemaskiner i luften, store sorte maskiner med hagekors på, det var ikke rart at se. Så kom vores gode naboer, Line og Thomas Jensen, hen til os for at høre radio, vi havde fået radio dengang. Vi var meget utrygge ved det. […]
-
Ørnhøj Cementstøberi
I 1912 byggede Cementstøberi Høgholm i Struer et cement støberi i Ørnhøj. Han havde leveret en del tagsten til de første huse, der blev bygget samtidig med stationen. Cementstøberiet blev bygget, hvor Brugsforeningen eller Museet ligger i dag. Der blev også bygget bolig til cementstøberen. Den lå på hjørnet af de gader, der i dag […]