Hammerum hovedgade 85
Mange kan stadig huske bygningen på hjørnet af Kristiansgade og Hovedgaden i Hammerum.
I 1973 blev den nedrevet for at give plads til parkeringsplads ved den nyopførte bankbygning. Historien bag denne gamle bygning går langt tilbage til sidst i 1800 tallet. Da var det bolig for distriktsjordemodern.
I 1900 blev den efterset og erklæret for dårlig til menneskebolig, og der blev bygget en ny bolig til Jordemoderen i Vestergade, det er nu Hovedgaden nr. 85
Efter at jordemoder Sine Mikkelsen i 1902 flyttede til sin nye bolig, (der nu er en del af Hammerum efterskole) indrettede slagter Kr. Jakobsen slagterforretning. I flere år med tilhørende slagtehus — efter nuværende love og begreber under meget primitive forhold. Den næste ejer var tømrer Peder Sepstrup, hvorefter Knud Hjørnholm overtog den og havde mælkeudsalg. I udsalget var der en aflang vandbeholder hvor der stod en række mælkejunger med de forskellige slags mælk blev holdt nedkølet så godt det nu lod sig gøre. Her kom byens borgere så med deres mælkekande eller spande og fik en liter sød, kernemælk, fløde og måske smør. Lige efter krigen blev den overtaget af Albert Frederiksen, og skiftede herefter ejer nogle gange, indtil smedemester Martin Svinth byggede huset om og havde en tid cykelforretning.
Den sidste af ejere var Tage Jensen, der nok af mange huskes især for pølsevognen. Der sad en klokke man ringede på, og man kunne se Tage rejste sig af lænestolen hvor han sad foran fjernsynet, for at komme ud til et par unge mennesker der så fik sulten stillet At der forsvinder en ejendom for at give plads for noget nyt er i sig selv ikke så usædvanlig, men at en bolig bliver erklæret uegnet til menneskebolig, og så benyttes som sådan i over 70 år er nok lidt usædvanlig.
Andre historier
-
Studefolden i Stråsø Plantage
Midt inde i Stråsø Plantage ligger i en lille lysning en stor cirkelformet jordvold kaldet ”Studefolden”. Volden er nu ca. 1 meter høj og er opbygget af lyngtørv. Volden har utvivlsomt været højere og med næsten lodrette vægge på den indvendige side, hvilket har betydet, at dyr ikke havde let ved at bryde ud.Alderen på […]
-
Hammerum friskole og efterskole.
Hammerum friskole er oprettet af friskolekredsen, hvis formand er gårdejer Johannes Rasmussen, Birk, i l948. Fra 1954 er Hans Appel leder af skolen. Den samme kreds stod bag Hammerum efterskole, der begyndte sin virksomhed den 3. november l959. Forstander blev Hans Appel, der således er leder af begge skolerne.De to skoler er ikke blevet til […]
-
Nielsen, Christen Hansen
Frølund, Gjellerup sogn Født: 1855 i Fjelstrup, sønderjylland — Død: 1937 i Frølund Han blev også gift med Else Marie Rasmussen født den 1 januar 1863 i Ikast og død den 6 februar 1947 i Gjellerup. Christian N. Hansen overtog gården ”Meldgård i Frølund omkring 1880 og blev samme år gift med Karen Marie Jensen. Ejendommens […]