Herning Historie

Hjemmesyerske i Herning

Birtha Leth, der er født i Søby i 1906, kom som ung til Herning for at arbejde. Først som ung pige i huset og derefter kom hun på Centralhotellet, men da familien ikke syntes, at der var nogen fremtid i det, kom hun i lære på systuen hos Carl F. Nielsens kjolefabrik på Museumsgade i Herning. Her syede man virkelig pæne kjoler, og jeg tror, at det var et godt lærested, for her skulle tingene være i orden og det var en helt anden kvalitet syning, end den man som oftest ser i dag.

Min mor havde nok fornemmelsen for syning for hun kom fra en familie hvor hendes mor og mormor syede kjoler m.v. og også for fremmede.
Ud over mor, så blev tre af hendes søstre også syersker.

Carl F. Nielsen blev altid omtalt meget rosende, og hun var meget glad for at være der.
Mor fortalte engang en lidt morsom anekdote derfra: Fruen havde sendt et af de unge mennesker på fabrikken af sted efter 2 billetter til Bethania, og vedkommende kom tilbage med besked om, at det ikke kunne lade sig gøre. Han havde nemlig været på stationen og ikke i missionshuset. Det havde de moret sig meget over.

Mor blev meget dygtig til at sy, og hun syede meget til sig selv og mig og senere også til min bror og senere igen til børnebørnene, og når jeg tænker på de finesser hun kunne lave på vores kjoler, så er jeg fuld af beundring. Jeg syr selv en del, men kommer aldrig op i den klasse.

Birtha Leth

Da hun blev gift holdt hun op med at arbejde – det gjorde langt de fleste på de kanter – og man beskæftigede sig med at holde hjemmet og passe børnene.
Hos os var der, fra jeg blev født og 10 år frem, kun mig at passe, og jeg var ikke ret gammel, da min mor begyndte som hjemmesyerske. D.v.s. at hun fik arbejde hjem fra en fabrik, og så sad hun ved sin symaskine i køkkenet og syede, og det var jo også praktisk, for så var hun jo hjemme og kunne passe mig og senere også min bror og så kunne hun jo ordne huset ind imellem.

Når hun ikke kunne nå at blive færdig til sytøjet skulle afleveres, så sad hun og syede den halve nat, og så var der ”sådan en dejlig ro til det” og min mor havde nok ikke så stort behov for søvn, for jeg kan ikke huske, at hun var træt om dagen.

Og måske har hun alligevel været det, eller også har hun bare været uopmærksom et øjeblik, for jeg kan da huske, at hun et par gange har syet nålen ned gennem en negl i fingeren. Så det kunne også være en lidt farlig arbejdsplads.

Min mor har syet for en del forskellige fabrikker. Det første jeg kan huske, var at hun under krigen syede for Zink, der havde fabrik på Th. Nielsensgade (den sidste del mod Silkeborgvej), og jeg husker det, fordi man fra fabrikken kunne se ned i Falcks parkeringsgård, og her stod den Falckbil, som var blevet beskudt på Sundsvejen, og 2 Falckmænd var blevet dræbt. Det har der jo været en del snak om, kan jeg forestille mig, så det har gjort et stort indtryk

Derefter kan jeg bedst huske, at hun i en del år syede for Chicki på Silkeborgvej. Det var kjoler hun syede for dem, og der skulle syningen også være i top.
Her skulle hun selv hente og bringe sytøjet, som hun fik med hjem i en stor brun æske med læderrem. Hun cyklede så frem og tilbage mellem Møllegade og Silkeborgvej med disse store æsker med sytøj.

Jeg var en stor skolepige dengang, så jeg er også blevet sendt af sted med æskerne, men det brokkede jeg mig over, men der hjalp ingen ”kære mor”

Min onkel – Gunnar Buur Jensen – havde fabrik i Smallegade, og strikkede stof til badedragter og her var mor også ansat nogle år og syede badedragter hjemme.
Det er lidt sjovt, for en meget populær model var jeg med til at ”designe” (sådan hed det ikke dengang), fordi jeg fik et stykke rundvævet stof, som jeg morede mig med at arrangere på mig selv, og den blev ”en sællert”

En overgang syede mor også for Troelsens og for en der hed Julius Jensen, men hvad hun syede der kan jeg ikke huske, men hans datter blev senere gift med min fætter, så det er nok derfor jeg husker det.

De seneste år hvor min mor var på arbejdsmarkedet, syede hun for Carite i Højgade. Her lavede man gymnastiktøj i alle mulige farver og faconer, så det har min mor også syet.
Min moster var også ansat her som tilskærer.

Denne moster havde tidligere systue hjemme og syede kjoler for fremmede. En anden moster havde også systue, og hos hende har jeg brugt meget tid på at se i de store smukke modejournaler. Mosters kunder kiggede jo også i dem, og valgte en detalje fra een kjole og en anden fra en anden kjole, og så tegnede moster kjolen, så kunden kunne se hvor den ville blive.
En tredje moster var hjemmesyerske som mor.
Der må næsten være et gen for syning i familien, når deres mor og mormor har syet – de har syet og flere børn og børnebørn kan også sy.

Den symaskine, min mor havde, var en elektrisk maskine fra Singer. Den sad i et bord a la dem der blev moderne at have i stuen (uden symaskine). Det var jo som hjemmesyerske nødvendigt med en elektrisk symaskine, men mange, der kun syede til sig selv, havde dengang en trædesymaskine, som lignede den elektriske, og så vidt jeg husker, skulle man træde på et fodbræt og vippe det op og ned, så maskinen syede, men jeg synes også, der var noget med et stort hjul, man skulle dreje i højre side af maskinen.

– Og havde man ikke en symaskine, så kunne man klare sig med en synål. Jeg kan huske, at moderen til at par af mine legekammerater, syede blomstrede kjoler til pigerne i hånden med en synål. Jeg tænker det har været kort efter krigen, da der igen kom lidt stof frem
Det var jeg jo ikke vant til at se, så det har gjort et stort indtryk på mig, siden jeg husker det endnu.

Mor skulle på et tidspunkt have en ny symaskine, og det skulle absolut være en Singer, for det var det eneste, der var rigtig godt kram. Det var det nok også, for jeg tror kun hun har haft to eller måske tre symaskiner..

Men selv om maskinen var god, så kunne arbejdet jo godt drille, for alle stoffer er jo ikke ens at sy i, og i nogle modeller kunne en detalje jo også drille eller være sådan, at det tog for lang tid at sy den i forhold til lønnen.

I Herning udviklede der sig jo efterhånden en fabrik i hver anden kælder og bagbygning, og der var i en del år et utal af hjemmesyersker.
I dag er det vist fortid at være hjemmesyerske, eller i det hele taget syerske her i Danmark, men det har vel nok beskæftiget mange i de gode år for tekstilindustrien.

 

23/9-07

Opdateret