Hus og have

Vi flyttede til det nye hus i efteråret 1974, så indflytterfest og kobberbryllup blev slået sammen, nu
havde vi plads nok, 250 m” Det hele opvarmet med oliefyr, der dog senere i 1983 blev udskiftet
med halmfyr og endnu senere 1999 med flis.
Det var gode alternativer til olien, især fordi vi selv havde det hele på ejendommen.
I 1975 skulle så haven lægges an, og med masser af plads, kunne den næsten ikke blive stor nok.
Det blev en drøj start for 75 0g 76 var usædvanlig tørre – så ukrudtet klarede sig bedst.
Vi var meget glade for vores have, men i de år hvor jordbærrene fyldte alt i sommermånederne kneb
det med at få den passet. Vi fant da på at kalde det en skovhave,hvor der kun skulle slås græs.
Det hjalp vældigt på samvittigheden, nu skulle kun det nærmest huset holdes i orden.
Da så jordbærrene stoppede og vi kun havde juletræer, som jo ikke krævede så meget om
sommeren, kunne vi igen glæde os over at holde haven pæn.
Selve haven var nok mest min afdeling, men så havde Egon resten af de 17 tdr land
Der blev plantet vilde roser , sået viltagre, drysset gyvelfrø, slået stier overalt, tømret bænke som
blev spredt ud over det hele så man overalt kunne sidde og nyde naturen.
Da vi købte stedet var der næsten ingen træer, kun gamle læbælter.
Og da vi blev nødt til at flytte os, på grund af motorvejen, boede vi midt i en dejlig skovhave.
Da først frustrationen, over at blive tvunget væk fra det vi i årene havde bygget op, havde lagt sig
kunne vi koncentrere os om at bygge en ny have op på Sinding Kirkevej 1.
Det blev fortrinsvis gjort med planter fra den gamle have, så de forskellige planters historier flyttede
med, hvilket var en stor trøst.
Heldig vis har vi hundredvis af billeder og videoer fra tiden på bakken, som kan understøtte
minderne.
RUTH NORS
Andre historier
-
En nabostrid
Før udskiftningen, medens en del af jorden endnu lå under fællesskabet, kunne der let blive anledning til stridigheder, det findes der flere eksempler på. Markerne lå spredte på de mest dyrkningsegnede steder, og det mellemliggende hede og overdrev lå under fællesskabet og her kunne enhver græsse sine kreaturer og får. Det er klart, at det […]
-
Branden på Nr. Karstoft i 1860
I Skarrild sogn, findes der som i andre sogne, i 1800tallet, flere personer der er under fattigforsørgelse – i 1858 ansøger Christen Andersen Knudsen og Ane Kjerstine Pedersen om fattigforsørgelse i Skarrild. Ane er fra Fabjerg sogn, Skodbjerg Herred og Christen fra Ølstrup sogn, Bølling Herred, han har arbejdet på Nr. Karstoft som ung. De […]
-
Dagligliv i Ørnhøj under besættelsen
I 1943 kom tyske soldater til Ørnhøj. Det begyndte med at Missionshuset og brunkulsarbejdernes Fritidshjem blev beslaglagt, og blev indrettet til belægningsstuer for soldaterne. Senere kom turen til Askov skole. Det gav en mærkelig stemning i byen, for de beslaglagte bygninger var omgivet med piktråd og der gik bevæbnede vagter rundt om bygningerne. Så vidt […]