Jordmoder i Skarrild/Arnborg og Sdr. Felding/Assing
Maren Fisher bliver ifølge bestalling fra amtsmand Tillish i Ringkøbing, ansat som jordmoder for Skarrild, Arnborg, Sdr. Felding og Assing sogn fra d. 1/11-1838. Familien kommer direkte fra København, hvor hun formodentlig har fået sin uddannelse, men hun er fra Ringkøbing Amt, barnefødt i Ferring sogn
Hun skal bosætte sig i Skarrild by, eller tæt derved, da dette må være midtpunktet i det store område, hun nu skal være jordmoder i. Hun har vel som de fleste jordmødre på landet, levet et isoleret liv uden kontakt med sine kolleger. Bundet til hjemmet og arbejdet, hvor hun hele tiden skulle stå til rådighed. Når hun forlod sit hjem, skulle der altid være en person der vidste hvor jordmoderen kunne findes, eller der skulle anbringes en tavle i vinduet med besked derom, og om aftenen skulle der stilles en tændt lampe ved siden af tavlen.
Hendes mand Christen Lauridsen Fischer er daglejer. De første år i Skarrild, ser det ud til de bor til leje hos gårdejer og enke Else Marie Jensdatter i Skarrild, i løbet af årene, bor de også til leje i et hus ved Skarrild kirke, lejer sig senere ind i en gård i Krogh (Skarrild by).
I 1843 søger Maren Fischer Amtsstuen om understøttelse i hendes virkelige trang. Hun møder op til sogneforstandermødet d. 8. mai, hvor man forhandler sagen, og forlangte indtil videre 1 Skp. Rug og ½ Skp. byg af fattigkassen, og det får hun af hvert sogn.
Marts 1844 forholdene for Maren Fischer har været dårlige, hun har fået inddraget sit bestallingsbrev af amtet, fordi hun fået understøttelse af fattigkassen, som ikke er blevet tilbagebetalt. Det ser ud til familien har fået betalt sin gæld, og Maren kan få udbetalt sin 10 Rbd., som nyder i halvårlig løn.
1850 Maren Fischer er tilsyneladende ikke tilfreds med den aftale hun lavede da hun blev ansat i 1838, hvor hun i stedet for at anvende et jordlod med hus, hellere ville have betalingen på 38 Rbd, og selv skaffe sig beboelse. De 4 sogne er dog villige til at give hus og jordlod, imod de får tid til at anskaffe dette.
Maren Fischer mener nu, at aftalen kun har været gældende fra år til år, men sognerådet mener aftalen er statisk, og at det er lidt underligt at hun først gør indsigelser over det 12 år efter aftalen er lavet. Sognerådene får så i marts 1851 en aftale med Peder Madsen i Gammelgård, om han skal give hende standsmæssig bolig og land samt ildebrændsel, imod at få 39 Rbd om året af jordmoderdistriktet. Da Maren Fischer erfarer dette, ændrer hun mening og er godt tilfreds med den gamle aftale om selv at sørge for bolig, land. Hele forløbet ser ud som et forsøg fra Maren Fischer side, på at få forhøjet lønnen, hvilket måske også kunne være rimelig nok, efter 12 års forløb, men det lykkedes så ikke. Hun må endda skrive under på at, denne aftale skal uforandret være gældende og stå i kraft så længe hun er jordmoder for bemeldte distrikt.
1853 Jordmoderen anmoder om at få tørv af Sdr. Felding-Assing beboere, 1855 Maren Fischer søger fra sit embede i de 4 sogne og får job i Brejning sogn som jordemoder, men allerede i 1856 kommer der andragende fra Brejning sogn, de vil gerne have refunderet de penge, de har betalt Maren Fischer i fattigunderstøttelse, hvilket Skarrild sogn ikke helt er med på. Hun er i ca. 1855 blevet skilt fra hendes Mand Christen Fischer, og i 1858 henter Skarrild sogn hende hjem til sognet, da hun er understøttelsesberettiget her, og man ikke mere vil betale til Brejning, det er billigere at have hende hjemme i sognet. Hun kommer til at bo i Christen Mouridsen færgehus.
Nov. 1858 bliver der fra Amtets side bevilget hende en pension på 15 Rbd – hun er da knap 50 år gl. og har 2 hjemmeboende børn, Jens på 11 og Juliane på 8. Maren Fisher dør 56 år gl. i 1869.
Andre historier
-
Mads Raunsbjerg
Selv om Mads Raunsbjerg ikke havde taget nogen eksamen som dyrlæge, så havde han en vældig praksis, måske en af landets største, i hvert fald strakte den sig over næsten 10 kirkesogne. Det er tusindvis af husdyr, han har kureret i de godt 60 år han praktiserede. Hans kone Hanne støttede ham på bedste vis, […]
-
DET GRÅ GULD
Mergel på Bredkjær i Nøvling I Bredkjær findes en skat. Sådan blev der sagt i begyndelsen af sidste århundrede. Og det viste sig at være sandt. Skatten bestod nemlig af forekomsten af mergel og rigtig meget af det. Peder Bredkjærs bedstefar, af samme navn, havde lavet prøveboringer og fundet mergel på sin jord. Fra tidligere […]
-
Nøvling Andelsmejeri 1890 – 1965
Af Svend Aage Madsen Nøvling Andelsmejeri var et af de første mejerier, der blev opført her på egnen. Til gengæld var det også det første, der blev nedlagt.I 1890 besluttede landmændene i Nøvling-området sig for at opføre et andelsmejeri, og den valgte bestyrelse fandt efter de indledende manøvrer hurtigt en efter deres mening egnet plads. […]