Juletræes produktion og salg
I 1980 plantede vi de første rødgran juletræer, som blev salgsklare til vores sølvbryllup i 86 og vi
fortsatte med at plante. Men nu plantede vi mest nordmandsgran.
Det er et pænere og mere populært juletræ, som holder nålene bedre. Eksport var en stor del af
juletræshistorien. Skovdyrkerforeningen sørgede for salg og transport til mange steder i udlandet, vi
skulle bare fælde, nette og pakke træerne. Læsningen foregik med halmtransportør.
Vi plantede, jeg tror 15 forskellige slags pyntegrønt. Det var ikke dem alle der var efterspurgt, men
vi solgte en hel del til Gasa i Holstebro, især zypres i bundter, og nobilis i buketter.
Vi solgte også meget fra vores julestue hvor vi havde mange forskellige ting, bla pyntegrønt, til
dekorationer og afdækning.
Ruth var god til at lave dekorationer, og dem var der god salg i, sammen med gravbuketter m m
Vi solgte også en del i kommission for andre, som det kan ses på vedlagte billeder. Vi havde hvert år
besøg af grupper feks spejdere, gadeforeninger, familiegrupper og sidst men ikke mindst smedenes
fagforening, jern og metal hvor der tit var over 200 med, og de medbragte selv æbleskiver og
julemand. Det var meget festligt.
Vi havde selv gennem alle årene en tradition med hjemmelavet varm hyldebærsaft, som folk kunne
varme sig ved, efter turen til skovs.
En ting er at sælge juletræer, de skal også sås plantes og dyrkes Jeg såede selv vores små planter i
frøbed, som var en hel speciel blanding, som skal være rigtig sammensat. Man køber forspirede frø
ved en anerkendt frøfirma, og de spirer hurtig og står 2 år i frøbed, dernæst bliver de priklet ud og
står i prikkelbed ca 3 år. Det var et arbejde jeg holdt meget af. Derefter skulle de plantes og det
foregik med vores egen maskine, som vi også brugte til jordbærerne.
De skulle jo også holdes rene, og til det lejede vi sprøjtefirmaer gennem skovdyrker foreningen.
Der var også en anden mulighed, for man havde forsøgt med får og det skulle være racen
Shorpshire, der var bedst egnet til det. Det gik også fint i starten, men man skulle holde øje med
dem. Der kunne være en enkelt som åd af træerne og det lærte de andre, så gik det galt
Til sidst blev vi trætte af det fåresjov, og de blev solgt.
Udover renholdelse skulle træerne topreguleres m/m, og gødes to gange årlig.
Det var en utrolig spændende tid med juletræer og pyntegrønt, Vi kom til at kende mange
mennesker i det midtjydske, gennem de 33 år vores juletræsproduktion kom til at vare, og vi nød
dem alle sammen.
Det hele fik en brat ende i 2013 da det hele blev eksproprieret og fjernet.
Egon Nors
Andre historier
-
DET GRÅ GULD
Mergel på Bredkjær i Nøvling I Bredkjær findes en skat. Sådan blev der sagt i begyndelsen af sidste århundrede. Og det viste sig at være sandt. Skatten bestod nemlig af forekomsten af mergel og rigtig meget af det. Peder Bredkjærs bedstefar, af samme navn, havde lavet prøveboringer og fundet mergel på sin jord. Fra tidligere […]
-
Hedens højeste punkt
Fra Råsted gennem Vind og Agerfeld til det højeste punkt i Vestjylland: TihøjeAf Esbern Jespersen Nedenstående artikel blev bragt i Holstebro Dagblad, den 1. august 1966:Hver egn har sin charme. Vestjylland har sine skønne steder, som man ikke finder magen til andre steder. Og det ’rigtige’ Vestjylland er ikke begrænset til Hjerl Hede og Kongenshus […]
-
Damgaard, Mads Eg
Født: 1913 — Død: 1999 Fabrikant, æresborger Fabrikant Mads Eg Damgaard blev udnævnt som Hernings anden æresborger ved sin 75 års fødselsdag i året 1988.Han forlod egnen som 17-årig for at arbejde i tekstilindustrien, kom tilbage og startede et bomuldsvæveri. Efter krigen kunne han se mulighederne i at specialisere sig og valgte at fabrikere tæpper. […]