Karstoft Friskole
Hvis vi skruer tiden tilbage omkring 1880, var Karstoft endnu ikke en landsby 1884 samarbejdede man i Karstoft om en skytteforening – og da gårdmændene var grebet af tanken om den frie skole, blev man ved samme lejlighed enige om, at oprette en friskole. 1908 startede så friskolen, som fik til huse i Karstoft Forsamlingshus. I 1921 var skolestuen adskilt fra den øvrige del af forsamlingshuset med en bræddevæg. Når karlene i vintertiden kom til gymnastik om aftenen, blev brædderne pillet ned, for om morgenen at blive sat op igen. Skolen startede med 12 børn. Første år hed lærerinden Jutta Kristensen, og de efterfølgende lærerinder, blev alle hentet fra Hoven kvindehøjskole. Af andre lærerinder kan nævnes Agnes Kristensen (Jutta´s søster), som senere blev gift med gårdmanden Mads Eg fra gården Sønder Karstoft.
Friskolens udflugt til Herning – 1911
Avisartikel: Karstoft Friskoles første udflugt. Udflugten gik til Herning. Det var såvel for børn som forældre en stor oplevelse som man så hen til i lang tid. Turen startede fra Karstoft i vogne med hesteforspand mod Kibæk, og derfra med tog til Herning. I alt 24 elever med deres lærerinde Jutta Kristensen, nu Herning, samt næsten samtlige forældre var med på turen.
Der var bl. a. besøg i Søndre Anlæg i Herning og for børnene var det nok en af de største oplevelser, at de skulle fotograferes.
Lærerinden Frk. Jensen
I 1921 kom som 26 årig, Frk. Jensen til Karstoft, før hende havde der været 8 andre lærere, hvoraf kun en var en mand. Hendes løn var de første år 150 kr, hvert halve år, og frit ophold på gårdene. Udover undervisningen påhvilede det hende at sørge for god varme i kakkelovnen i skolestuen. Rengøring, herunder fernisering af gulve, var også et arbejde, lærerinden tog sig af.
De første år Frk. Jensen var lærer, gik børnene fra kommuneskole, i skole 2 dage i ugen om sommeren, og 4 dage i ugen om vinteren. Sådan var det ikke i friskolen, her gik børnene i skole 6 dage om ugen, hele året. De store klasser om formiddagen, og de små klasser om eftermiddagen.
Hver klasse var i skole 3 timer hver dag, og de havde: dansk, regning, danmarkshistorie, bibelhistorie, biologi og geografi. Selvfølgelig havde de også gymnastik, her var de så heldige at have en gymnastiksal at være i. Det var ikke almindeligt på det tidspunkt., hvor det kun var Skarrild skole der havde en gymnastiksal. Alle de andre små skoler havde gymnastik på ”legepladsen”. De havde også fortællefag, som børnene var meget glade for. Om søndagen havde de fri, og de sommer, påske, pinse og juleferie. Juleferien varede til hellig 3 konger.
1961 flyttede Friskolen fra Forsamlingshuset til egen skolebygning, der var blevet opført. Frk. Jensen valgte ved samme lejlighed at slutte som lærerinde.
Karstoft Friskole måtte lukke i 2007, efter at regeringen vedtog et lovforslag, om at afskaffe befordringstilskud. Skolebussen var den eneste mulighed for at komme til Karstoft, da stort set alle offentlige busruter til Karstoft er blevet sparet væk de senere år.
Kommentarer
Der mangler et navn på billedet af børn og voksne fra Karstoft friskole
inga kofoed andersen, århus c
S. Vestergaard, Stakroge
Hej Inga – fotoet findes i orginal på Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv, i Skarrild. Følger op på resten af dit svar snarest.
Andre historier
-
De små skræddere i Hammerum
Når de små skrædderes skab nu befinder sig i Lokalhistorisk Forenings lokaler, er årsagen, at familien Andersen er en del af vor bys historie, som bør bevares. Jeg vil prøve at skrive lidt om, hvad jeg har fået fortalt og selv husker om dem. Jeg kom til byen i 1929 som 10-årig, og da var […]
-
Poul og Trine
Poul Buddal og Trine Højbjerg boede i et lille hus, der lå i Halkjær Mose et par hundrede meter østen for Halkjærvej 23. Huset var oprindeligt opført som et træskur, der var beregnet til, at hestene kunne stå i skygge mens, der blev arbejdet i mosen, Der skete imidlertid at huset brændte, formodentlig fordi en […]
-
De gamle vejskiltes historie.
Sognerådet i Gjellerup havde opsat vejskilte rundt i kommunen der var lavet af træ og med malede navne. Efterhånden var malingen ved at være væk på de fleste af dem, og mange var helt rådnet bort. Der kom efterhånden flere klager fra fremmede som ikke kunne finde vej når de havde ærende uden for byerne. […]