Nanna Lundsgaard, Ørnhøj – fortæller om sit liv.
Nanna Lunsdgaard fortæller om sin ungdom i Holstebro og Ørnhøj, samt om hendes slagterforretning på Søndervang 6 i Ørnhøj.
Min far hed Andreas Skallebæk og var fra Vemb. Min mor var fra Baunbæk i Ulfborg. De boede først i Tusholt i Vinding, men omkring 1930 flyttede de til Ørnhøj. Vi var fire søskende, Aksel, Nanna, Vagn og Ester.
Vi boede i Søndervang 10. I samme hus boede familien Køhler og på loftet boede Jens Sørensen og hans kone. Vi var i alt 11 personer i huset. Far kørte i mange år rundt og solgte fisk, og mor var kogekone og hjalp bl.a. ofte på hotellet, når der var større arrangementer.
I maj 1940 da jeg var 16 år, rejste jeg til Holstebro. Jeg havde fået plads hos slagter Ølgaard Jensen på Brotorvet. Efter et år hos Ølgaard Jensen fik jeg plads hos en fru Christiansen også i Holstebro. Der var jeg kun et år, så flyttede jeg tilbage til Ølgaard Jensen, hvor jeg bl.a. hjalp med i slagterbutikken.
Det var under besættelsen, og kød kunne kun købes på rationeringskort. Den første tid havde vi ikke køleanlæg, men til aften blev kødet læsset på en trækvogn og dækket til og så kørt op gennen Nørregade til slagteriet, hvor det blev opbevaret i køler, til det blev kørt tilbage næste morgen. Det var kun den første tid, jeg var i forretningen, så fik Ølgaard Jensen installeret køleanlæg. Det var jo under besættelsen, og der kom en del tyske soldater og købte varer i butikken. Efter at jeg var flyttet fra Holstebro, var jeg flere gange i Holstebro for at hjælpe hos Ølgaard Jensen.
Hjemme i Ørnhøj hjalp jeg flere steder, bl.a. var jeg et halvt år på Ørnhøj Station hos stationsforstander Thorbøll. Jeg var også en tid hos Anker Knudsen. I 1952 blev jeg gift med Søren Lundsgaard, som kørte rutebil fra Ørnhøj over Tim til Ringkøbing.
I 1952 boede vi i lejligheden over Marinus Dideriksen. Søren solgte ruten, og vi fik bygget huset med forretning her på Søndervang, hvor der blev indrettet butik. Arbejdet hos Ølgaard Jensen havde givet mig lyst til at arbejde med slagtervarer. I 1955 åbnede jeg et kødudsalg i Søndervang. Jeg købte det kød, jeg skulle bruge i butikken enten på slagteriet i Holstebro, Lemvig eller Ansager.
Da vi byggede huset, solgte Søren Ringkøbing ruten og kom til at køre rutebil for Charles Nielsen i Spjald, senere for Ørnhøjbanen og derefter for Ole Knudsen i Tim. Han kørte også en del for Møller i Ringkøbing og for Frede Christiansen i Ørnhøj.
Efter at have drevet forretning i 30 år, lukkede jeg butikken den 1. januar 1985. Vi byggede om, så butikken blev til soveværelse. Desværre døde Søren i 1987 kun 70 år gammel.
Nu er det næsten 25 år siden at Søren døde, og jeg bor stadig her på Søndervang, hvor jeg har boet næsten hele mit liv.
Mvh. Nanna, 2011
Andre historier
-
Industrisamfundet
af Frida Skov Olesen Kristian og jeg blev gift i juni 1937 i Åle kirke. Lige efter vielsen blev vores lille pige døbt, hun var fire uger gammel. Den dag stod for os som en dejlig dag at tænke tilbage på. Vejret var så godt som tænkes kan. Festen blev holdt hjemme på Brejnholm. Jeg […]
-
Om Kirkely, Hovedgaden 40, Skarrild i perioden 1974 – 1981
Vores far, Anders Studsgård, søgte og fik embede som sognepræst i Skarrild-Karstoft sogne og i april 1973 flyttede hele familien, dvs. vores forældre og vi 6 søskende i alderen 1-19 år fra Kongens Lyngby ved København til Skarrild Præstegård. Ældste søn, Ejvind på 19 år, valgte at flytte med, da han som HF-studerende endnu ikke […]
-
Benedikte Pedersen Kjærsgaard
Faster Benedikte. Benedikte Pedersen Kjærsgaard, som var hendes fulde navn, blev født på gården øster Hauge den 9. september 1896 som nr. 7 i en børneflok på 9, 2 døtre og 7 sønner. Den ene datter, som blev født i 1895, døde kun 4 mdr. gammel, så børneflokken kom til at bestå af 7 drenge, […]