Herning Historie

Om Hammerum friskole – i erindringens spejl

37 år – så længe er det siden, jeg en aprildag første gang mødte tanken om en “Hammerum friskole”.

Jeg var husmoderafløser, endnu inden dette begreb var stadfæstet som et lønnet job, men konen i huset var på sygehuset, og manden stod med sit arbejde, fire børn samt fem kostgængere, så der var hjælp behov.

En eftermiddag kom til dette hjem en ældre statslig dame. Hun præsenterede sig som Thyra Rasmussen og forespurgte, om man kunne tænke sig, at lade familiens børn undervise i en Grundtvig-Kolds friskole, eftersom en interesseret kreds havde planer om at oprette en sådan.

Det var vigtigt at få tegnet det krævede mindsteantal af skolesøgende børn, og desuden at have nogle, at se frem til.

Manden i huset var dog ikke interesseret, men jeg brød spontant ind i samtalen med ordene: “Hvorfor er I dog ikke kommet til os?”.
“Jamen, hvem er du da?” spurgte Thyra, og da det var klarlagt, noterede hun os på listen. Vi kunne dog kun love at barn straks og 6t syv år senere, men lidt har også ret. Thyra gav mig et varmt håndtryk og udtrykte sin glæde over, at nogen selv meldte sig til.

Nu gik et par måneder, og en dag blev vi kaldt til et samtalemøde på Hammerum Højskolehjem, hvortil var indbudt et lederpar fra Palleshave friskole på Fyn.
De gav os dels et indblik i en friskoles daglige virke, og dels orienterede de om økonomi og andre praktiske ting vedrørende oprettelse og drift af en friskole.
Mødet var godt besøgt, og der var absolut enighed om, at arbejdet skulle fortsætte.

Et udvalg, bestående af Johannes Müller Rasmussen, Sigfred Kølbæk, Signe Kjær Andersen, Søren Christensen, Helga Iversen, Eva Fløe og Kristian Skov Olesen med assistance af Thyra Rasmussen og Kristine Smed, arbejdede nu bravt det næste årstid med at tegne medlemmer og bidragydere.

En sommerdag i 1948 var de nået så vidt, at der kunne sammenkaldes til stiftende generalforsamling. Her blev der redegjort for den øjeblikkelige økonomiske situation, vedtægterne gennemgået punkt for punkt, og med fuld tilslutning fra forsamlingen var den selvejende institution ”Hammerum Friskole” en kendsgerning – og jeg indvalgt i bestyrelsen, som i øvrigt bestod af udvalgets medlemmer bortset fra Helga Iversen, som ikke længere kunne afse tid til hvervet.

To landmænd, en fabrikant, en håndværker, en landmandskone og to arbejderkoner. Det kunne vel kaldes et bredt demokratisk udsnit af kredsen omkring den fremtidige skole. Der blev dog ytret lidt betænkelighed omkring os to fra arbejderstanden, men det blev slået hen med en bemærkning om, at det måske var godt nok med repræsentanter for dem “nedefra“.

Det første bestyrelsesmøde blev holdt hos Johs. M. Rasmussen to aftener senere, hvor bestyrelsen konstituerede sig. Johs. Rasmussen og Sigfred Kølbæk var nærmest selvskrevne til de to særdeles vigtige poster som henholdsvis formand og kasserer.
Kølbæk havde kontor med regnskabskyndigt personale og desuden forbindelse med revisionsfirmaet Jens Pedersen og co. i Herning. Et firma, der gennem alle årene har ydet skolen en solid støtte.

Posten som skriftfører lå ikke lige for, men vi tre damer blev bedt om en skriftprøve, som så kom til afstemning, med det resultat, at jeg kom til at føre forhandlingsprotokollen de følgende nitten år.
Nu fulgte en travl tid. Thyra Rasmussen, som boede i stuehuset til sin nedlagte landbrugsejendom, havde tilbudt, at skolen måtte overtage ejendommen, når der blev indrettet en bolig til hende selv i husets tagetage. Der skulle handles, omvurder optages lån til ombygning, skrives papirer og tinglyses dokumenter.

Der skulle træffes aftaler med håndværkere, indrettes lærerbolig, skolestue, toilet legeplads, graves ud og flyttes diger, alt så billigt som overhovedet muligt.
Skolekredsen, som fortrinsvis bestod af valgmenighedens medlemmer, havde tegnet sig for frivillige bidrag, en gangs eller årlige. Disse bidrag samt værdien af ejendommen dannede det økonomiske grundlag for statstilskud til skolens oprettelse og drift.
Der skulle skaffes inventar, og her kom de gamle skoleborde fra en moderniseret skole ind som genbrug.

Alt arbejde, som kunne udføres af kredsens medlemmer – med hånd- eller maskinkraft blev gjort i loyalt samarbejde ad frivillighedens vej, og hvem der ikke havde mulighed for at møde personligt, betalte en dagløn til en lejet arbejdskraft. Men både mænd og kvinder mødte trofast, når der blev kaldt. Dette frivillige arbejde blev prissat og gav tilskud.

Hammerum Friskole var en realitet, bygningen stod der, børneantallet var i orde 17 børn at starte med i en toklasset skole, og nu gjaldt det at finde en leder.
Jeg ved, at nogen har spurgt, hvordan og hvorfor jeg kom ind i arbejdet for friskolen. Måske er stedet for besvarelsen her.

Jeg er fra Fyn, hvor den danske friskoles vugge stod, og da der findes mange friskoler på øen, var det noget, jeg fra barnsben på mange måder var fortrolig med. Den skole jeg først gik i, var ledet i grundtvigsk ånd, jeg blev konfirmeret af en Grundtvigs præst, vi havde grundtvigske naboer til alle sider af mit hjem, og dertil var jeg som ung fire år i huset hos et stærkt grundtvigsk ældre ægtepar, præstegårdsforpagtere i Kelstrup præstegård, men tilsluttet Kerteminde valgmenighed. Det kræver noget styrke at bo i den ene ende af præstegårdens stuehus med sognepræsten i den anden ende og tilhøre en anden menighed.

Og hvad har så alt dette at gøre med et lederemne til Hammerum friskole? Jo dette forpagterhjem var barnløst, så de havde adopteret en moderløs dreng, der som voksen kom på højskole. En vinter på Frederiksborg og tre vintre på Askov. Han havde ledet ungdomsarbejde i grænselandet og havde overfor mig engang udtalt, at hans ønske var at blive lærer.
I vores søgen efter et lederemne til friskolen omtalte jeg ham til Johs. Rasmussen som foreslog at jeg skulle sætte mig i forbindelse med ham.

Gennem købmandskonen i Eskildstrup på Fyn – hun var hans kusine – fik jeg et brev viderebragt til han. Jeg skrev om skolen, spurgte om han kunne tænke sig at lede den, eventuelt tage den uddannelse, han måske manglede.

Hans svarbrev var en stor overraskelse. Han var netop ved at færdiggøre sin uddannelse til lærer på Elbek lærerskole. Her havde Johs. Rasmussen henvendt sig om et eventuelt lederemne. Forstanderen havde anbefalet Viggo Baun, som han hed at orientere sig netop om Hammerum friskole, og allerede inden han havde modtaget mit brev, havde han personligt aflagt et besøg hos Margrethe og Johs. Rasmussen, uden at vide at jeg boede i Hammerum og havde med friskolen at gøre, så overraskelsen var gensidig. Han havde hidtil arbejdet i landbruget, men var løbet fra plov og bondehors for at blive lærer, da han nærmede sig de 40 år. Desuden meddelte han, at han stod for at skulle giftes med Dolly Frederiksen, som havde ledet Revninge friskole på Fyn i 20 år. De to blev friskolens lederpar i de følgende seks år.

  • Ja – i erindringens spejl dukker mange enkeltheder frem, men det er jo netop disse, der skaber helheden.

Mvh. Karla Jørgensen.

(skrevet i 1984)

Opdateret