Oplevelser fra besættelsen 1940 – 45
Fortalt af Harry Kjær.
Vi boede på gården Fuglsang i Birk. Da tyskerne invaderede Danmark den 9. april 1940 var jeg 7 år
gammel. En dag i 1943 – 44 kom min fætter, Viggo Kjær Lundsgård fra København på besøg. Jeg
syntes det var spændene, far og Viggo havde så meget at tale om. Han blev og spiste til aften
sammen med os. Da det blev sengetid skulle han overnatte, han skulle bo ved os og være karl hos
far. De første nætter skulle han sove ved mig, det var meget spændene. Men foruden fætter Viggo
havde jeg fået en sovekammerat mere, midt imellem os lå en skarpladt maskinepistol.
Viggo var frihedskæmper, tyskerne i København var efter ham, så han var rejst over til Herning for
at skjule sig her, men han fortsatte med at udøvesabotage på banerne omkring Herning. I digerne
omkring i Birk havde han sammen med sin ven Jens Cristian Jansen og nogle andre, gravet mælke
transportspande ned til våben og sprængstof.
Viggo fik senere sit eget værelse ved os. En nat blev der en farlig larm ude på gårdspladsen, der
blev talt tysk. Far skulle have Viggo ud af huset i en vældig fart.
Min storesøster blev sendt op til ham, for at fortælle at tyskerne var her. Han smed maskinpistolen
ud af vinduet og hoppede selv ud bagefter, men i skyndingen glemte han at få pistolen med sig.
Det viste sig, at det kun var nogle fulde soldater, der ville låne telefonen for at ringe efter en bil,
men da vi slet ingen telefon havde, gik de ret hurtig.
Far skulle nu ud for at finde Viggo, han gik til de naboer hvor det var tænkelig, at han kunne være.
Han blev fundet ovre ved sin ven Jens Christian Jensen. Der havde han slået en rude ind i bagdøren
for at komme ind og tale med ham og var så blevet der til dagen efter.
En aften var Jens Christian Jensen med ude i Fastrup for at sprænge Vejlebanen. Da han senere var
på vej hjem over Fastrup enge, lå tyskerne og ventede, han prøvede måske på at flygte, tyskerne
skød ham i hvert fald. Han blev skudt i underlivet og blev taget med til Hammerum Missionshus,
som tyskerne havde det meste af krigen.
Klokken 6 næste morgen stod tyskerne udeved Them Kjær. Der var posteret 2 mand
bag ved huset og to på gårdspladsen, mens tre havde familien i forhør. Jens Christian
Jensen havde nemlig smidt pistolen fra sig ude i engen og den havde tyskerne fundet.
Han havde fortalt dem, at det var en han havde fået af Viggo Kjær Lundsgård og nu
skulle de have fat i Viggo. Them Kjær og Harry blev forhørt samtidig. Them gjorde
tegn til Harry, at han endelig ikke måtte sige sandheden som var, at han havde sovet
sammen med ham og at de havde ligget med en skarpladt maskinepistol imellem sig.
Der blev til al held ikke foretaget undersøgelse af huset.
Senere på dagen fik Them Kjær travlt med at få ryddet op i al den sprængstof og ammunition, der
var rundt om på gården.
Harrys søster og en person mere cyklede samme eftermiddag til Brædstrup gl. købmandsgård, hvor
Viggo Kjær Lundsgård boede, for at fortælle ham om hvad der var sket.
Senere kom Jens Christian Jensens svoger, Åge Christensen på besøg, måske for at fjerne det de
havde i de nedgravede spande.
Andre historier
-
Karen Tipsmark
Karen blev født den 23. april 1919 på Askov mark. Hun blev døbt Karen Graversen den 4. maj i Ørnhøj kirke. Hendes mor hed Kirsten Marie Graversen. Der er ikke oplyst hvad hendes far hed. Karens første år med moderen var hos bedsteforældrene Gravers Graversen og Anna. Som 14 årig den 2. april 1933 blev […]
-
Historien om Ørnhøj arkivs 2000 dødsannoncer
Vi skal omkring 100 år tilbage! Vores historie begynder i Grønbjerg, hvor Maren Laurisine Poulsen i 1915 blev viet til Ole Pedersen fra Hedegaard, Grønbjergvej 20. De blev boede på Hedegaard, hvor de fik to børn, en datter Ida og en søn Jens født i 1917.Allerede få år efter Jens var født begyndt hans mor […]
-
En stærk kvinde!
Den næste kvinde i rækken er Ellen Nielsen, Solsortevej 1, Timring. Hun blev født d. 9. maj 1923 i en søskendeflok på efterhånden 6 på landet i Skanderup, hvor hendes far var landmand og tækkemand. I en tidlig alder mistede hun sin mor. Efter konfirmationen var hun i huset, og senere kom hun i en […]