Herning Historie

Poul og Trine


Poul Buddal og Trine Højbjerg boede i et lille hus, der lå i Halkjær Mose et par hundrede meter østen for Halkjærvej 23. Huset var oprindeligt opført som et træskur, der var beregnet til, at hestene kunne stå i skygge mens, der blev arbejdet i mosen, Der skete imidlertid at huset brændte, formodentlig fordi en vagabond havde været uforsigtig med ild. Der var flere gange sket, at der var nogen, der overnattede i huset. Det blev genopbygget, men denne gang, i cementsten. Der blev et par værelser og et lille rum på loftet.
Poul var født i Fjaldene og var enkemand. Hans kone havde lupus, som er en form for hudkræft, som angriber næsen, så der bare bliver et par huller i hovedet. Det så skrækkeligt ud og det var almindeligt at patienten dækkede stedet med en klud, så det ikke så slemt ud. Der blev fortalt, at Poul var grim ved konen og kunne sige, at han håbede, at fanden snart ville tage hende, så han kunne blive fri for at se på hendes knortede grisetryne.
Trine var fra Vind, hun var også enke, der fortælles, ar hun var så grim ved manden, at han hængte sig, det kan der jo også være andre grunde til. Hun havde en datter, der ofte boede i huset.
Nu havde de to mennesker fundet sammen og var vist endda gift. Det var som at lukke to gale katte sammen. Der var slagsmål, skrig og skrål og jævnlig måtte politiet troppe op for at forlige gemytterne.
I gården Lyskjær, Mosevænget 30. boede Peder Mathiasen med sin familie. De var nærmeste nabo til Poul og Trine , Sønnen Martinus har som ældre fortalt mange historier om Poul og Trine. Hvis Peder Mathiasen og hans kone skulle i by, blev der sendt bud til Trine om at komme og passe på børnene.
Når Poul og Trine var oppe og slås, så var det som regel Trine, der fik tærsk. Engang ville Trine have hævn og hun allierede sig med datteren og de angreb Poul medens han sov til middag, men det gik sådan, at Poul fik overtaget og Trine og datteren måtte flygte over til Peder Mathiasens, hvor de sov i laden Efter et par dages forløb vovede Trine, at liste hjem medens Poul sov til middag. Men da hun kom til gavlen af huset, hvor huggeblokken stod, så hun, at Poul havde hugget hovedet af hendes kat. Så vendte hun tilbage og sov et par nætter mere i halmen.
Mathinus har fortalt at han engang som ung var med på et læs tørv, da de kom forbi Poul og Trines hus blev de budt ind til kaffe. Det gik godt til at begynde med, men så blev Poul og Trine uenige og det blev værre og værre og Poul greb mælkekanden og ville, kaste den i hovedet på Trine, men Martinus fik fat kanden og fik den taget fra Poul. Men de blev ved med at skændes. Da de kørte derfra med tørvevognen, så de Trine komme farende med Poul bagefter, det sidste de så var, at Trine lå på ryggen og Poul sad på hende og slog på hende.
Trine var ikke sart, købmanden har fortalt, at Trine en dag stod ude på gaden udenfor butikken, så kom Jens Kr. Refsgaard som sad i sognerådet. Trine spurgte om ikke hun kunne få lidt hjælp til tøj. Da Refsgaard ikke var så villig, så sagde Trine. Du kan selv se hvor store huller, der er på mine bukser, og så begyndte hun at trække op i skjørterne. Så fik Refsgaard travlt med at bevilge hende et mindre beløb til hjælp.
De, der kendte Poul og Trine godt, har fortalt, at det kunne være så hyggeligt at besøge dem. Hvis Poul var i godt humør kunne han både spille og synge og fortælle historier.
Der var ingen der siden har boede fast i huset. Den sidste, der har boet i
huset i Halkjær Mose var lille Tinus. Omkring 1950 overtog kommunen huset og i 1965 blev det fjernet

Opdateret