Herning Historie

RØHJ – Ringkøbing, Ørnhøj, Holstebro Jernbane.

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbanebane
I dag er der ikke mange, der tænker på, at Ørnhøj oprindelig er en stationsby, og dog har banen spillet så stor en rolle, at man kan sige, at uden banen havde der ikke været en by, der hed Ørnhøj.

I begyndelsen af dette århundrede blev det danske jernbanenet udbygget. Det skete ved hjælp af tre store jernbanelove, som blev vedtaget i henholdsvis 1894, 1908 og 1918. Banen fra Ringkøbing til Ørnhøj blev vedtaget under loven af 1908. Denne lov omfattede 5 statsbaner og 51 privatbaner.

På den tid sagde man, at enhver folketingsmand med respekt for sig selv havde sin privatbane. Ørnhøj-banen blev kaldt for I. C. Christensens bane. Disse privatbaner var udviklingsbaner, med det formål at bringe udvikling til afsidesliggende og tyndt befolkede egne.

Fotograf: Holger B.D. Sørensen.

Fotograf: Holger B.D. Sørensen.

Ørnhøj-banen skulle bringe udvikling til Nr. Omme sogn. Derfor skulle den gå fra Ringkøbing til midt i Nr. Omme, det vil sige, at den skulle ende i Spaabæk. I 1909 blev linjen stukket ud med endestation i Spaabæk. På det tidspunkt var Grønbjerg allerede en Mejeriby med forretninger og en del beboelseshuse, og i Grønbjerg mente man selvfølgelig, at det var mere naturligt at bygge stationen, hvor der i forvejen var en by, men så ville den nordre del af sognet ikke få så megen glæde af banen. Derfor blev der gjort et stort arbejde for at få banen forlænget til den nordre del af sognet. Initiativtager var Anton Halkjær i Store Halkjær. Det lykkedes virkelig at få planerne ændret, så den afsatte endestation i Spaabæk blev flyttet til Halkjær Mark.

Det var meningen, at stationen skulle have heddet Halkjær, men der var en anden station i Jylland af dette navn, derfor kom den i stedet til at hedde Ørnhøj, (efter den høj, der ligger ved kirken).
Det er omkring denne station at byerne vokset op. Da banen startede den 14. november 1911 hed den Ringkøbing-Nr. Omme-Banen (R.NO.J.), det blev i 1920 ændret til Ringkøbing-Ørnhøj-Banen. (R.Ø.J.).

Midlerne til banens anlæg blev tilvejebragt ved aktietegning. Aktiekapitalen blev på 1.486.500 kr. fordelt med 66,66 % til Staten, 32,04 % til kommunerne og 1,3 % til private. I Ringkøbing havde banen fuld optagelse på statsbanestationen, som varetog billetsalg, godsekspedition, sikkerhedstjeneste mv. For denne tilslutning blev der selvfølgelig betalt et årligt vederlag.

 

Ørnhøj stationsbygning.

Der var planer fremme om en bane fra Skjern over Nr. Omme til Aulum, derfor var der nedsat et jernbaneudvalg i Vinding, som skulle undersøge mulighederne for at realisere dette projekt. Senere begyndte folk i Vind at interessere sig for en bane fra Videbæk over Ørnhøj til Holstebro. Derefter blev Holstebro by interesseret i en forlængelse direkte fra Ørnhøj til Holstebro. Efter henstilling fra Holstebro frafaldt man planerne om en Videbæk-Ørnhøj-Aulum bane og i den store jernbanelov af 20. marts 1918 var Ørnhøj-Holstebro banen med. Den 28. august 1925 indviedes den nye bane.
Midlerne til denne banes anlæg blev også tilvejebragt ved aktietegning. Aktiekapitalen blev på 3.059.700 kr., fordelt med 67 % til Staten og 33 % til kommunerne. Ørnhøj-Holstebro banen fik driftsfællesskab med Ringkøbing-Ørnhøj banen, således at Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro blev betragtet som en jernbane, men indtil 1. april 1953 førtes der særskilte regnskaber. Hovedkontor og værksteder lå i Ringkøbing. Selskaberne var fælles om materiellet og samarbejdede til banen blev nedlagt.

Under den første verdenskrig fra 1914 til 18 blev der gravet mange tørv i Ørnhøj, som for en stor dels vedkommende blev læsset i jernbanevogne og sendt med toget til Ringkøbing. Under den anden verdenskrig fra 1939 til 45 var det brunkul, der gav arbejde til banen. På Ørnhøj station var der tre læssespor foruden det gennemgående spor. Men her havde Holstebro banen en fordel, fordi dens jernbanespor var kraftigere end Ringkøbing banens og derfor var det nødvendigt at lade nogle af de tungeste brunkulstog køre over Holstebro, fordi man var bange for, at Ringkøbing banens spor ikke kunne bære den tunge transport. Det var selvfølgelig med til at styrke Holstebro banens økonomi.

Der skete så yderligere det, at ved oprettelsen af kasernen i Holstebro, blev alt det tunge forsvarsmateriel til kasernen aflæsset i Nr. Felding, hvilket også kom Holstebro banen til gode.
Banen fik meget stor betydning for egnens landmænd. Først og fremmest var det tilførsel af mergel, som havde stor betydning til jordforbedring. Det kom fra de store mergellejer i Lervang. Jernbanevogne med mergel blev sat på bestemte steder på linjen og så skulle landmændene sørge for at vognen var tømt inden næste tog kom og tog den tomme vogn med tilbage. Det var i høj grad med til at øge planteproduktionen, så der kunne holdes flere husdyr, derved blev der mere for banen at køre med, fordi landmændene nu brugte mere foderstoffer og kunstgødning, og avlede flere husdyr, der skulle med toget til slagteri eller marked. Banen var således med til at give sig selv arbejde. Man må jo heller ikke glemme persontransporten, der også spillede en stor rolle. I de første år

Togbillet.

Køreplan

af banens levetid, var der ikke noget alternativ til jernbanetransporten, derfor betød banen et stort fremskridt og var af uvurderlig værdi for egnen.

Banen var anlagt med det formål at ophjælpe erhvervslivet i en tyndt befolket egn, en opgave banen løste på bedste vis. Langs dens spor voksede driftige stationsbyer op, hvis udvikling er fortsat efter banens nedlæggelse i 1961. Efter den anden verdenskrigs afslutning begyndte banen at miste sin betydning. Godstransporten blev mere og mere overtaget af lastbiler, der kunne føre godset direkte til dets bestemmelsessted.

For at gøre persontransporten mere tillokkende købte banen i 1947 to skinnebusser, som gjorde rejsen mere behagelig. Samtidig blev hastigheden sat op fra 45 km til 70 km/t. Først i 5Oerne købte banen fire rutebiler og kørte nogle busruter indenfor området. I 1960 blev man klar over, at banens levetid snart var forbi, derfor blev busruterne solgt. Charles Nielsen, Spjald købte de fire ruter og Søren Lundsgaard i Ørnhøj købte den femte. Persontransporten blev efterhånden mindre og mindre, fordi folk selv fik bil. I løbet af 50erne mistede banen sin betydning for egnen. På trods af besparelser blev underskuddet ved med at stige.
I 1960 besluttede generalforsamlingen, at banen skulle indstille driften med udgangen af marts måned 1961.
De implicerede kommuner ville ikke længere yde banen garanti for driftsunderskuddet, som i regnskabsåret 1960/61 udgjorde 240.169 kr. Banen transporterede i dette år 9.151 tons gods og der blev foretaget 95.120 rejser med banen. Den 31 marts 1961 kørte så det sidste tog på banen. Banen trådte i likvidation, og man begyndte af afsætte materiellet. Det drejede sig om 2.300.000 kg stålskinner, 73.000 sveller og ca. 1.000 telefonmaster, der blev udbudt til salg.

Ringkøbing Ørnhøj Holstebro Jernbanes opgave som kulturbane var løst og en epoke var slut.

 

Opdateret