Herning Historie

Skarrild Forsamlingshus

Lidt af Skarrild Forsamlingshus historie fortalt ud fra den gl. protokol

Dette er tiden, før radioen er blevet opfundet og fjernsynet slet ikke. Først i 1925 begyndte Statsradiofonien at sende i Danmark, og det har vel varet lidt før radioen var allemands eje.

I Skarrild sogn har beboerne, som andre steder i landet, brugt den sparsomme fritid, til at gå til foredrag, oplæsninger af bøger, og lignende.  Dette har formentlig foregået i Skolen, hvor man også mødtes efter kirkegangen. Der er kommet flere beboere i Skarrild sogn, og pladsen ved møderne, er  begyndt at blive trang. Først i 1900tallet flytter en ny mand til sognet, Laurids Lund fra Ikast, en ivrig idrætsmand, som synes at det er vigtigt at skolebørnene kan have gymnastik hele året rundt. Dette bliver startskuddet til at få oprettet Skarrild Forsamlingshus, Laurids og andre Skarrild beboerne, indrykker i februar 1914  en annonce i Herning Folkeblad

På mødet forelagdes der tilbud fra de 6 beboere, der havde købt det gl. Mejeri, om fri byggeplads til et forsamlingshus, på Mejeriets grund

Købmand Andreas Pilgaard tilbød et tilskud på 300,- kr. til bygningens opførelse og gårdejer Laurits Lund, Elkjær tilbød at tegne andele for 150,- kr.

Man ville forsøge at få forsamlingshuset bygget i løbet af sommeren, men først måtte et udvalg på 5 personer, nemlig Landbrugere Laurits Lund, Theodor Birkebæk, Peder Sandfeld og Karl Jørgensen samt Købmand Andreas Pedersen, ud at tegne andele i Forsamlingshuset, størrelsen på andelene blev bestemt til 10,- kr. hvor af den første halvdel skulle indbetales den 1. August og 2. Andel den 1. Nov. 1914.

Der bliver i første omgang tegnet 202 andele á 10,- kr. de fleste tegner sig for en enkelt andel, Laurits Lund tegner sig for 10 andele, Christian Birkebæk for 5 andele, mange af de erhvervsdrivende tegner sig for 2 andele, i Døvling køber man 1 andel pr. husstand, bortset fra Gårdmand Jens Nygård, der køber 2 andele. Det er dog ikke helt nok, men Laurits Lund, låner 1200 kr. til foreningen, hvoraf de sidste 850 kr. først blive tilbagebetalt i 1941.

Vedtægter bliver lavet, og heri står bl.a. at samlingshuset skal bruges af sognets beboere til at samles i åndelig og legemligt udviklende øjemed. Offentlig dans, udskænkning af spirituøse drikke samt kortspil er ikke tilladt i huset.

Til bestyrelsen valgtes Thomas Birkebæk 24 stemmer, Laurits Lund 22 stemmer, Peder Sandfeld 21 stemmer, Helms (Clasonsborg?) 18 stemmer og Albert Birkebæk 16 stemme – der blev i alt stemt på 20 personer.

Den 20. marts er bestyrelsen ude for at se Holing forsamlingshus, man får Tømrermester N. Overgård, Maskinesnedkeri, Vejely, Herning til at levere tegninger til forsamlingshuset, som skal ligne Holings, blot med nogle få forbedringer.

Han giver også et foreløbigt overslag, som dog overstiger det beløb, bestyrelsen havde tænkt huset må koste, og da man tillige mener, at huset var større end nødvendigt, blev bestyrelsen enig om at gøre huset 1 alen snævrere og 2 alen kortere end tegningen viser, således at salen bliver 12 alen vid og 16½ alen lang og stuen 6 alen x 6 alen, men ellers benytte tegningen i hovedtrækkene.

Overslaget udviste prisen på paptag (312 kr.) og tag af eternit skiffer (520 kr.), men da eternit skiffer vilde fordyre taget med over 200 kr., blev det vedtaget at benytte paptag.

N. Overgaard råder bestyrelsen til at gøre akkord med de stedlige håndværker, og ved evt. avertering i avisen, vil han gerne, at man ikke nævner hans navn (han har leveret tegning over bygningen), da arkitekterne her (i Herning) ikke kan lide at han befatter sig med sligt.

De stedlige håndværker tømrer Chr. Nielsen og murer Holm, giver bud på arbejdet, men da deres tilbud er 300 kr. højere end Tømmermester N. Overgårds, vedtager man at udbyde arbejdet i licitation, som bliver bekendtgjort i Herning Folkeblad og Brande posten. Tegning og beskrivelse ligger så til eftersyn på Herning Højskolehjem, Skarrild kro og Brande højskolehjem.

Der kommer kun tilbud på tømrerarbejdet, som tømmer J. Andersen, Skarrild får, som lavest bydende, man bestemmer at man selv vil levere murmaterialerne på pladsen, bl.a. murstenen blev købt i Silkeborg, og kørt gratis af Skarrild beboerne fra Kibæk til Skarrild. Man får murermester Hansen, Kibæk til at varetager murerarbejdet for 400,- kr.

Udgifterne bliver:                                      3445,21 kr.

Indtægt i alt       199 andele á 10,00 kr.   1990,00 kr.

Andreas Pilgaard skænket                         300,00 kr.

Hans P. Sørensen, Elkjær                             5,00 kr.

Lån af Laurits Lund Elkjær                       1200,00 kr.

Sander Hansen extra rabat                          16,00 kr.

Indtægt                                                     3511,00 kr.

Udgift                                                        3445,21 kr.

Kassebeholdning                                         65,79 kr.

Den 30. Oktober samme år blev forsamlingshuset indviet, med stort kaffebord, som talere var Lærer Sørensen, Rindom (fhv. lærer i Skarrild) og pastor Therkelsen, Herning indbudte.

Sognerådet begynder at benytte den lille stue, til sognerådsmøder og salen benyttes til gymnastik for ungdomsforeningen og skolebørnene. For benyttelse af den lille stue betales, 2 kr. om vinteren og 1 kr. om sommeren, om vinteren tillægges lys og varme, pr. mødedag.  Ungdomsforeningen betaler 1 kr. pr. aften, betalingen er regnet som vederlag for lys og rengøring af salen.

For alle andre møder, foredrag osv. Betales for hver møde 3 kr. om sommeren og 4 kr. om vinteren, frit lys (5 lamper) og varme.

I okt. 1915 vedtages at anskaffe et bord og 4 stole til den lille stue, samt trækgardiner til vinduerne i salen.

Der blev også bygget en beboelseslejlighed, som Landpost Anthonsen lejer, han fyrer i forsamlingshuset og gør den ren efter møder og lignende., i 1920 vil han p. g. af de stærkt stigende priser på brændsel, gerne være fri for at betale de 5 kr. om måneden i husleje eller også, at bestyrelsen selv skulde købe brændsel til salens opvarmning.

Bestyrelsen mener man skal fortsætte som hidtil, men det er ikke umuligt, at man når året er omme, ville være villig til at skønne landposten lidt derpå.

Men Landposten må ikke have syntes det er godt nok, for d. 1. nov. 1921 lejer man Mathilde Madsen for 1 år, til at forestår fyringen og renholdelse af huset. I arbejdet er indbefattet fernisering af gulve og sommerrengøring. Et arbejde hun har indtil 1946. Herefter skifter personerne lidt.

Den lille sal blev bl.a. brugt af Kommunen, hvis man havde folk i sognet, der var blevet husvilde i en kortere periode. Blev salen så lejet ud en aften, måtte vedkommendes sager, flyttes ud af salen, og tilbage igen når mødet var overstået.

Elektriske installationer bliver sat op i 1925, 5 lamper i salen, i den lille sal en lampe over bordet, i gangen en lampe, loftsværelset en lampe, over indgangsdøren en lampe, i køkkenet en lampe ved vinduet, og måler sættes i loftsværelset.

I 1932 opføres et tørvehus, som udføres af tømrer Ejner Rahbæk for 115 kr. Indtil da havde man lejet, bl. a. hos Grete Pedersen, et tørveskur.

Ved generalforsamlingen i 1934 bortspilledes læseforeningens bøger, i forståelse med ungdomsforeningen, det indkomne beløb bruges til sangbøger til forsamlingshuset.

1936 begynder man at afholde høstfest med kaffe og bal.

I 1939 køber man ekstra jord, og i 1941 er der licitation over håndværkerarbejdet ved om- og tilbygning af Skarrild forsamlingshus. Tegninger og beskrivelse er fremlagt på Skarrild kro og hos Arkitekt H. C. Povlsen, Herning. Murer Holm og tømrer Knud Nielsen fra Skarrild får arbejdet.  Man optager et lån i Herning Sparekasse på 15.000 kr. til udvidelsen af forsamlingshuset, men det er ikke nok, i 1942 må man optage endnu et lån på 2000,- kr. for at kunne dække udgifterne.

I 40erne bliver der vist mange film, af et omrejsende selskab Brun.

1943 annoncerer man med afholdelse af Høstfest for aktionærer med husstand. Der er fælles kaffebord, men sukker skal man selv medbringe, det er under krigen og sukker er rationeret.

1944 den 1. november, skriver formanden M.

Bundgård, blev forsamlingshuset overtaget af den tyske værnemagt, som benyttede det til soveplads og oplagsrum for soldaterne.  ”Jeg nægtede at underskrive 12 blanke lejekontrakter, men fik at vide at så fik vi ingen ting, jeg underskrev da, og så fik vi det samme.

Før tyskerne indtog samlingshuset, var der lige blevet bygget til – den store sal lå i den gl. del af bygningen mod øst, hvor også den lille sal før havde været. Nu blev de slået sammen til en stor sal, og en lille sal og køkken blev bygget til mod vest.

Så det var et renoveret og nyt forsamlingshus tyskerne holdt sit indtog i, gulvene blev ødelagt af de sømbeslåede soldaterstøvler, nogle af brædderne i den store sal, var blevet brækket op og brugt til at fyre med. Rundt langs væggene var der dog en remme på knap en meter tilbage af gulvbrædderne, og efter krigen fik man så lagt parketgulv, men bibeholdt bræddegulvet langs væggene. Det var formentlig for at spare, da man efter krigen havde svært ved både at få materialer og alting var dyrt.

Da huset igen blev givet fri til Maj 1945, så der frygteligt ud, det var ødelagt eller ramponeret, og en utrolig griseri herskede overalt. Bestyrelsen lejede Harry Ostersen til at gøre rent, herefter Murer Holm, tømrer Knud Nielsen og maler Pedersen, Kibæk, tog fat på at udslette de sidste spor af tyskernes hærgen, og den 22. Maj blev huset igen taget i brug til et sølvbryllup.

I løbet af sommeren blev der foretaget syn af arkitekt Brochestedt Christensen, Herning, M. Bundgård, blev anmodet om at indsende forskellige oplysninger, samt opgørelsen over ødelagte og stjålet inventar.

Der bliver indberettet at der mangler/er stjålet 2 borde, 2 bænke, 8 Fag. Gardiner, 6 stole, 1 vandkloset, 1 spejl, 1 vandkedel, 1 kaffekande, 1 kælderborg og hylder.

Den 12. Oktober blev der gennem udvalget for Indkvarteringserstatning, bevilget huset en månedlig leje af 365,- kr. I alt 2.190,- samt kr. 30,- i flytte udgifter. Pengene blev anvist til udbetaling gennem politimesteren i Herning. Angående erstatningsspørgsmålet, kunne der på dette tidspunkt ikke siges noget. For bortkommen inventar, skulde der søges erstatning gennem krigsforsikringen.

1965 drøfter man husets bestående, man enedes om at starte en stor indsamling for at få malet og anskaffet stole.  Maler Holm påtog sig malerarbejdet og der blev købt 50 stole. Fiks og færdig til jul.

I årene fremover drøftes med mellemrum  husets fremtid eller mangel på samme, men forsamlingshuset overlever indtil  2004, hvor der  holdes ekstraordinær generalforsamling i  samlingshuset d. 14. Sept., her diskuteres om Forsamlingshuset skal sælges, ellers venter en tvangsauktion


Skarrild Forsamlingshus 1972

Der skal foreligge en underskreven købsaftale senest d. 25. Sept. – så tidsrammen er lille.

Forslaget om salg skal vedtages af generalforsamlingen med 2/3 af stemmerne – hvis ikke trækker den siddende bestyrelse sig.

Der holdtes afstemning om salg af Forsamlingshuset, ud af 54, stemte 52 for salg. Og hermed var det slut på en gammel bygnings historie, i 2007 blev huset nedrevet og ny beboelses ejendom er nu opført.

Artiklen er skrevet af Susanne Vestergård

Opdateret