Smadderstræde (Kjærs Vej)

Engang blev Kjærs Vej kaldet Smadderstræde. Gaden var et af de steder hvor de første huse blev bygget i Ørnhøj.
Arealet på den vestre side af Kjærs Vej blev købt af Ørnhøjbanen i 1911, derfor blev denne side af Kjærs Vej ikke bebygget før banen blev nedlagt i 1961.
Største delen af banens grund som lå på den vestre side af vejen var tilplantet med træer, men på den nordlige side, der lå ud til Hovedgaden var der en åben plads der blev kaldt for ”Tørrepladsen”.
Her var der både under den første og anden verdenskrig et stort lager af kul til lokomotiverne. I 1940’erne var det Thorvald Vendelbo, der havde opgaven med at holde banens sporareal rent for brunkul, der var blevet spildt under læsningen. Disse kul blev kørt til tørrepladsen og sorteret, for efterfølgende at blive læsset i banevogne. Den øvrige del af banens jord blev lejet ud.
Bl.a. kan nævnes at skrædder Sv. Chr. Sand havde et stykke til have og en voliere med burfugle. Sognerådsformand Chr. Jensen havde frugthave.
Købmand Kr. Stjernholm havde æbleplantage og frugthave på banens grund.
Både Skrædder Sand og Købmand Stjernholm havde også minkfarme på grunden.
Da denne gade ikke var kloakeret og spildevandet fra husene på den østre side var tilbøjelig til at løbe over vejen, blev den i daglig tale derfor kaldt for ”Smadderstræde”. Et navn, der blev brugt indtil Ørnhøj i 1967, fik officielle gadenavne.
Her fik omtalte gade navnet Kjærs Vej for at mindes snedker Kjær, som med sin kone Maren flyttede til Ørnhøj i 1911. Han gjorde en kolossal indsats for byens udvikling.
På hans initiativ blev der bygget kirke, hotel, oprettet vandværk og bygget elværk samt meget mere.
Andre historier
-
Skarrild Kro.
1867 26. febr. bevilling for Ole Jensen af Gammelgård til at drive krohold indtil videre. Omkring 1868 køber Peder Funder Gammelgård i Skarrild – hvor han fungere som køb- og kromand ifølge folketællingen 1870 – han er udlært i Kalundborg – I Skarrild bliver han dog kun i omkring 5 år – hvorefter han sælger […]
-
Mine erindringer, fortalt af Lars Vestergaard
Når jeg begynder at skrive, hvad jeg kan huske og har oplevet gennem et langt liv, er det fordi, jeg nu snart bliver 79 år og ikke kan vente at kunne fastholde alt det, som i dag står mig klart. Jeg håber derfor, at familie og slægt vil opbevare denne beskrivelse, således at slægten fremover […]
-
Fattigforsorg sidst i 1800-tallet
Frivillig fattigkasseI en opbevaret protokol, over De fattiges kasse, fra 1886 og frem, fremgår det at kassens indtægter, særligt kom fra kommunekassen med tilskud på 50, 100, 200 og 300 kroner, eller mere, foruden offeret i kirken, fra nytårsdag, og ved høstprædiken, samt fra kirkens bøsser. Af andre indtægtskilder kan nævnes, at det var blevet […]