Telefoncentralen i Skarrild sogn
I 1905 vedtager sognerådet, at der oprettes en telefonledning fra Kibæk til Skarrild. Telefonen vil blive opsat på mejeriet og bestyres af mejeribestyrer Johannes Christensen.
Århus den 1ste august 1917
Da der er forlangt telefonforbindelse fra Gårdejer Niels Skærbæk, til Skarrild. Tillader vi os herved at meddele det ærede sogneråd, at vi i henhold til lov af 11. maj 1897 om telegraf og telefoner, agter at anbringe telefonstænger på vejen fra Skarrild kro mod vest til Gårdejer Niels Skærbæks ejendom. (Niels Skærbæk var sognerådsformand).
Der vil blive opmærket for stængerne således, at de ikke kommer til at genere færdslen. Såfremt der fra det ærede sogneråds side, skulle være noget herimod at erindre, bedes det os meddelt, så at vi derefter kan tage vore forholdsregler, inden vi udfører anlægget.
1921 Anders Eg, søger om tilladelse til opstilling af telefonledning langs vejen Karstoft-Døvling, sognerådet tillader det, imod at stængerne så vidt muligt, sættes uden for vejen.
1947 Peder Lauesen i Ronnum har fået telefon, så findes der 4 telefoner i Ronnum området.
JYDSK TELEFON-AKTIESELSKAB – August 1970 –
Skarrild Central automatiseres.
Fra tirsdag kl. 13.00 overgår den knap 60årige manuelt betjente Skarrild telefoncentral til automatcentral. Jysk Telefon Aktieselskabs montører har i den sidste tid haft travlt med at færdigmontere den ny automatcentral, der er placeret i nærheden af den nuværende central. Centralen har kun haft to bestyrerinder, nemlig fru Else Margrethe Jensen, der tiltrådte stillingen 1. november 1912, da centralen startede i Skarrild, og var der til 1. nov. 1949, da nuværende centralbestyrer Emmy Jensen til trådte. Skarrild Central startede med kun få abonnenter i Skarrild. Således registreres i 1923 kun 28 abonnenter, mens der i 1940 var 54.
Margrethe Jensen fortæller at der på centralen er der sket en rig udvikling fra de 83 abonnenter i 1949 til 254 abonnenter i dag (1970) plus de, som står på ventelisten i alt 270 abonnenter. At man kun starter med plads til 300 abonnenter, skyldes til dels, at man ved planlægning af centralen, ikke helt forudså udviklingen og dels at JTAS er i bekneb for materialer. Centralen kan dog hurtigt udbygges med 100 abonnenter. Samtidig med overgangen til automatcentral, udbygges ledningsnettet til Herning, fra 9 til 15 ledninger. Centralbestyrerinde fru Emmy Jensen siger på tirsdag farvel, til en gerning hun med dygtighed har bestridt siden 1949. Hun må nu overlade arbejdet til automatikken. Ledningerne bliver klippet over, og Emmy Jensen havde forinden afbrudt de sidste forbindelser, der var under ekspedition.
Da jeg søgte stillingen ved Skarrild central i 1949 efter fru Margrethe Jensen, skyldtes det, at jeg i mine unge dage har lært faget på Timring central, siger hun. Jeg har heller ikke fortrudt mit valg ved Skarrild central. På centralen er der sket en rig udvikling fra 83 abonnenter i 1949 til 254 i dag, plus de der står på ventelisten.
Min mand og jeg har været særdeles glade for arbejdet, og der er også grund til at være taknemmelig over nemme abonnenter. Takket være gode medhjælpere, kan jeg kun tænke tilbage på mange gode og arbejdsrige år ved Skarrild central.
21 år blev det til, for Emmys vedkommende, ved telefoncentralen, så nu tager hun sin velfortjente ferie, efter at have været bundet til centralen i mange år. Det kan nemlig ikke nægtes at en central betyder, at man skal stå til rådighed hele døgnet.
Andre historier
-
Til mine børnebørn Noah og Manon
Til mine børnebørn i HollandDin morfar hed Jes Ove Larsen 22-05-38, og han blev født i Snejbjerg, der er en lille by vest for Herning i Danmark.Hans mor hed Agnes Katrine Gabs 22-08-01 og hans far Ejnar Emil Larsen 29-10-11Da han var helt lille, flyttede hans mor og far til en by, der hedder Vejle, […]
-
Telefoncentralen i Skarrild sogn
I 1905 vedtager sognerådet, at der oprettes en telefonledning fra Kibæk til Skarrild. Telefonen vil blive opsat på mejeriet og bestyres af mejeribestyrer Johannes Christensen.Århus den 1ste august 1917Da der er forlangt telefonforbindelse fra Gårdejer Niels Skærbæk, til Skarrild. Tillader vi os herved at meddele det ærede sogneråd, at vi i henhold til lov af […]
-
Fællesmejeriet i Sdr. Felding
Smørkærning Smørkærningen var i gamle dage husmoderens sag, og den kunne volde store vanskeligheder. Mælkemængden var dengang ringe, især på visse tider af året. Vinterfoderet var knapt og magert. Roer og kraftfoder fandtes ikke. På de store gårde, hvor man kunne kærne én gang om ugen, selv om vinteren, kunne det gå an; men på […]