Ting og Arretshus.
TING og ARRESTHUS (del 1).
I vor tid opstår mange Byer, især hvor der kommer Baner og Biler og derved skaber betingelser for en fremtidig by, men sådan er det ikke gået Herning da den blev by, her var hverken Havn, bane eller ordentlig vej.
Egnens samlingssted var Lund i Gjellerup, dertil førte forholdsvis gode veje, der satte Egnen i forbindelse med den fjerne omverden, der var kro og i kroen blev Hammerum Herreds Ret holdt, og der holdtes det berømte Lund Marked, der spillede en uhyre rolle i beboernes vare- og pengeomsætning, man må huske at der herfra og til nærmeste Køb¬stad var ca. 6 — 7 mil.
Der kunde ved slige legligheder blive hårdt brug for et Ting— og Arresthus, thi her samledes megen godtfolk, men også en del skidtfolk og blandt denne kategori indtog Jyllands vandrende nomader, natmandsfolk og kæltringer en særstilling.
Da Kammerråd Møller, der var herredsfoged og boede på Højris i Ikast var død i 1825, efterfulgtes han af Kancelliråd Jørgen Chr. Landt, som Herredsfoged og flyttede ind på Laulund i Herning sogn, han forhandlede med ”Lundboerne” om køb af en passende grund, det lykkedes ikke, da de forlangte en så uforskammet høj pris, at Landt udskiftede en parcel af Laulunds jorder, på godt lo td. land og herpå lod han opføre et Tinghus, bygget af Klemmen Holt i Vrå i 1827.
Det blev et lille og uanseligt sted på 13 faglangt og 13 alen vid, med stald og lade m. v. og blev brandforsikret d. lo. December 1827 for 3460 Rigsdaler.
Der var indrettet Tingstue, lokale til arrestforvareren, med arrestværelser.
Den første ret blev holdt d. 12. Januar 1828 og burde rettelig være Hernings fødselsdag, thi først efter den tid, blev der bygget så et hus og endnu et hus, og det voksede og blev til en hel by.
I 1857 blev det ældre tinghus afløst af et nyt, da det var bleven for småt i det gamle, det blev solgt til Lars Post for 1200 daler, han solgte det ret snart igen og her åbnedes Byens første købmands¬forretning, der hvor nu Torvehallen og manufakturhandler Degn nu fortsætter købmandskabet.
Der skulde endnu findes rester af det gamle Tinghus under den
gamle Købmandsgård. I 1893 blev Tinghuset igen nedbrudt og på nord¬siden af vejen, blev der bygget det smukke Tinghus i Hansa-stil. Senere blev der i 1918 bygget Politikontor og bolig for Politimesteren, ledet af Arkitekt Gullev. I 196o blev bygget en Politigård.
Skrevet af Ingvard H. Pedersen, født: 1893 – død: 1966 .
Andre historier
-
Historien om Ørnhøj arkivs 2000 dødsannoncer
Vi skal omkring 100 år tilbage! Vores historie begynder i Grønbjerg, hvor Maren Laurisine Poulsen i 1915 blev viet til Ole Pedersen fra Hedegaard, Grønbjergvej 20. De blev boede på Hedegaard, hvor de fik to børn, en datter Ida og en søn Jens født i 1917.Allerede få år efter Jens var født begyndt hans mor […]
-
Kre Walter og Trine Skunt
Hammerum Herred var engang næsten dækket af hede, og dengang var der mangemennesker, som levede af ikke ret meget. De opførte sig tit ikke ligesom andre, og menkaldte dem originaler.Der er skrevet tykke bøger om dem; (H. P. Hansen) men to er gået ram forbi. Trine Skunt og Kre Walter. Dette er grunden til denne […]
-
Smadderstræde (Kjærs Vej)
Engang blev Kjærs Vej kaldet Smadderstræde. Gaden var et af de steder hvor de første huse blev bygget i Ørnhøj.Arealet på den vestre side af Kjærs Vej blev købt af Ørnhøjbanen i 1911, derfor blev denne side af Kjærs Vej ikke bebygget før banen blev nedlagt i 1961.Største delen af banens grund som lå på […]