Tjenestepigen på Lindbjerggård
En Ejer‟ af Gaarden traf for mange År siden Lambert Christensen, som da boede øst for Kirken. Det har antagelig været mellem 1860-1870.
Førstnævnte fortalte da Lambert, at de den foregående Aften havde haft et »farligt Mas«, idet en af. deres Piger skulde føde et Barn.
Min Kone vilde ikke have det Smadder inde i Stuehuset, hvorfor vi fik hende anbragt ude i en Kobås. Men tænk, Jordemoderen vilde ikke gå derud, uden at min Hustru skulde følge med.
Nu til Morgen har vi slagtet et Lam og pakket det varme Lammeskind om Barnet, og så har nu en af mine Karle kørt Moder og Barn til Kølkjær. (Pigen var antagelig derfra).
Gamle Lambert svarede: »Hm, nå så der var ikke Rum i Herberget.«
Andre historier
-
Storaaens Ofre
Det gamle Ord om, at Storaaen hvert år kræver sit Offer, har atter faaet sin sørgelige Bekræftelse. Der er da sikkert heller ikke noget Vandløb her i Landet, der gennem Tidernes Løb har krævet saa mange Menneskeliv som Storaaen. Og kunde man faa de nøjagtige Oplysninger om, hvor mange Mennesker, der er druknet i Aaen […]
-
20 års jagt
fortalt af Emil Pedersen Jeg kunne gerne have lyst til at fortælle nogle af mine erindringer og oplevelser som jæger i de sidste 20 år. Der vil jo nok indsnige sig enkelte erindringsforskydninger, men for resten mener min gode ven og jagtfælle, Arke, at det er noget mine historier lider af til enhver tid, Hans […]
-
Indre Mission i Ørnhøj
Så sent som i midten af det forrige århundrede var vækkelsen endnu ikke nået til Nr. Omme. Ud over kirken var der intet åndeligt arbejde i sognet og slet intet troende samfund. Det var Inger Marie og Peder Kristian Mohrsen, der kom med vækkelsen til Nr. Omme. I 1859 flyttede de ind på gården ”Bjerg”. […]